Acer eKinekt Bike Desk

image005
hvis man følger med i CES lanceringerne så vil man ofte se at der lanceres et væld af lidt mere specielle produkter på den store messe i Las Vegas. En af dem er Acer eKinekt Bike Desk.

Acer eKinekt Bike Desk kombinerer en motionscykel og et skrivebord. På den måde kan man bevæge sig og arbejde på samme tid. Acer eKinekt Bike Desk konverterer endda den kinetiske energi fra cyklen til strøm, som kan bruges til din laptop, mens du arbejder. 

Acer eKinekt Bike Desk desk view.jpg

Der er ingen tvivl om, at det er et lidt specielt take på en aktiv arbejdsdag. Acer slår på flere tangenter med Acer eKinekt Bike Desk, der lanceres både som en løsning der skal afhjælpe problemerne med stillesiddende arbejde, og som en miljøvenlig måde at spare på strømmen. 

Hvor meget en løsning som den slår igennem er måske lidt tvivlsom, men det er da meget interessant at se, hvilke løsninger en producent som Acer forestiller sig. 

Acer eKinekt Bike Desk kan indstilles på flere måder, så brugeren opnår bedst mulig komfort igennem dagen. Der er fx en Working og en Sports mode, alt efter hvad du vil have mest fokus på. I Working Mode trækkes bordet tættere på brugeren, så man kan sidde og arbejde mere afslappet. I Sports Mode skubbes bordet længere væk fra brugeren, så man kan sidde mere fremadlænet og træde til, som på en normal motionscykel. 

eKinekt BD 3 Lifestyle (2).jpg

Acer eKinekt Bike Desk kommer med to USB A og en enkelt USB C port, der kan bruges til at oplade dine enheder som laptop eller Smartphone, hvis du da træder nok til. Via en Companion App er det også muligt at tracke, hvor meget der trædes til og måle fremskridt over tid. 

Acer har ikke annonceret en endelig pris eller et tidsramme for, hvornår vi kan forvente at se eKinekt Bike Desk i butikkerne. 

Vores partnere