Tefal Jamie Oliver Professional Series stegepande

Tefal har bedt os præsentere et par af deres produkter, og en af de første er denne 28 cm. store Jamie Oliver Professional Series stegepande i rustfrit stål med thermal sensor i midten af panden. Vi indbyder jer hermed til at se, om dette kunne være jeres nye køkkenudstyr.

Tefal er velkendte herhjemme i Danmark som leverandør af både køkkenmaskiner og veldrejede samt ultraholdbare pander, gryder og andet køkkengrej. Og i denne omgang vil de så gerne have præsenteret deres lækre rustfri stålpande på hele 28 cm. En pande, der er udviklet i samarbejde med den succesrige, britiske TV-kok Jamie Oliver.

 

tweak_dk_tefal_logo

 

Få overblikket:

  • Udført i rustfrit stål
  • Kraftigt greb med silikone på undersiden, der sikrer et godt greb
  • ThermoSpot varmeindikator i midten indikerer korrekt stegetemperatur
  • Ultimium Pro non-stick belægning sikrer lang levetid. Tåler endda metalredskaber og opvaskemaskine
  • Egnet til induktionskomfur
  • Tåler temperaturer op til 260 grader
  • Kan gå i ovnen, så længe ovenstående temperatur ikke overskrides
  • Aluminiumslag mellem pande og bund sikrer 100% jævn varmefordeling

Find priser på dit næste Tefal køkkengrej hos...

 

tweak_dk_pricerunner_logo

 

Vi hopper nu direkte videre til præsentationen af omtalte stegepande.

 

tweak_dk_tefal_jamie_oliver_professional_series_stegepande_02

 

Panden bliver leveret i denne kasse, som er ens på for- og bagside. Panden er pakket godt ned, og det er svært ikke at smile, når man ser, hvor godt Tefal har pakket panden ind under transport.

 

 

Panden er, som I kan se her, af en meget kraftig kvalitet, hvilket man heller ikke er i tvivl om, når man står med den i hånden. Den har en solid kampvægt, og det store, massive greb giver os en suveræn vægtfordeling. I kan også se ThermoSpot indikatoren i midten af panden. Den fungerer således, at teksten forsvinder og mærket bliver helt rødt, når panden er klar. Hvis det vel og mærke holder stik i praksis som i teori.

 

 

Her ser vi så den meget kraftigt udførte underside af panden. Materialet er, som navnet afslører, rustfrit stål, og Tefal lover os, at maskinen er 100% klar til opvaskemaskine. Grebet er nittet fast med nogle meget kraftige nitter, ligesom grebet i sig selv er meget kraftigt. Det skal helt sikkert nok holde.

 

 

Og her ser I grebet med silikonestøtten på undersiden. Silikonestøtten er varmebestandig til 260 grader, hvorfor hele panden kan gå direkte i ovnen. En ret lækker detaljte. Det store øje gør, at panden kan hænges op i en krog, hvis man er til den slags.

 

Brugen:

 

Hvordan er panden så at bruge? Virker ThermoSpot teknologien så godt, som Tefal antyder? Først og fremmest vil jeg starte ud med at sige, at deres påståede aluminiumstrick virker lige efter bogen. Panden er yderst jævnt opvarmet, og jeg oplevede ingen kolde zoner. Heller ikke da jeg prøvede den på et blus, som var lidt for lille. Her blev den bare ikke ligeså varm. Men den var varm hele vejen rundt. Som prøve for panden udsatte jeg den først for at stege nogle ribeye bøffer af god kvalitet, men jeg efterfølgende stegte et kyllingebryst til ungerne. Og jeg må sige, at jeg er imponeret over kvaliteten af panden og dens stegeegenskaber.

 

ThermoSpot testen:

 

Det er egentlig ikke så meget en test, som at jeg egentlig bare ville se, om ThermoSpot virker, eller om det blot er en fancy gimmick, som ikke giver os noget reelt i den sidste ende. Det første spørgsmål her gik egentlig mest på, om den rent faktisk blev helt rød, når panden blev varm. Resultatet heraf kan I se nedenunder.

 

 

Jeg undskylder nuanceforskellen i farvetonen, men billede 1 er taget med kunstigt lys i studie, mens billede 2 er taget med almindeligt sollys i køkkenet.

 

Man kan stadig ane teksten i baggrunden, men i det store hele vil jeg sige, at farveskiftet er tydeligt, og det vil jeg erkende som værende godkendt. Desuden testede jeg selvfølgelig også, om panden så også var opvarmet til optimal temperatur. Jeg kan informere om, at den på nuværende tidspunkt ikke var rygende varm. Men der er ingen tvivl om, at panden var klar til at stege kød. Mine bøffer blev hårdt stegte og fik en flot stegeskorpe. Efter stegning af bøffer sænkede jeg temperaturen for at stege kylling, og også dette gik tilfredsstillende. Alt i alt en glimrende pande, der kan stille de fleste amatørkokke tilfredse.

 

Følg med på næste side, når vi afslører prisen og konkluderer på dagens test.

Vores partnere