Gadgets

AUTHOR : Kenneth Johansen
PUBLISHED : 2020-03-11 11:08

Elgato Key Light Air - Lys til streameren


Tilbehør til streaming er et voksende marked. En af de helt store fisk i dette farvand er Elgato, som er kendt for at levere kvalitetstilbehør til den kræsne streamer eller content creator. I dag skal vi tage et kig på deres Key Light Air, som de præsenterede på CES.

front-elgato-keylight-air


Elgato blev forrige år opkøbt af Corsair, og siden da er der kommet endnu mere gang i strømmen af produkter fra Elgato. En af de ting Corsair lancerede var deres Key Light, som giver mulighed for at tilføje studie-kvalitetslys til et streaming setup. På CES i år præsenterede Elgato nyheden til det setup med deres Key Light Air, som er en lidt mindre version af deres Keylight, men som sigter efter det samme segment. 

Se vores video fra Corsairs Suite på CES herunder. 



Specifikationer:

  • Wi-Fi Enabled: Switch on/off and fine-tune light settings via the app on Mac/Windows/iPhone/Android
  • 1400 Lumens: Effectively illuminate your workspace and dim to a subtle glow
  • 2900 – 7000 K: Adjust color temperature from sunset amber to arctic blue
  • 80 Premium Osram LEDs: Deliver constant intensity while keeping cool


Elgato Key Light Air design: 

Elgato Key Light Air er lavet i et afdæmpet design der er passende for et produkt, som mest er ment til være en funktionel anordning i baggrunden.

I modsætning til sin storebror kommer Key Light Air med en stander der kan stå frit på dit bord, hvor den tidligere model skulle skrues fast til en bordplade. Der er en god vægt i foden, som også inkluderer gummibelægning i bunden, så den står fast på underlaget. 


Der medfølger en teleskopstang med til foden, så man kan justere i højden med en variation op til 29 cm. 

Endelig er der naturligvis selve lampen, som er en relativt lille flad lampe, der måler 20,5x20,5x4cm. På bagsiden finder vi et stik til den medfølgende strømforsyning, en on/off knap og et gevind, der bruges til at montere den på foden. 

bagside-montering-keylight-air-elgato-corsair.jpg

Der er tale om et standard gevind, så hvis man ønsker at montere den på en anden måde end via den medfølgende arm, kan det også gøres ret let. Elgato har også deres Multi Mount system, hvis man vil have flere muligheder med sit setup. Her passer Key Light Air også.

ezgifcom-video-to-gif.gif

Lampen er opbygget af 80 premium Osram LED´er der giver et lys output op til 1400 lumens. Der er indbygget gitterpanel og dobbeltlags-diffusor i Elgato Key Light Air, som er med til at give et blødt og lækkert lys som er godt egnet til foto eller video. 

keylight-air-elgato-power-knap.jpg

Elgato Key Light Air får strøm via den medfølgende strømforsyning, og ud over on/off knappen på bagsiden af lampen klares opsætning og funktionalitet gennem Elgatos Control Center app, som kan findes både i en Android, iOS, PC og MAC version, så man er dækket godt på denne front.


Elgato Key Light Air software: 

Opsætning og kontrol af Elgato Key Light Air sker som sagt igennem softwaren. Den eneste mulighed man har for kontrol på selve lampen er knappen på bagsiden, der kan tænde eller slukke. 

Resten sker gennem Control Center, hvilket kræver at man har et Wi-Fi netværk, som tingene kan køres over. Opsætningen af Elgato Key Light Air er let, og tager ikke mere end et par minutter. 

elgato-control-center-android.jpg

Herefter har man adgang til at kunne kontrollere og tilpasse indstillingerne, hvor man kan indstille lysstyrken og farvetemperaturen. Der er mulighed for op til 1400 lumens output, og farvetemperaturen kan indstilles fra 2900 til 7000 kelvin, så det kan tilpasses dine øvrige indstillinger eller behov. 

Hvis man har Elgatos Stream Deck, er det også muligt at koble Key Light Air ind i ligningen, så man kan lave scener og genveje, som man let kan skifte mellem via et enkelt tryk på en knap. 


Test af Elgato Key Light Air

Indrømmet, så er jeg ikke den store streamer, og derfor har jeg ikke haft nogen specielt god baggrund for at teste Key Light Air i netop den sammenhæng. I stedet har jeg testes den til brug med foto og videoproduktion i forbindelse med mit daglige arbejde på Tweak.dk. Det synes jeg danner solidt fundament for, hvor godt Elgato Key Light Air ville klare sig for en streamer.

pc-setup-elgato-keylight-air.jpg

Normalt er det nogle ret store lys med en softbox, eller som alternativt, et mindre med en diffuser paraply, som jeg bruger når der skal laves billeder eller optages video. De fylder en del, og er ikke altid det letteste at flytte rundt på. 

De problemer er lette at komme uden om med Key Light Air, som giver mig et tilsvarende kraftigt lys, men i en noget mindre pakke end de traditionelle fotolys. 

På sammr tid, er de gode kontrolmuligheder over både lysstyrke og farvetemperatur - en velsignelse for at opnå den perfekte indstilling til et givent skud. 

elgato-keylighgt-air-bagside.jpg

I mit brugs-scenarie, ville det have været rart med lidt kontrolmuligheder på selve lampen, så man hurtigt kunne lave en justering uden at skulle have telefonen frem fra lommen. Jeg vil dog ikke lade det gå ud over den endelige bedømmelsen, da det er en lille detalje og jeg bruger Key Light Air i et setup, som den måske ikke helt er tiltænkt. 

Kontrol via computeren er lynhurtig via softwaren, og den lille popup i proceslinjen betyder, at man med få klik kan tilpasse lyset hvis der er behov for det. 


Elgato Key Light Air pris: 

Prisen for Elgato Key Light Air ligger på nuværende tidspunkt på lige omkring 1100 kroner. Det er 500 kroner. mindre end man skal betale for den større Key Light. Der er ikke ret meget andet at sammenligne med på markedet, da Elgato sidder bund solidt på markedet.


Konklusion: 

Hvis man er seriøs streamer eller content creator, så kan et godt og fleksibelt lys setup gøre en stor forskel, og her er Elgato Key Light Air et rigtigt godt bud. 

Mange af de traditionelle løsninger er ikke direkte beregnet til streaming og nogle af de pladsbegrænsninger, som man kan opleve her. Der er masser af godt foto- og videolys på markedet, men meget af det er fysisk pladskrævende, varmt, og er ikke let at integrere med et eksisterende Streaming setup. 

elgato-control-center-pc.jpg

Key Light Air giver et super godt blødt lys, som er rigtigt godt egnet til video, og med en lysstyrke på til 1400 Lumens, burde det være mere end rigeligt til de fleste. Under min test har jeg næsten konstant ligget med lysstyrken under 50%, så der har været masser at give af endnu. 

Hvis man allerede bruger andre af Elgatos produkter i sit setup, er Key Light Air lige til at integrere med Elgato Stream Deck og deres Game Capture software.

Til et streaming-setup findes der mig bekendt ingen produkter på markedet, som kan slå Elgato Key Light i funktionalitet og fleksibilitet. Alt efter hvilke krav man måtte have, så kan man vælge imellem Key Light eller Key Light Air. Hvis man ikke har behov for de ekstra 1100 Lumens, som man får med den større Key Light, så er den mindre og billigere Key Light Air et utroligt godt bud til en simpel men god løsning. 

Prisen på 1100 kroner kan måske lyde høj, men hvis man først begynder at undersøge hvad godt fotolys koster, og sammenligner det med hvad man får med i pakken med Key Light Air, så synes jeg det er en rigtigt god pris. 

Vi lander med en endelig karakter på 9 og en Great Product Award. 


Godt: 

  • Kompakt men kraftig og fleksibel lysløsning
  • Let opsætning og kontrol
  • Mulighed for tilpasning af både lysstyrke og temperatur
  • Let integration med Elgatos øvrige produkter


Skidt: 

  • Intet


VORES PARTNERE

Synology
MSI
Cooler Master
Corsair
Olympus
AMD
Seasonic
Gigabyte