Inden vi går videre med at kigge nærmer på G923 og driving force shifter, har jeg fundet features og specifikationer frem på sættet.
Specifikationer:
G923 XBOX
Driving Force Shifter
Rundt om Logitech G923
G923 kommer i en stor grå kasse, hvor både rat og pedal er samlet. På fronten har vi billede af selve rattet og pedalerne, sammen med navnet på G923. Udover det har vi også XBOX logo i hjørnet, sammen med en label som fortæller denne model er designet til XBOX. Den sidste information vi får er Trueforce, som er Logitechs nye teknologi for vibrations feedback.
På bagsiden kommer der nogle flere nøglefunktioner omkring G923 fra Logitech. Vi har stadig deres Trueforce, hvor vi bliver mødt af lidt flere informationer, med at den nye teknologi skal give en bedre følelse af feedback fra rattet. Muligheden for at programmere dual clutch, udstyret med helical gearing, ægte læder og aluminiums og stål.
Driving force shifter kommer i en sort kasse med blå kant. På fronten har vi billede af selve gearstanden, sammen med navnet. På bagsiden har vi noget information på flere forskellige sprog, med antal gear, holdbar materialer, sikker montering og at den ”kun” virker med G29 og G920, da den kom ud med den ældre model. Den virker selvfølgelig også med G923, som er en opdateret version af G29 og G920, der hver især henvender sig til Xbox og PS. Hvor det nu er G923 XBOX eller G923 PS.
Rattet er læder beklædt, og det føles materialerne er af kvalitet. Vi kan kende knapperne fra Xbox, sammen med Xbox logo i bunden af rattet. Rattet bygger på en kombination af plastik, aluminium og læder, hvilket sammen gør rattet er holdbart og ser rigtig godt ud.
I bunden har vi indgang til at kunne tilslutte pedalerne, gearstang, sammen indgang til strømstikket. Udover det har vi fastmonteret USB-A ledning til at tilslutte til computer eller Xbox.
Kvaliteten forsætter når vi kigger videre på pedalerne, som er i stål og hårdt plastik.
Software
For at kunne indstille og bruge G923 fuldt ud, skal vi have installeret G hub, som er Logitechs software. Det er muligt her at lave indstillinger hver enkelt knap i rattet.
Fremfor at gå ned, men til siden i stedet, får vi mulighed for at lave samme indstillinger for gear stangen.
Under selve rattet, kan vi også indstille rækkevidde, følsomhed og centrerer fjederstyrke. Det er også herinde vi kan aktivere Trueforce.
Under pedal, er det muligt at justere følsomhed, for kobling, bremse og speeder.
Oplevelsen af Logitech G923 med Driving force shifter
Det er ikke fordi jeg har en skjult eSIM racer gemt i mig, men jeg nyder at spille bil spil på et casual plan, og det er selvfølgelig også den indgang jeg vil have til Logitech G923. Derfor skal vi have testet sættet i både Forza Horizon 5 og Need for Speed Heat.
Logitech G923 er et sæt med høj kvalitet, både med kombinationen af pedalerne i aluminium og rattet som er blevet betrukket med læder. Når rattet er blevet sat til strøm og computeren køre den til maksimum i begge sider og tilbage igen, for at finde nulpunktet.
Til at starte med, startede jeg stille ud med Need for Speed Heat, et spil som ikke er så meget simulation, men mere arkade. Jeg oplevede at Logitech G Hub skulle lige åbnes inden spillede startede op for at kunne registrer G923, når den del var klaret, ordnede spillet selv resten, hver gang. Udover denne lille detalje fungerede G923 utrolig godt og den havde en god respons. Det fungerede også fint med at bruge Driving Force Shifter til at skifte gear.
Min oplevelse med Forza Horizon 5 startede dog lidt anderledes, her oplevede jeg næsten rattets force feedback rystede hele bordet, når jeg kørte i terræn, og gjorde jeg hurtigt mistede følingen med kørslen, og det skadede mere fremfor at fremme oplevelsen. Jeg var dog inde i indstillinger jeg fik deaktiveret spillets force feedback, hvilket gjorde en verden til forskel, og pludselig var det en behagelig og kontrollerbar feedback i rattet. Her oplevede jeg dog et andet problem, nemlig Driving Force Shifter, som selvfølgelig har lidt flere år på sig end G923 sættet, men biler som har flere gear end 6, gjorde at jeg pludselig var låst fast og skulle alligevel bruge den indbygget gear skifter i som sidder i rattet. Det endte derfor med jeg droppede Driving Force Shifter helt i Forza Horizon 5, og fokusere på at kører med G923.
Pris
Logitech G923 har en pris på 2.372,- DKK, og Driving Force Shifter har en pris på 357,- DKK
Ønsker du at finde flere oplysninger omkring G923 fra Logitech G, kan du klikke på banneret ovenover.
Konklusion
Vi skal have samlet op på testen af G923 og Driving Force Shifter fra Logitech G. Logitech har været kendt for at komme med kvalitets produkter, og det er heller ikke anderledes med G923. Allerede når du står med både rat og pedal i hænderne, så føles det af noget som er holdbart og generelt lækkert at bruge. Du får et produkt som giver en god feedback, med de rigtige indstillinger an på spillet, og generelt en god spil og køreoplevelse når du racer afsted, lige meget om spillet satser mere på en arkade tilgang eller mere simulerende.
Kigger vi på prisen, sætter den standarden hvor mange, som ønsker at gå i gang med rat og pedal, kan være med. Hvilket også gør at G923 er oplagt som et entry level sæt, for sammenligner vi på papiret forskellen fra G923 og de to tidligere modeller, så handler det om deres ny udviklet Trueforce, som skal give en bedre oplevelse og feedback i spillet. Problemet er bare at listen over spil som understøtter det, er så lav at det næsten vil være dumt at vælge rattet kun for denne feature. Hvor den ekstra pris, selvom den er fornuftig sat, så gør det også brugeren får følelsen af at betale mere for noget, som de med stor sandsynlighed ikke kommer til at få glæde af.
Det samme gør sig gældende for Driving Force shifteren, som måske også kunne trænge til en opdatering, hvor den vil være brugbar med nogle af de biler, som formår at komme lidt højere op end seks gear + bakgear.
Jeg slutter derfor af med at give Logitech G923 en score på 8 ud af 10. Om du overvejer at skulle være Esim køre, eller bare ønsker lidt krydderi til din casual racer spil, så kan G923 helt klart være en kandidat som klare jobbet uden problemer. Den sørger også for at du får en god oplevelse fra start af, for Logitech har sørget for at sætte standarden højt, men stadig til en pris som er overkommelig.
Pros:
Cons:
Score: 8