NAVEE Easyride 20

NAVEE EasyRide 20
El-løbehjul er et voksende marked og er for mange en populær mulighed for en kompakt og fleksibel måde at komme rundt, eller som “last mile” brikken i den daglige pendlertur.

Centrale Specifikationer

  • Max. Speed: 20km/h
  • Battery: 21.6V 7.65AH
  • Charging Time: 6h
  • Tires: 8.5" Hollow-out tires
  • Light:    Headlight + Taillight
  • Max. Payload: 90kg
  • Rated/Max. Power: 300W/480W
  • Braking: Front EABS + Rear Drum Brake
  • Max. Range: Approx. 20km
  • Max. Incline: 14%
  • Waterproof: IPX5
  • Weight: 14kg

Mest centralt for de fleste her er naturligvis rækkevidden, som er angivet til omkring 20 km. 


En tur rundt om NAVEE Easyride 20

NAVEE Easyride 20 kommer let adskilt, men godt pakket i en solid papkasse. Der skal en smule samling til før man er klar. Det er i form af to skruer, der skal bruges til at skrue styret fast. Det er ikke monteret under transport for at få tingene til at passe i en kasse. 

Easyride 20 er designet til at kunne foldes sammen for at lette transport og opbevaring, når man ikke kører på det. Det klares ved at hele styret foldes ned. Der er en simpel men solid låsemekanisme, der let og hurtigt låser styret fast i begge positioner. 

NAVEE EasyRide 20 sammenfoldet

EasyRide 20 lander med en samlet vægt på 14 kg. Så den er ikke helt let, men er stadig hvad jeg vil kalde transportabel og kan sagtens bæres hvis den skal med i fx bil, bus eller tog.

Byggekvaliteten og materialerne føles solide og veludførte fra top til bund. 

Foldet ud måler NAVEE Easyride 20 1099 mm i højden, 1086 mm i længden og 480 mm i bredden, mens selve pladen man står på måler 140 mm. Det er ikke muligt at tilpasse de størrelser, så enten passer den, eller også gør den ikke. 

NAVEE EasyRide 20 plade

Begge hjul måler 8,5” og er vedligeholdelses- og punkterfri. Der er et dobbelt bremsesystem med en EABS bremse i fronten og en tromlebremse bagerst til at stoppe den 480W store motor. 

NAVEE EasyRide 20 bremse bag

NAVEE Easyride 20 holder en maximal hastighed på de lovlige 20 km/t på den hurtige indstilling, men kan begrænses yderligere for at spare på batteriet, hvilket jeg ser på under testen. 

Det hele er IPX5 sikret, så du kan bevæge dig ud selvom det ikke er tørvejr. 

Alt tilpasning og styring af NAVEE Easyride 20 sker praktisk nok på styret. Her er der bremse og ringklokke på venstre side mens hastigheden styres via en vippekontakt på højre side, som er kombineret med en powerknap, der også kan skifte imellem de forskellige Modes, som NAVEE Easyride 20 kan indstilles i.

NAVEE EasyRide 20 kontrol

Det er også godt at se at der er styr på sikkerheden, i form af indbyggede lygter både foran og bagved sammen med sidereflekser. 

NAVEE angiver en rækkevidde på Easyride 20 på omkring 20 km, hvilket naturligvis vil variere baseret på faktorer som vejr, hastighed og førerens vægt. Angivelserne fra NAVEE er lavet med en hastighed på 15 km/t. 

I den sammenhæng angiver NAVEE en max vægt på 90 kg for føreren. 

Batteriet i NAVEE Easyride 20 er et 21.6V 7.65AH batteri, som kan oplades fra 0% til 100% på omkring seks timer, via den medfølgende oplader. 


Software

NAVEE har en app til NAVEE Easyride 20, der giver mulighed for tjekke status på Easyride 20, samt tilpasse visse indstillinger. 

Opret forbindelse

Du opretter forbindelse via Bluetooth og kan herefter se status på NAVEE Easyride 20. Lidt irriterende kan det dog ikke klares, uden at man først opretter en profil hos NAVEE. Irriterende detalje, at man skal dele sine oplysninger med endnu en producent for at få adgang til basale funktioner. 

Når du har oprettet profilen og skabt forbindelse, får man mulighed for at se en lille video med tips til at bruge NAVEE Easyride 20. 

NAVEE EasyRide 20 software

Selve app’en giver mulighed for at se status på batteriet og få en ide om hvor meget rækkevidde man har tilbage. Igen angivet med en formodet hastighed på 15 km/t. 

Der er i app’en også mulighed for digitalt at låse NAVEE Easyride 20. Det forhindrer naturligvis ikke tyveri af det fysiske løbehjul, men kan forhindre at fx dine børn bruger den når de ikke skal. 

Endelig er der i app’en også en mulighed for at se en oversigt over de ture man har kørt. 


Test

Jeg har brugt NAVEE Easyride 20 til et par ture fordelt over den seneste uge. Det har været ture af forskellige længde på almindelige veje. 

Betjeningen af NAVEE Easyride 20 er super let. Det er bare at tænde den med et langt tryk på power knappen på styret og så er man klar til at køre. 

Man accelererer ved at trykke på vippeknappen ved din tommelfinger. Når du lige starter, skal du sparke løbehjulet i gang, da det ikke starter med at køre af sig selv. Når man først ruller, så kører alt af sig selv. 

NAVEE EasyRide 20 styret

Du kan skifte mellem de forskellige køreindstillinger ved at trykke to gange hurtigt efter hinanden på power knappen. Hver indstilling sætter en begrænsning for hastigheden på NAVEE Easyride 20. Den laveste er helt roligt i gang tempo, mellemtrinnet topper på 15 km/t, mens den hurtigste topper ved 20 km/t, som er det maximalt tilladte for et el-løbehjul på offentlig vej. 

Hvis man vil tænde for det indbyggede for- og baglys, trykker man bare en gang på power knappen. 

Køreoplevelsen på NAVEE Easyride 20 er rigtigt fint. Kører man på ujævnt underlag kan det godt rumle en del, da der ikke er noget affjedring, ud over den smule der er via hjulene.

Bremserne er super effektive og man kommer hurtigt ned i fart. Så effektiv faktisk at man lige skal være opmærksom når man bruger dem, da en meget hård opbremsning kan være lidt voldsom, hvis ikke man lige er vant til det. 

Der er også en bremseffekt når man slipper accelerations knappen på styret. Så blot ved at slippe den kommer man hurtigt ned i fart. 

NAVEE EasyRide 20 knap

NAVEE angiver selv en rækkevidde på omkring 20 km på Easyride 20. Det er dog angivet ved en hastighed på 15 km/t. Den endelige rækkevidde vil naturligvis variere baseret på vægten på den som kører, temperaturen og så hastigheden. 

Angivelsen ser dog ikke ud til at være helt ved siden af, baseret på mine oplevelser. Min længste tur med NAVEE Easyride 20 var på omkring 8 km, og var med hastigheden på de maksimale 20 km/t hele vejen. 

NAVEE EasyRide 20 forlygte

Da jeg var tilbage fra den, havde jeg 39% batteri tilbage. 

NAVEE Easyride 20 kan let og hurtigt foldes sammen, så man kan have den med. Den samlede vægt på 15 kg betyder, at den sagtens kan bæres. Størrelsen er også let at have i bagagerummet i bilen eller med på tog eller bus hvis man skulle bruge den til den sidste del af ens pendlertur. 


Pris

Jeg kan i skrivende stund finde NAVEE Easyride 20 med en online pris på 1649 kroner. Det er en god pris sammenlignet med andre el-løbehjul med lign. specifikationer, som pt ligger omkring 2500 kroner. 


Konklusion 

Min tid med NAVEE Easyride 20 har været en god oplevelse. Den lever rigtigt fint op til de løfter den bringer til bordet, og parret med god byggekvalitet og en skarp pris, er det svært at finde ret meget at brokke sig over med NAVEE Easyride 20. 

NAVEE EasyRide 20.jpg

Hvis man er på udkig efter et el-løbehjul som transportmiddel, så er NAVEE Easyride 20 et rigtigt godt bud. 

Vi lander med en endelig karakter på 9 og en Safe Buy Award, for et el-løbehjul med gode features, stærk motor og en god pris. 


Fordele

  • Let og foldbart design
  • Indbygget lys
  • Stærk motor
  • Fornuftig rækkevidde


Ulemper 

  • Krav om profil for at kunne bruge app

Vores partnere