Garmin F275nix 5S GPS multisportsur med stil

Garmin fenix 5 s 8 gps
Så blev det tid til at teste Garmins nye Fenix 5S, et længe ventet GPS multisportsur. Fenix 5S er spækket med lækre features, som optisk pulsmåling, 24/7 aktivitetstracking, et hav af træningsprofiler, samt uendelige muligheder for tilpasning til netop dine behov. Vi har ventet i spænding på at få fingrene i Garmins opgradering af den eftertragtede Fenix 3 serie, og testen af Fenix 5S er klar til jer.

Fenix 5s - endelig et kompakt GPS-multisportsur du ikke har lyst til at tage af efter træningen! Garmin har virkelig formået at skabe et lækkert ur, som er både smukt og mindre massivt, end de typiske GPS ure, med sine 42 mm. Basalt set er Fenix 5s en let krympet version af sin storebror Fenix 5 der måler 47 mm, så du får altså adgang til samme lækre features. Uret er stadig designet til at være et fuldt udstyret sportsur, hvad enten du er til løb, cykling, svømning, fitness mm.

 

tweak_dk_garmin_fenix_5_s_8

 

Garmin Fenix 5S er din faste partner, uanset aktivitet, og tilbyder den kvalitet og datamængde vi kender fra Garmins topserie.

 

Garmins egen præsentationsvideo:

 

 

Garmin skriver følgende:

 

Nyheder i Fenix 5 serien:


- QuickFit remme som nemt kan klikkes af og på med et snuptag
- Display har nu 240x240 pixel og 64 farver, sammenlignet med 218x218 og 16 farver i Fenix 3
- Optisk pulsmåler er gemt bedre væk inde i uret, så den stort set går ud i ét med urets bagside
- Tilføjet gyroskop for mere præcise GPS track i UltraTrack Mode og batterilevetid på 60 timer
- Nu også kompatibel med Bluetooth pulsbælter (andre sensorer forventes at blive kompatible senere)
- Nye avanceret træningsfunktioner som FTP estimering, henholdsvis aerob og anaerob træningseffekt, træningsbelastning over tid, flere golffunktioner.
- Strava live segmenter til løb og cykling

 

Quickjumps

Specifikationer på Garmin Fēnix 5S 

  • Fysiske mål: 42 x 42 x 14,5mm
  • Displaystørrelse: 27,9 mm
  • Displayopløsning: 218x 218 pixel
  • Vægt: 67 g
  • Genopladeligt litiumion batteri
  • Batteri levetid op til 9 dage i smartwatch-tilstand (24/7 pulsmåling), 14 timer i GPS-tilstand og op til 40 timer i UltraTrac™-tilstand med gyro-baseret posistionsestimering
  • Vandklassifikation: 10 ATM (100 meters dybde)
  • Vibrationsalarm: Ja
  • Platform: Garmin Connect (Læs med her)
  • Placering: GPS og GLONASS
  • Memory: 64 MB

Det finder du i æsken

Garmin Fenix 5S kommer i en lækker, stilet pakning, og oser langt væk af kvalitet. Foruden uret finder du kabel og manual i æsken. Garmins topmodel er udviklet til multisport og outdoor med indbygget pulsmåler. Batterilevetid med GPS på op til 40 timers funktionstid.

 

Modellen vi testede hedder Garmin Fēnix 5S Silver med sort rem

 

tweak_dk_garmin_fenix_5_s_15

 

Primære funktioner

  • GPS
  • Aktivitetsmåler
  • Optisk pulsmåling
  • Multisport
  • Søvntracking

tweak_dk_garmin_fenix_5_s_4

 

Software

Garmin Fenix 5S opkobles til Garmin Connect, ligesom alle Garmin ure. Du kan herigennem downloade en masse ekstra guf til uret, for at gøre det mere personligt. Du kan opsætte Fenix 5S lige efter din smag, og med den opgraderede processor, tager det ikke lang tid at personliggøre dine menuer og urskiver på uret. 

 

Jeg kan klart anbefale urskiven Actiface hvis man er datanørd - det er det første jeg downloader hver gang jeg får fat i et nyt Garmin pulsur. Det er også gennem Garmin Connect at Fenix 5S opsættes og der nye opdateringer installeres fra. 

 

tweak_dk_garmin_fenix_5_s_20

 

Design

Fenix 5S, er et GPS-multisportsur designet med et 42 mm hus, hvilket er ganske passende for de fleste håndled. Det er den lidt mindre version af Fenix 5, som måler 47 mm. Personligt har jeg ikke ret store håndled, og derfor er Fenix 5S GPS multisportsuret en kærkommen tilføjelse til den nyeste lancering af Fenix-serien.

 

Uret er udstyret med fem solide og godt placerede knapper ved kl. 2, 4, 8, 9 og 10. Hver knap har sine dedikerede funktioner, og er du vant til Garmin ure, så følger Fenix 5S samme logiske opbygning som tidligere set. Kl. 2 giver adgang til træningsmenuen, kl. 4 bruges som tilbage-knap og lap, kl. 8 og 9 er ned/op knapper og kl. 10 er backlight knappen. Kl. 9 knappen er også urets menu-knap, hvis den holdes inde et sekund. 

 

tweak_dk_garmin_fenix_5_s_16

 

Garmin har udstyret Fēnix 5S med optisk håndledsbaseret pulsmåling, der effektivt måler din puls både under træning og hverdag. Det er efterhånden en forventet feature ved aktivitetstrackere og det er ret fedt at Garmin har valgt at inkludere Garmin Elevate teknologien i deres top-serie af GPS ure. Fenix 5S er derfor ideel til både træning og hverdag. Garmin har denne gang sørget for at gemme Elevate teknologien godt ind i urets bagside, så dioderne ikke stikker ud på bagsiden. Det gør uret langt mere behageligt at have på og er med til at gøre, at det ikke føles irriterende at have på hele dagen. 

 

tweak_dk_garmin_fenix_5_s_11

 

Fēnix 5S GPS uret byder på en lækker farveskærm med 218 x 218 opløsning og læsbarheden er høj på uret under alle tænkelige lysforhold. Skulle du forvilde dig ud under dunkle forhold, så har Fenix 5S en backlight funktion, ved tryk på kl. 10 knappen. Denne feature er ret så handy når cykling-instruktøren gerne vil lege mørkeleg under timen. 

 

tweak_dk_garmin_fenix_5_s_28_1

 

Garmin har fokuseret på en klar læsbar skærm, som samtidig ikke dræner voldsomt på batteriet og jeg må tilstå at jeg er imponeret over hvor let Fenix 5S er at aflæse. Displayet byder på intet mindre end 64 farver - Fenix 3 har til sammenligning kun 16. 

 

Det er ikke bare den fysiske størrelse, og et langt skarpere display, som er ændret til det bedre med det nye Garmin Fenix 5 vs. Fenix 3. Nye spændende funktioner og forbedringer findes overalt.

 

Fenix 5S er udstyret med et 3-akset kompas, altimeter og GLONASS (alternativ til GPS), hvilket gør uret ideelt til udendørs aktiviteter. 

 

Det er ikke kun aflæsning af data, der er super let med Garmin Fenix 5S sportsuret. Uret oplades, med lethed, ved at klikke oplader-kablet på bagsiden af urets hus. Der er ikke noget bøvl med hvordan opladeren nu skal vende, for stikket er ens på begge sider - lækkert! Opladning af Fenix 5s er præget af et utrolig dygtigt design team, med en forståelse for høj brugervenlighed. 

 

tweak_dk_garmin_fenix_5_s_19

 

Opladningen foregår utrolig hurtigt og Fenix 5S viser på skærmen, hvor mange procent uret er opladet. Det kan ikke blive mere brugervenligt. 

 

Fenix 5S kommer med en silikonerem og fås fra start i hvid, sort eller blå. Garmin har gjort det muligt at personliggøre sit Fenix ur, med udskiftelige remme i forskelligt design. Med den smarte QuickFit funktion, kan du skifte mellem forskellige remme, på blot et øjeblik. 

 

tweak_dk_garmin_fenix_5_s_10

 

Du kan derfor have fēnix 5S på til alle lejligheder og outfits. Du kan bare smide en læderrem på, så kan uret bruges til hverdagen, uden at skrige langt væk af aktivitets-tracker eller GPS ur. Det er også her at s-modellens kun 42 mm kommer til sin ret. Uret virker derfor ikke så klodset på mindre håndled som tidligere Fenix årgange, der ikke inkluderede en s-model. 

 

tweak_dk_garmin_fenix_5_s_7

 

Funktionalitet

Måden Garmins Fenix 5-serie er opsat på, med de forskellige knapper, virker for nogle lidt som en jungle. Jeg hører ofte nybegyndere kommentere på, at der er alt for mange muligheder ved Fenix-serien - se det kan jeg jo ikke se noget negativt i. Men Fenix 5S er klart et ur til entusiasten, der gerne vil have adgang til hele spektraet af data og muligheder for personliggørelse. Når det er sagt, så kan jeg sagtens sætte mig ind i at logikken i Garmins software kræver tilvænning. Personligt skulle jeg lige bruge et par dage på at få de forskellige knappers funktion ind under huden, for jeg blev lettere frustreret over at få trykket forkert til en start. Men logikken i systemet, kender jeg fra tidligere modeller - gør du også det, vil du med lethed finde rundt i de mange funktioner Fenix 5s byder på. 

 

Jeg kan kun sige følgende - once you go Garmin, you never go back.

 

tweak_dk_garmin_fenix_5_s_5

 

Fenix 5S multisportsuret har en utrolig god logik i hvor hver knap er placeret, samt hvilken funktion knappen er tildelt. Uret virker gennemtænkt og godt afprøvet. Hvis jeg dog skal komme med et enkelt kritikpunkt, så er uret designet til at sidde på venstre hånd, så hvis du bruger ur på højre hånd, vil du nok ikke føle helt samme intuitive setup af funktionerne. Når det er sagt, så er jeg selv typen, der godt kan finde på at skifte urets fra det ene til det andet håndled, da jeg er begge-håndet. Jeg har aldrig oplevet det frustrerende på højre hånd, men det er klart lettest at finde rundt i funktionerne på venstre. 

 

Smartfunktioner og features

Med det kompakte GPS-multisportsur er der et hav af applikationer og widgets tilgængelig. Du kan til- og fravælge, samt organisere, de forskellige features, præcis som du har lyst til. Funktionerne er mange og inkluderer vejret, kompas, temperatur, solop- og nedgang, stopur, kalender, musik kontrol og VIRB. Ja, jeg kunne blive ved. Der er simpelthen en widget til det hele - du kan endda få tracking af din hund med Astro serien og tilhørende widget.

 

Udover de lækre, sjove widgets, kan du også få smartnotifikationer fra din telefon, til at dukke op på Fenix 5S sportsuret. Så hvis din smartphone er på lydløs, kan Fenix S5 fortælle dig om indkommende opkald og beskeder. Også her har du rig mulighed for at udvælge netop de notifikationer du ønsker at modtage, via Bluetooth fra din telefon. 

 

Der er virkelig ingen grænser for hvad Garmin har fundet på at fede tilføjelser til dit Fenix ur. Du kan ovenikøbet tilkoble en bryststrop som HRM-run eller HRM-tri, og tage en HRV-test på uret, for at vurdere hvor stresset din krop er!

 

tweak_dk_garmin_fenix_5_s_30

 

Garmin har også tilføjet en vurdering af FTP for både løb og cykling, så hvis du er besat af performance, så kan du få hjælp fra Fenix 5s til at træne efter din mælkesyregrænse - uden tvivl den mest effektive måde at træne på, hvis du spørger mig.

 

Udfra din træning giver Fenix 5s søreme også et estimat på hvad din VO2-max er! Jamen, der er da tænkt på det hele. Det er virkelig et GPS ur med alle tænkelige features og muligheder. 

 

Aktivitetstracking

Med Fenix 5S multisportsuret får du simpelthen alt du kan drømme om, for at følge med i din dagligdag, fremskridt og vaner. Fenix 5S er den perfekte makker for dig, der ønsker måling af alle dine aktiviteter, uanset hvad du har sat dig for. 

 

tweak_dk_garmin_fenix_5_s_3

 

Med Garmin Fenix 5S, kan du tracke alt i din hverdag, ligefra skridt, etager og kalorieforbrænding, til søvn og gennemsnitlig hvilepuls. Du kan også indstille uret til at følge fastsatte mål, eller lade dets intelligente funktioner lære dig at kende, og sætte nye og udfordrende mål. Personligt er jeg stor fan af at Fenix 5S er et intellegent ur, som lærer ens vaner at kende, og sætter daglige mål ud fra gennemsnit af aktivitet. Det er udfordrende og sjovere end at sætte egne mål, som dog også er en mulighed - don't you worry! 

 

Fenix 5S har en indbygget optisk pulsmåling, der gør det muligt at tracke din puls gennem hele dagen. Uret viser en graf for din puls, over de sidste fire timer, samt en syv dages statistik for din gennemsnitlige hvilepuls. 

Værdierne her virker realistiske og Fenix 5S har en ret præcis måling af din puls. Når det er sagt, så vil jeg her tilføje at de mest præcise vurderinger af gennemsnitlig hvilepuls opnås hvis du har uret på hele døgnet. Her er det heldigt at Fenix 5S er utrolig let og behageligt at have på, for det generer ikke at sove med uret på. 

 

Garmins aktivitetstrackere har alle en form for søvn-tracking. I Garmins Connect app, kan du se grafer for hvor let/dyb din søvn har været, samt hvor meget du har bevæget dig. Det er dog ikke altid at disse vurderinger er helt nøjagtige. Jeg har fx prøvet at sidde og arbejde ved computeren om natten, hvor uret fik det registreret som om jeg var gået i seng. Men det er nu en meget sjov lille gimmick. 

 

Når du bruger Fenix 5S som aktivitetstracker, kan du få dit daglige kalorieforbrug at vide. Præcision på netop dette punkt er forudsat af at du indtaster korrekt alder, vægt, hvile- og maxpuls. Målingen virker ret nøjagtig, og er baseret på dit BMR (basal metabolic rate), samt de kalorier du har forbrændt ved forskellige registrerede aktiviteter. Du kan på den måde følge med i hvor meget du skal/kan spise, for at opnå dine ønskede mål. Garmin Fenix 5s kan derfor være en god støtte i et vægttab eller under muskelopbygning. Uret viser dig en fordeling mellem forbrænding i hvile og aktiv kalorieforbrænding, målt ud fra dine træningsaktiviteter. 

 

Træning

Træning med Garmin Fenix 5s er intet mindre end en sand fornøjelse. Der er helt sikkert investeret meget tid i at skabe fuld og brugervenlig funktionalitet på uret. De primære, og mest dominerende, funktioner på Fenix 5s er løb, cykling og svømning. Med sin 10 ATM klassifikation kan du anvende Fenix 5s til svømning og dykning - et must for den seriøse triatlet.

 

tweak_dk_garmin_fenix_5_s_13

 

Fenix 5s måler distance, interval og gennemsnitsværdier. Tilkobler du en Garmin HRM-Tri bryststrop, kan du modtage puls-data, både under og efter din svømmetræning.  

 

Med Fenix 5 kan du indstille uret til et hav af forskellige træningsprofiler. Ud over de klassiske løb, cykling og svømning finder du specialiteter som skiløb og golf. Selv muligheden for at tracke et faldskærmsudspring er tilføjet - noget jeg dog ikke lige var klar på at teste i denne omgang! 

 

Du kan tilmed lave dine egne profiler, så uret giver netop de informationer du har brug for under din træning. Selvom der tydeligt har været fokus på de cardio-baserede træningstyper, er der også en træningsprofil for styrketræning. 

 

tweak_dk_garmin_fenix_5_s_2

 

Med seneste opdatering til Fenix 5S får du nu information om effekten af træningen og hvor stor andel der har ligget i aerob og anaerob effekt. De nørdede detaljer om aerob vs. anaerob træning vil jeg ikke dykke ned i - det er lidt for langhåret hertil. Men er du rigtig data-nørd og træner efter laktat-niveauer, som jeg, så er denne feature intet mindre end genial! 

 

tweak_dk_garmin_fenix_5_s_26

 

Du bliver også præsenteret for en træningsstatus, hvor Fenix 5s viser dig hvor produktiv dine træninger har været de sidste syv dage, og giver dig en generel vurdering af, om dit fitness niveau forbedres, ligger statisk eller forværres. 

 

Utrolig smart, så kan Fenix 5 tilmed komme med et estimat for, hvor lang tid du skal bruge på at restituere efter din træning. Uret lader dig vide om du bør forholde dig i ro, foretage let træning eller træne som normalt. 

 

tweak_dk_garmin_fenix_5_s_27

 

Fenix 5 kommer med en anbefaling for hvor mange timer du bør restituere, og du kan holde øje med hvornår du forsvarligt kan træne som normalt igen. Indtil da, så er det bare med at læne dig tilbage, og lade din krop hvile lidt, inden næste træning. Når jeg har haft mine rigtig hårde træningspas kan uret pænt fortælle mig at jeg er lovligt undskyldt for aktivitet de næste 56 timer - se det er da en undskyldning for dovenskab, der er til at slippe afsted med!

 

tweak_dk_garmin_fenix_5_s_6

 

Løbsfunktioner

Er du løber, vil du finde det interessant at dykke ned i de løbsspecifikke features ved Garmins Fenix 5s (spring videre til pulsmåling, hvis løb ikke lige er din kop the).

 

Fenix 5s er den oplagte løbe-makker og er i stand til at give alle tænkelige informationer under og efter dit løb. Du kan indstille skærmbilleder præcis som det passer dig, alt efter hvilke informationer du ønsker under dit løb - puls, distance, tid, tempo, forbrænding, omgangstider mm.

 

Den indbyggede vibrationsalarm kan give melding efter hver kilometer, eller distance du selv fastsætter. Du kan også få urets vibrationsalarm til at assistere dig, hvis du kommer over/under et fastsat tempo eller puls. Er du ved at træne op til fx et marathon, er Fenix 5s det oplagte valg - du får simpelthen alle muligheder for at forbedre din performance. 

 

tweak_dk_garmin_fenix_5_s_1

 

Til de rigtig nørdede løbere, kan jeg anbefale at tilkoble Garmins HRM-run eller HRM-tri bryststrop. Ikke alene tilføjer den mere præcise målinger på puls, men den gør det faktisk muligt at måle på dit vertikale udsving og kontakt med jorden - ja, hvad er du det for noget teknisk fis? Kort sagt, jo mindre dine værdier er på de to parametre, jo mere effektivt og økonomisk løber du! Det er netop nogle af de værdier, der er sjove at nørde, hvis du ønsker at opnå bedre tid og tempo. 

 

tweak_dk_garmin_fenix_5s

 

Noget andet jeg er stor fan af ved Fenix 5s, er at uret har auto-stop funktion og på den måde registrerer hvis du fx står stille ved et lyskryds. Som by-løber kan det være svært at få et realistisk indblik i omgangstider pr. kilometer, eller tid på hele distancen, hvis løbeturen er forstyrret af rød-mand-betyder-stop. Garmin har på den måde indtænkt de mulige scenarier, der måtte forekomme, og gjort sit for at hjælpe dig igennem dit løb.

 

Dine løbeture bruger Garmin Fenix 5s til at vurdere din relative VO2 max, altså din maksimale iltoptagelse. Dette skal selvfølgelig tages som et estimat, da VO2 max reelt set kun kan måles præcist i en laboratorie-test. Men det er en meget sjov feature alligevel, og du kan følge med i udviklingen af din VO2 max via Garmin Connect. 

 

fenix_5s_garmin_tweak_dk_35

 

Garmin har tilføjet en løbsberegner, hvor uret kommer med sit bud på hvor hurtigt du kan løbe 5 km, 10 km, 1/2 marathon og marathon. Det er vurderet ud fra dine tidligere løbeture, og selvom beregningerne virker noget optimistiske, så er det sjove træningsmål at have. 

 

Så snart du trykker stop og afslutter din løbetur, bliver du præsenteret for alle tænkelige data og målinger fra din løbetur. Udover de essentielle tid i pulszoner, gennemsnit for tempo, og distance, giver Fenix 5s også en information om elevation, rute, kadence og skridtlængde. 

 

Efter løbeturen får du også at vide hvis du har sat nye rekorder, hvilket altid er en fed måde at slutte træningen på. Rekorderne Fenix 5s måler på, er hurtigste 1 km, 5 km, 10 km, 1/2 marathon og marathon, samt længste løb. 

 

Under menupunktet historik, kan du hele tiden gå tilbage og se hvad dine rekorder er, samt hvornår du har opnået den.

 

 

Når jeg nu har bevæget mig ind i snak om distance, er det oplagt at tage et kig på Fenix 5s' GPS præcision. GPS er jo netop et af Garmins primære arbejdsområder. Det kan helt sikkert mærkes! 

 

GPS præcisionen er høj, selv under vanskelige forhold. Under et 1/2 marathon på Lanzarote målte Fenix 5s 20,9 km og altså utrolig præcist. De sidste 100 meters forskel kan ligeså vel have noget at gøre med at man aldrig løber fuldstændig ligesom opmålingen af distancen. 

 tweak_dk_garmin_fenix_5_s_31

 

Indendørs løb er lidt en anden snak. Der anvendes det indbyggede accelerometer, som aldrig er lige så akkurat som GPS måling. Ved test af andre ure, med accelerometer, er der set helt op til 500 meters forskel på blot et 5 km indendørsløb. Garmins Fenix 5s teknologi er kvalitet der kan både mærkes og ses. På et 10 km indendørs løb, viser Fenix 5s 9,8 km. Det er det tætteste jeg til dato har set et pulsur komme på løbebåndets distance. Er du meget opsat på helt rigtige data, kan du enten vælge at tage en fodpod på skoen, eller også tillader Garmin manual retning af din aktivitet via Garmin Connect. 

 

Pulsmåling (målt op mod Garmin HRM-Tri)

Nå! Nu til præcision af den optiske pulsmåling. Da dette er en af de primære, og meget efterspurgte funktioner, er det interessant at se hvordan Garmin Fenix 5s klarer sig på dette parameter.

 

Let's get started! 

 

Ved steady state træning, hvor du holder nogenlunde samme arbejdsbelastning over længere tid, viser Garmin Fenix 5s fine og stabile målinger på et 1/2 marathon (billede 1). Dog er det tydeligt at se forskellen i hvor stabile målingerne er, så snart en bryst-pulsmåler tilkobles (billede 2). Det er svært at forvente samme præcision ved en optisk håndledsbaseret pulsmåling som ved elektrisk måling under brystet. Jeg har efterhånden testet en del ure med optisk pulsmåling, og kan med rette sige at Fenix 5s klart er det mest præcise pulsur, med optisk måling, jeg har testet. 

 

 

Når det så kommer til intervaltræning, så kommer den optiske pulsmåling lidt på overarbejde. Den kan simpelthen ikke nå at følge med til de hurtige skift. Det er nu en generel problematik ved de optiske pulsmålere, og Fenix 5s er helt sikkert i den bedre ende. Skal du bruge uret under intervaltræning, kan du med fordel tilkoble en af Garmins HRM bryststroppe, der tilføjer høj præcision til dine puls-data. Det er ligeledes den måde du kan få puls-data ud af din svømmetræning. 

 

swim_tweak_dk_garmin_fenix_5s

 

Alt i alt, til hverdagstracking er den optiske pulsmåling rigtig fin og viser god stabilitet. Den kan også fint bruges under steady state træning, som langdistance løb/cykling, men den bedste præcision fås ved at koble uret sammen med en af Garmins HRM bryststroppe. 

 

Batteri

Garmin lover op til ni dages batterilevetid med Fenix 5s med 24/7 aktivitetstracking og i praksis holder det nogenlunde. Efter syv dages brug er uret nede på 22 % under testen, hvilket gør de ni dage til et realistisk estimat. Det er dog kun gældende så længe du ikke bruger GPS funktioner og lange træninger. Med i gennemsnit to timers træning om dagen, med og uden GPS, har jeg erfaret at Fenix 5s skal oplades ca. hver fjerde dag. Sammenlignet med andre GPS ure klarer Garmin Fenix 5s sig glimrende på dette aspekt også. 

 

Pris

Fenix 5s blev lanceret med en pris på 4.999kr., og ligger derfor i den dyre ende af multisporture. Ja, når det kommer til prisen er Garmin lidt ligesom Apple - du betaler en del for mærket og designet. Men Garmins ure er bare holdbare! Du kan godt finde billigere alternativer fra fx Polar og TomTom, men intet måler sig med Fenix-serien. Personligt er jeg, for første gang, klar på at investere pengene i netop dette ur. 

 

Det er virkelig alle pengene værd!

 

 

Konklusion

Garmin Fenix 5s er det oplagte valg til entusiasten. Uret er utrolig holdbart og tilbyder et bredt spektre af features, samt uendelige muligheder for tilpasning af alt fra træningsprofiler til urskiver og remme. Du kan simpelthen skræddersy uret til netop dine behov! Med sin forholdsvis høje pris, er Fenix 5s et af de dyre GPS- og multisporture, men der er altså bare en sammenhæng mellem kvalitet og pris. Med Fenix 5s får du en sand ledsager, der giver dig adgang til alle de data, du kan drømme om, fra din træning og hverdag. Fenix 5s er en investering, du ikke vil fortryde!

 

Værdi for pengene 9/10

Fenix 5s er et ur, i den dyre ende af spektraet, men kvaliteten følger med! Det er virkelig et lækkert, robust og funktionelt ur. Jeg er dybt imponeret over mængden af informationer, tilgængelig lige på håndleddet. Men værdien ligger også i at du ønsker at bruge de mange funktioner, som Fenix 5s byder på. Er du ikke til så dybdegående informationer, og mere nybegynder end erfaren, kan du med fordel tage et kig på Polar M600, eller Garmin Vivoactive HR i stedet. Er du derimod udøver af forskellige sportsgrene og går op i at tracke og forbedre din performance, er Fenix 5s pengene værd!

 

Design 10/10

Garmin Fenix 5s har et moderne, eksklusivt og praktisk design, hvor du kan skifte rem og urskive alt efter lejlighed. Uret er udstyret med fem store knapper på siderne, som gør det let at skifte mellem de mange  funktioner Garmin har udstyret Fenix 5s med. Du får en skarp farveskærm med god læsbarhed, under alle tænkelige lysforhold, samt en backlight funktion til brug i mørke.

 

Med sit 42 mm hus og smallere rem, er Fenix 5s særligt egnet til dig med lidt mindre håndled. I mange år har specielt kvindelige atleter efterspurgt et lidt mindre multisportur, som samtidig ikke går på kompromis med features, batterilevetid og udstyr. Det er netop hvad Fenix 5s er! 

 

Brugervenlighed 9/10

Min vurdering af brugervenligheden på Fenix 5s, er baseret på at jeg er utrolig glad for måden Garmin strukturerer deres menuer. For mig er det ren logik. Når det er sagt, så kan Fenix 5s være lidt svært at finde rundt i, hvis du ikke er vant til Garmin ure. Men fordi du kan personliggøre stort set alle tænkelige facetter af Fenix 5s, så kan du tilpasse uret til netop din logik. Ellers er det bare et spørgsmål om tilvænning, for der er tydeligt lagt mange kræfter i at designe et super brugervenligt system. 

 

Conclusion

Garmin Fenix 5s is the choice to make if you're a serious athlete. The watch is very durable and offer a wide range of features alongside endless possibilities for modification of anything from training profiles to watch faces and bands. You can customise the watch to exactly your needs. The price of the Fenix 5s is set at a high end of GPS watches but the quality is just that much better! With the Fenix 5s you will get a true companion giving you access to any imaginable data from your training and everyday life. The Fenix 5s is an investment you will not regret!

 

Value for money 9/10

The Fenix 5s is priced at the high end but with great prices comes great quality! It is really a exquisite, robust and functional watch. I am highly impressed by the amount of information available right at the wrist. However, the evaluation of value lies in the need for multisport functions. If you are not into the very in-depth information you might be more interested in the Polar M600 or the Garmin Vivoactive HR. But if you are a multisport athlete into tracking and optimising your performance, the Fenix 5s is money well spend! 

 

Design 10/10

Garmin Fenix 5s has a modern, luxurious and practical design with interchangeable QuickFit bands and a watch face for every occation. The watch is designed with five sturdy bottons on the sides making it easy to shuffle between all the functions Garmin has equipped the Fenix 5s with. You will get a clear color screen with high readability under many different lighting conditions and a backlight function for use in the dark.  

 

With its 42 mm house and narrow band, the Fenix 5s is particularly suitable if you have smaller wrists. Female athletes have for a long time requested a smaller packaged multisport watch maintaining a long batteri life and still offer a full range of features. This is what is offered with the Fenix 5s. 

 

User friendliness 9/10

My score on user friendliness is based upon my general happiness with the way Garmin menues are structured. To me it is a very logical system. That being said, the Fenix 5s can be a bit tricky to navigate if you are not used to Garmin watches. However, as you are able to personalise practically every aspect of the Fenix 5s, you can customise the watch to your individual needs. Other than that you just need to get used to the system as it is clearly based upon many design hours. 

 

Vores partnere