DJI Osmo Mobile 8

DJI Osmo Mobile 8
DJI er klar med den nyeste opdatering i deres DJO Osmo Mobile serie. Her forsøger de endnu en gang at sætte nye standarder for, hvor gode optagelser man kan få med sin smartphone.

Centrale features

  • Native Tracking With Integrated Audio & Lighting Capabilities
  • Direct Phone Connection for Effortless Tracking
  • Seamless 360° Pan Rotation
  • Built-in Extension Rod & Tripod
  • 10-Hour Battery Life
  • Robust 3-Axis Gimbal Stabilization


En tur rundt om DJI Osmo Mobile 8

DJI har ikke rykket meget ved designet på DJI Osmo Mobile 8, der stort set følger den samme opskrift som tidligere modeller i serien. 

DJI Osmo Mobile 8 med telefon

Det er stadig en enhed, der let kan foldes sammen, så den er let at have med i tasken i den medfølgende bærepose. Vi har nu indbygget tripod i bunden, der kan trækkes ud og gemmes væk eller suppleres af en standard "¼" skruemontering. 

DJI Osmo Mobile 8 mount

Der er også stadig indbygget en teleskopstang i toppen, så du kan få en mere fleksibel vinkel på dine optagelser. 

DJI Osmo Mobile 8 teleskop

Din telefon klikkes på via en magnetisk klemme som er lavet, så den både beskytter din telefon mod ridser og undgår at klemme sammen om knapperne på siden af telefonen. 

DJI Osmo Mobile 8 klemme

Magneterne, der holder klemmen fast på DJI Osmo Mobile 8, er kraftige og jeg føler mig helt rolig i forhold til, om den kan holde min telefon på plads under brug. 

På klemmen finder vi også muligheden for DJIs Multifunctional Module, der kan bruges til et udvalg af forskellige ting. Der er et lille LED lys indbygget, som kan bruges til at kaste lidt lys på dine optagelser. Du kan hurtigt skifte mellem otte forskellige temperaturindstillinger, for at få det optimale lys til dine optagelser. 

DJI Osmo Mobile 8 module

Enheden er også en brik i de tracking muligheder, som du får med DJI Osmo Mobile 8. Her er der mulighed for at tracke både mennesker og dyr gennem ActiveTrack 7.0

Endelig fungerer enheden også som modtager, hvis du vil koble eksterne DJI Mic enheder op til systemet. 

Håndtaget er, som vi kender det fra tidligere versioner, med kontrolknapperne let tilgængelige ved det lille status display. Via knapperne på fronten er der mulighed for at skifte imellem forskellige indstillinger, starte og stoppe optagelser eller styre og vende kameraet. 

DJI Osmo Mobile 8 knkapper

Den mest centrale kontrol sker med det analoge joystick, som bruges til at dreje, tilte og panorere med kameraet. Alt efter hvilken indstilling man har tingene indstillet på, bruger man den i mere eller mindre grad. 

Der er også en knap til hurtigt at skifte mellem det almindelige eller selfie kameraerne. Den samme knap kan ved to tryk bruges til at skifte telefonen mellem vandret og lodret position.

Der er naturligvis også en knap til at starte og stoppe optagelserne eller tage billeder. Den sidste knap på fronten fungerer som powerknap, og kan bruges til at skifte mellem de fire gimbal-profiler. Der er Follow, Tilt Locked, FPS og Spin Shot som muligheder. 

Follow-indstillingen holder kameraet sigtet frem af hele tiden. Hvis du vipper til siderne, holdes kameraet stabilt på sin lodrette akse, men hvis du vipper frem eller tilbage (op/ned), så følger det dine bevægelser. Her kan man naturligvis justere tilt og panorering via joysticket. 

Tilt Lock er næsten som Follow, men som navnet antyder, så er tilt også låst. Det betyder, at kameraet altid vil forsøge at sigte lige frem, uanset hvordan man drejer og vipper tingene. 

DJI Osmo Mobile 8 monteret

FPV indstillingen følger dine bevægelser. Så hvis du tilter, roterer og panorerer, så følger den dine bevægelser. 

Endelig er der Spin Shot, der som standard er som FPV, men med den forskel at du via joysticket kan få kameraet til at rotere i stedet for at panorere.

På siden er der en drejeknap, der som standard bruges til zoom på dine optagelser. Ved at trykke en enkelt gang på den, kan den dog også bruges til at styre manuelt fokus. 

DJO Osmo Mobile 8 knapper ude

På fronten er der en enkelt knap i trigger stil. Den kan bruges til at låse fokus og tracking på et emne i billedet, i de optage modes der understøtter den funktion. Ved et dobbeltklik kan knappen bruges til at føre telefonen tilbage til en centreret startposition. 

Fælles for alle de fire indstillinger er, at DJI Osmo Mobile 8 hele tiden sørger for at skabe en glidende bevægelse. Så selv hvis du rykker hurtigt mellem punkt A og punkt B, så kompenseres der for det og skabes en glidende bevægelse. Du kan i softwaren selv tilpasse, hvor hurtigt tingene skal gå baseret på dine behov. 


Software og test

Selv om man godt kan bruge DJI Osmo Mobile 8 sammen med den almindelige kamera app på sin telefon, så får man helt klart mest funktionalitet ud af at bruge DJI Mino app’en. 

Den forbinder via bluetooth til din telefon med DJI Osmo Mobile 8, så du kan bruge knapperne til at styre optagelserne.

DJI Mimo er den samlede app til flere enheder fra DJI. Så det er også indgangsvinklen, hvis man har deres Action kamera for eksempel. Det betyder, at den ikke er målrettet DJI Osmo Mobile 8, og derfor er der meget indhold i app’en, som ikke er relevant, hvis man ikke har de tilhørende enheder. 

DJI Osmo Mobile 8 app use

Når man forbinder tingene via Bluetooth og tænder for DJI Osmo Mobile 8, så popper der automatisk en besked op i app'en, og man kan springe direkte til styring af enheden. 

Selv om man har nogen af de mest centrale kontroller til rådighed, via de fysiske knapper, så er der stadig meget, der skal vælges og styres via app’en. 

DJI Mino App filters

Der er et hav af forskellige indstillinger og modes man kan vælge mellem. Det er alt fra Hyperlapse over panorama skud til Story mode, som er målrettet Instagram stories, komplet med hurtige templates til snappy SoMe content på farten.

Ud over de enkelte shooting modes og indstillingerne for dem, så er der i det hele taget bagt mange vejledninger og guides ind i appen. Så kan man bruge dem som trin for trin opskrift, eller bare som inspiration, til at få mest muligt ud af sin DJI Osmo Mobile 8. Det er ret godt skruet sammen med tips og en komplet liste af skud, som passer ind i de forskellige templates.


I det hele taget er der rigtigt mange gode funktioner bygget ind i app’en, ud over helt almindelige video og billedmuligheder.

En af de bedste er muligheden for at vælge et objekt eller en person i billedet, og så lade app’en styre tracking af det. Det er blot at trykke på personen, eller trække en boks over den eller det man ønsker tracket.  

Herefter sørger app’en for at holde fokus på emnet og havde det centralt i billedet. Så hvis man fx bruger sin telefon til at optage rejsevlogs, så kan man i selfie mode få den til at tracke ens eget ansigt, og så følger DJI Osmo Mobile 8 gimbal delen helt automatisk med, når du flytter dig rundt i billedet. 

Tracking funktionen er blevet rigtigt god og kan selv tracke personer eller dyr, der bevæger sig bagved ting i kortere tid. 

DJI Mino app edit

Når man er klar til at klippe det hele sammen, så findes der også en redigeringsfunktion i appen. Her er det muligt på telefonen at kombinere flere klip, klippe dem til og tilføre musik, grafik og meget andet. Det kan enten gøres via forskellige templates, eller uden hjælp fra andet end ens egen kreativitet. 

Der er endda mulighed for at lade app’en gøre det automatisk ved hjælp af AI. Du kan vælge et udvalg af klip, og så lae app’en komme med et bud på et sammenklip med musik, colorgrading og det hele. Det rammer ikke altid plet, men kan om ikke andre være et godt udgangspunkt man selv kan rette til bagefter.  

DJI Mino App options

Det eneste store minus ved DJI Mimo app’en er dog, at den ikke findes officielt i Google Play Store. Det betyder, at brugere som mig, der benytter en Android telefon skal downloade app’en og få den på telefonen som et sideload. 

Det er ikke en udfordring for en tech-nørd som mig selv, men det tager en del af brugervenligheden for folk, der måske ikke er helt så velbevandrede i den slags. Specielt fordi der ikke gøres specielt meget opmærksom på det fra DJI’s side. 


Pris

Jeg kan i skrivende stund finde DJI Osmo Mobile 8 med en online pris på lige under 1300 kroner.


Konklusion

DJI har opgraderet deres Osmo Mobile serie løbende i en positiv retning, med det seneste trin i serien er ikke en undtagelse. 

DJI OSMO Mobile 8 outside

Hvis man allerede har en 6’er eller 7’er er det måske ikke helt nødvendigt at opgradere, men hvis er på markedet efter en Gimbal til sine smartphone optagelser, så er DJI Osmo Mobile 8 et rigtigt godt bud og man får meget for pengene. 

Der er naturligvis fordelene ved stabilisering, men efterhånden som smartphones selv er blevet rigtigt gode til den del, er det næsten blevet lidt sekundært. 

DJI Osmo Mobile 8 tilbehør

Jeg synes derimod mulighederne for rigtigt god tracking er meget værd, og her klarer DJI Osmo Mobile 8 sig super godt. Det er både når man selv holder enheden under brug, men også et plus, hvis man fx skal optage sig selv. 

Her betyder den indbyggede tripod sammen med muligheden for 360 graders tracking, at man kan få rigtigt gode optagelser helt automatisk hvis man fx skal optage videoer til oplæg, undervisning eller lign.. 

Vi lander med en endelig karakter på 8 for en super solid Gimbal løsning til din mobiltelefon. 


Fordele

  • Super god tracking
  • Masser af muligheder
  • God batteritid


Ulemper

  • Ingen app i den officielle Play Store til Android.  

Vores partnere