Her på Tweak redaktionen har vi før stiftet bekendtskab med Argon Audio, og i dag skal vi igen vende blikket mod Argon. Vi har nemlig fået tilsendt deres nye iNet3+v2 Internetradio, som ud over at kunne afspille internetradio, også har et væld af andre funktioner, deriblandt Spotify Connect. Er jeres interesse blevet vakt, kan I læse meget mere på de følgende sider. Vi kan afsløre allerede nu, at I ikke bliver skuffet!
Tweak.dk har modtaget Argons nyeste bud på en moderne radio, nemlig iNet3+v2, som udmærker sig ved DAB+, FM og internetradio, mulighed for Spotify Connect, afspilning af musik delt via DLNA og meget mere. Altså har vi at gøre med en radio, der på papiret har meget mere at byde på end blot afspilning af radio, og til at toppe det hele af, er iNet3+v2 pakket ind i et lækkert ydre, der gør sig godt i et moderne hjem. Læs med, hvis I er blevet nysgerrige. I bliver ikke skuffet!
Specifikationer:
Specifikationerne herunder er taget fra Hi-Fi Klubbens norske hjemmeside og er derefter oversat efter bedste evne, så det kan godt være, at der har sneget sig nogle sprogbøffer ind.
Kategori: DAB/FM/netradio FM: 87,5-108 MHz m. RDS/RadioText DAB: Bånd Band III, L-Band (inkl. DAB+) Faste stationer: 10 (DAB), 10 (FM), 10 (net) Display: OLED (hvid skrift på sort baggrund) Clockradio: Alarm med snooze funktion Sleep-funktion: Ja Antenne: Indbygget teleskopantenne Indgange: Stereo ind/ud (minijack) Hovedtelefonudgang: Ja (minijack) Fjernbetjening: Ja, også via gratis app til Apple iOS/ Android Størrelse: 27,0 x 10,0 x 13,1 cm (BxHxD) Vægt: 2,3 kg Farve: Mat hvid, mat sort, kirsebær, valnød Indbygget trådløs netværksfunktion Indbygget Spotify Connect-funktion Understøttede streaming-formater: MP3, WMA*, AAC*, WAV, AIFF, Real Audio, AU, OGG Vorbis Ekstern strømforsyning (batteridrift ikke mulig) Højttalere: 2 x 3” fulltone Systemkrav til internetradio / streaming media fra computer: trådløs bredbåndsopkobling / Windows XP eller nyere, Mac OSX 10.2 eller nyere** Systemkrav til netværk: Support for 802.11b og g, samt key support for WPA 1.0, WEP 1 og 2 Understøtter 64-bit WEP-kryptering på trådløst netværk (ikke 128-bit)
UPnP-standard for netværkstilkobling Ethernet-indgang til netværkskabel Fjernbetjening medfølger
* DRM- og FairPlay-beskyttede filer understøttes ikke ** Netradio trækker en konstant datastrøm fra internettet. Vær opmærksom på dette, hvis din bredbåndsopkobling udregnes efter forbrug. |
Argon iNet3+v2 unboxing:
Som altid starter vi med at tage et kig på indpakningen af produktet. Vi kan på billedet herunder se, at indpakningen er meget neutral at se på. På fronten har vi et billede af iNet3+v2, og derudover er der listet nogle få features op. Nederst til højre har vi et Spotify logo, som indikerer, at iNet3+v2 er kompatibel med Spotify Connect.
På bagsiden har vi et slags blåprint af iNet3+v2 samt lidt tekst om Argon Audio.
I kassen finder vi: