NAVEE GT5 Max

NAVEE GT5 Max
Vi har tidligere set på et EL løbehjul fra NAVEE. De er nu klar med en seriøs opdatering til deres udvalg med NAVEE GT5 Max som sætter barren højt.

Centrale Specifikationer

  • Battery Nominal Capacity: 596Wh
  • Charging Time (Standard): 5-6h
  • Max. Speed: 20km/h
  • Max. Range: 90km(15km/h)
  • Rated Power: 700W
  • MAX. Power: 1638W
  • Max. Incline: 28%
  • Drive Mode: Rear-Wheel Drive
  • Shock Absorption System    Front Fork & Rear Damping Cylinder
  • Braking    Front Drum Brake + Rear Disc + EABS
  • Tires    10-inch Tubeless Tires
  • Front Light: 4W Auto-Sensing
  • Rear Light: 2W Brake Light
  • Turning Light: 1.6W Turning Light
  • Screen:LED Screen    
  • IP Rating: IPX5

En af tingene som er værd at slå ned på her er det store batteri som giver en rækkevidde op til 90 km på en enkelt opladning ved 15 km/t.

GT5-Max产品站-mobile_02.jpg


En tur rundt om NAVEE GT5 Max

Som de fleste andre løbehjul af denne slags kræver NAVEE GT5 Max en smule samling når man modtager den. I dette tilfælde skal styret skrues fast. Det er dog hurtigt klaret med de inkluderede skruer. Stellet kan foldes så hele enheden fylder lidt mindre og er lettere at have med hvis man fx skal have den med i et tog eller bil. 

NAVEE GT5 Max montering af styr

Styret kan foldes ned og sikres med en solid og robust låsemekanisme af samme type som vi har set på tidligere løbehjul fra NAVEE. 

Vi får en bagagekrog på styret som kan bære op til fem kilo. Praktisk til en lille indkøbspose eller taske. 

NAVEE GT5 Max krog

Det første som er tydeligt med NAVEE GT5 Max er, at det er en stor sag. Dels er den fysisk større end de fleste andre løbehjul jeg har set, men det store batteri betyder også at den samlede vægt lander på lige under 25 kilo. 

En del af vægten kan dog også findes i det fysisk noget større ståplade. Her er der god plads til begge fødder og det burde kunne give en mere behagelig køreoplevelse. Det er 195 mm bredt, hvilket ifølge NAVEE er 30% mere end andre. 

NAVEE GT5 Max støddæmpning

Samtidigt får vi også robust støddæmpning både forrest og bagerst på NAVEE GT5 Max, hvilket også er med til at give en mere behagelig tur. 

Drivkraften kommer via en elmotor som er placeret i baghjulet og som kan levere 1638W max output og NAVEE angiver at kunne klare stigninger på op til 28%.

Hjulene er 10” Tubeless hjul som sammen med støddæmpningen hjælper til en behagelig køreoplevelse på både asfalt og mere ujævne underlag. 

Bremserne på NAVEE GT5 Max er en tromlebremse i fronten sammen med en skivebremse på det bagerste hjul som kommer med EABS.

Af andre features så får vi lys både foran og bagpå og endda bliklys som kan aktiveres med en lille kontakt praktisk placeret ved venstre håndtag. 

NAVEE GT5 Max blinklys

Den fysiske kontrol sker via en vippekontakt ved højre håndtag hvor vi også finder power knappen der også bruges til skifte imellem de tre hastigheder. 

Ellers er der mulighed for kontrol og tilpasning via NAVEE app’en. 


Opsætning og software

Der er en smule digital opsætning også via NAVEE app’en hvor dit NAVEE GT5 Max løbehjul skal tilknyttes før du kan bruge det. Det er en let og hurtig proces, hvorefter man kan tilpasse indstillinger, se batteristatus og digitalt låse enheden. 

Man får endda en lille Riding Guide så man hurtigt er introduceret for det basale. 

NAVEE GT5 Max opsætning software app

Via app’en er det muligt at tilpasse indstillinger som opstartshastigheden, aktivere eller deaktivere TCS (Traction Control System), lys og energi indstillinger. 

Via app’en kan du også se hvor langt du har kørt på forskellige dage samt opsætte deling af enheden så op til tre forskellige brugere kan tilgå NAVEE GT5 Max. 

NAVEE GT5 Max app

Man har også mulighed for via app’en at låse løbehjulet digitalt. Det forhindrer naturligvis ikke et fysisk tyveri af løbehjulet, men det kan fx bruges til at undgå at børn eller andre i husstanden ikke bruger NAVEE GT5 Max løbehjulet. 

Samlet set er der gode muligheder via app’en men i dagligt brug behøver man ikke at komme forbi den når først man har sine indstillinger på plads. 


Test

Jeg har testet NAVEE GT5 Max over et par uger nu på en håndfuld ture af varierende længde. Jeg kan hurtigt sige at NAVEE GT5 Max er det mest behagelige løbehjul jeg har prøvet. 

Kombinationen af dækkene, støddæmpningen foran og bagved sammen med den noget større ståplade betyder at alle ture, selv de længste af dem, har været behagelige. 

NAVEE GT5 Max ride

Der er masser af kraft i den store motor og hvis man har sat indstillingerne i top så vil man opleve hurtig acceleration. For nye brugere kan det faktisk være en ide at starte blidt, da der virkelig er skub i motoren. 

Enheden har kraft til mere, men er i Danmark begrænset til de lovpligtige maksimale 20 km/t på den højeste Sport indstilling. Der er også en helt stille ganghastighed på omkring 4 km/t og mellem feltet med Drive på 15 km/t. Det er den sidste hastighed, der danner grundlaget for den annoncerede max rækkevidde på op til 90 km.

NAVEE GT5 Max display

Jeg har under min test ikke oplevet noget der peger på at den angivne rækkevidde fra NEVVE ikke burde holde, hvis man holder sig på indstillingen med 15 km/t. 

NAVEE GT5 Max blink

Jeg har samlet set kørt omkring 30 km i alt under min test i en god blanding af mellem og max hastighed og ved testens afslutning angav NAVEE app’en at jeg havde en forventet tilbageværende rækkevidde på 45 km. 

Opladning af NAVEE GT5 Max klares via den inkluderede lader og tager omkring fem til seks timer. 

NAVEE GT5 Max motor

Kombinationen af tromle- og skivebremser betyder, at man hurtigt kommer ned i hastighed. Hvis man slipper speederen, vil enheden automatisk bremse ned. Kombinerede jeg det med begge bremser, så var jeg fra de maksimale 20 km/t standset helt på omkring to meter. 


Pris

Jeg kan i skrivende stund finde NAVEE GT5 Max med en onlinepris på 5990 kroner. Det er altså ikke en budget løsning, men det matcher også meget fint med de ret omfattende features og ikke mindst rækkevidden. 


Konklusion

Hvis man er seriøs bruger af et el- løbehjul i forbindelse med fx pendling eller fast transport, så er NAVEE GT5 Max et solidt bud. Features som de gode hjul og støddæmpningen betyder, at man får en behagelig køreoplevelse selv på de længere ture. 

Oven i det får man en solid rækkevidde som betyder at de fleste brugere let burde kunne komme både ud og hjem igen uden behov for opladning i løbet af dagen.

NAVEE GT5 Max sammenfoldet

Prisen er til den tunge side men listen af features og den gode materiale og byggekvalitet taget i betragtning så synes jeg den er meget fair. Det er et løbehjul til den krævende bruger.

Vi lander med en endelig karakter på 9 og en Great Product Award for en stærk transportløsning. 


Fordele

  • Kraftigt motor
  • Lang rækkevidde
  • God app


Ulemper

  • Til den tunge side hvis man skal bære den

Vores partnere