Garmin Connect er et system, Garmin har anvendt til deres enheder i mange år. Tidligere har systemet været kritiseret for at være rodet, mangelfuldt og forvirrende, men de sidste to år har Garmin Connect gennemgået store opdateringer, og præsenterer i dag et noget mere strømlinet design, der giver rig mulighed for personalisering, deling og tracking af ens dagligdag og aktiviteter. Opkoblingen til systemet kan foregå med mail, eller via Facebook - utrolig let og brugervenlig opstart. Det er et hurtigt system, der opdaterer løbende og gør det muligt for én at følge med på ens enhed, i app'en og på web platformen med fuldt opdaterede data.
Quickjump:
Garmin Connect platformen er nem at anvende og giver adgang til en stor mængde data fra ens dagligdag og aktiviteter. På web platformen kommer man til start ind i et instrumentbræt, som man kan personliggøres, efter hvilke data man er mest interesseret i.
Garmin Connect menuen giver adgang til en lang række forskellige features, hvor man blandt andet kan sætte sig mål, optjene badges ved at udføre bestemte aktiviteter, oprette og finde interessante grupper mm.
Under fanebladet aktiviteter, kan man se alle data fra ens træning. Her ses fx data fra en løbetur, hvor det er muligt at se alle data fra turen inklusiv et kort over ruten man har løbet. Her kan man ligeledes indsætte bemærkninger til aktiviteten og dele den med andre.
Der kan hentes helt specifikke data fra bestemte tidspunkter i aktiviteten, hvor man så kan se højde, tempo, BPM og kadence.
Der kan hentes rapporter over alle de data som ens ur/tracker har indsamlet, fx skridt, kalorieforbrug, løbsdistance/tid, type af aktivitet, søvn mm. Der er stort set ikke det man ikke kan få en detaljeret visning af.
I Garmin Connect kan man følge med i ens fremgang, inden for alle aspekter af ens aktiviteter og er man lidt nørdet med sin træning, så er det et genialt værktøj at have ved hånden. Under fanen grupper, er det fx muligt at oprette eller finde interessante grupper, hvor man kan dele mål, træningsaftaler og se hinandens aktiviteter. Denne mulighed er fantastisk for sportshold, løbegrupper og venner, der gerne vil støtte hinanden i deres træning.
Garmin Connect indeholder muligheden for optjening af badges (trofæer) og personlige rekorder. Det er en sjov måde at holde sig motiveret i træningen, specielt hvis man træner op mod et bestemt mål.
Alt i alt er Garmin Connect platformen utrolig funktionel og brugervenlig, med en masse spændende features, der giver brugeren rig mulighed for at se sine ønskede data fra dagligdag og aktivitet.
Udover platformen, er det også muligt at have Garmin Connect med på farten, i form af en app til sin smartphone. Denne app indeholder en stor del af de samme muligheder, der findes i web platformen. Dog er funktionaliteten og muligheden for personalisering ikke helt i nærheden af samme niveau, som på web platformen. Instrumentbrættet man bliver introduceret til i app'en, er ikke lignende det på platformen, og man skal derfor sætte sig ind i to forskellige designs. Det er muligt at se en oversigt og en tidslinje for dagen. De helt overordnede data er let tilgængeligt og giver et fint overblik.
Ønsker man at dykke dybere ned i specifikke dage, kan det gøres via en kalenderfunktion, der er lige ved hånden, i form af en praktisk bundlinje. Man kan også bruge funktionen med de tre prikker i bundlinjen, til at få adgang til en menu, lidt som den på web platformen.
Under fanebladet aktiviteter, er det, ligesom på platformen, muligt at se en mere detaljeret visning af ens aktiviteter. Her vises fx data fra en løbetur, hvor det er muligt at se løberuten, tid, pace, distance, forbrænding, gennemsnit og grafer over pace og BPM.
Egentlig føles det som om man får de informationer man skal bruge, men der er nogle små mangler i funktionaliteten. Fx er der intet sted i app'en man kan se sine badges, og heller ikke mulighed for at se antal etager gået på dagen. Garmin Connect Mobile virker ikke helt så gennemført som den webbaserede platform, og det kan nogle gange være svært at finde ind til de ønskede data. Dog giver app'en mulighed for at se en masse af de samme data som web platformen, man skal blot lede lidt efter dem. Det er blandt andet muligt at se ugentlige, månedlige eller årlige overblik over fx søvn, skridt, BPM og kalorieforbrug.
Garmin Connect Mobile giver muligheden for at se data fra ens dagligdag og aktiviteter, om end i en lidt mere rodet udgave end web platformen.
For at opdatere sin Garmin enhed, foregår det gennem programmet Express. Det er et ganske simpelt program, der fungerer til opdatering af ens enheder, samt til download af ekstra features, hvis man har en Garmin enhed, der tillader dette. Der er ikke så meget hokus pokus ved Express - du tilslutter bare din enhed med tilhørende data-clip (opladerstik) til computeren og så bliver du ganske pædagogisk guidet gennem dine muligheder. Først får du mulighed for at se alle dine enheder, samt hvilke der eventuelt er opdateringer til.
Garmin Express gør det også muligt at omarrangere sine apps og widgets, så de findes i netop den rækkefølge man ønsker. Det er ligeledes her det er muligt at slette features man ikke bruger.
Denne mulighed er utrolig rar, så man kun har det på uret man skal bruge - der er intet mere irriterende end at skulle bladre gennem en lang liste af træningsprofiler, hvis man kun anvender løb og cykling.
Udover at opdatere sine enheder, bruges Express også til at koble op til Connect IQ, som anvendes til at downloade ekstra apps og widgets, for de enheder der tillader dette. Det er efterhånden størstedelen af Garmins dyrere enheder, der har mulighed for denne fantastiske form for personliggørelse - Fenix 3, Forerunner 230, 235, 630, 735XT og 920XT; Vivoactive og HR versionen; Edge 520, 820, 1000; D2 Bravo, Epix og Orgeon.
Der er forskellige muligheder alt efter hvilken Garmin enhed man har, så det er bare med at browse i de forskellige apps, urskiver og widgets, for at finde frem til hvordan du kan personliggøre din Garmin enhed.
Connect IQ er inddelt i fire hovedkategorier; applikationer, datafelter, urskiver og widgets. Applikationer fungerer på samme måde som apps til telefonen. De lagres sammen med de andre sportsapplikationer som løb, cykling, svømning mm. Datafelter er de brugerdefinerbare visninger af data under træning, inkluderet fx pulszone, tid, distance, pace, kalorier og mange flere. Urskiver er selve urets hovedskærm og der er her mange forskellige muligheder man kan lege med - de fleste urskiver er mulige at få til alle ure, så selvom man skifter ur, kan man stadig beholde samme urskive. Sidst er widgets, som fungerer via forbindelse med ens telefon og kan være alt fra vejrinformation til søvnhistorik. Connect IQ tilbyder virkelig mange spændende muligheder.
Garmin Connect arbejder glimrende sammen med ens enheder, og er hurtig til at opdatere, på tværs af de forskellige platforme. Den webbaserede platform er utrolig brugervenlig og gennemført. Det samme gør sig dog ikke helt gældende for Garmin Connect Mobile app'en, der ikke føles helt så gennemført som den webbaserede platform. Det er dog, på begge platforme, muligt at få adgang til en lang række data fra ens dagligdag og aktiviteter. Garmin Connect er ligeledes et glimrende socialt værktøj, der gør det muligt at dele træning og mål med ønskede grupper. I sin helhed er Garmin Connect et funktionelt og brugervenligt værktøj, med mange muligheder, for at se sine data i forskellige sammensætninger. Garmin Connect er en god træningsmakker og en glimrende måde at få indsigt i sin træning.
Conclusion
Garmin Connect works brilliantly with all your Garmin units, updates quickly and across different platforms. The webbased platform is incredibly user friendly and overall well thought out. Sadly the same cannot be said for the Garmin Connect Mobile app, which doesn't feel as well though out. However, both platforms offer the possibility of gaining access to a long list of data from your daily doings and activities. Garmin Connect is also an excellent social tool, which allows you to share your workouts and goals with groups of people. Generally Garmin Connect is a functional and user friendly tool, with loads of possibilities of going over your data. Garmin Connect is the perfect workout buddy and an excellent way of gaining insight into your workouts.
Quickjump: