Før denne opdatering var man låst til de widgets, som Corsair selv havde bygget ind i iCUE-softwaren. Nu bliver det ligesom med Stream Deck: Et åbent økosystem hvor fællesskabet kan bidrage. For at skyde det hele i gang har Corsair frigivet over 20 gratis widgets, som kan hentes med det samme. Det dækker over alt fra nedtællingsure og live sportsresultater til overvågning af dine system-stats og netværks-ping.

Taylor Ward, direktør for økosystemet hos Elgato, ser et stort potentiale i skærmen:
"Stream Deck blev en platform, fordi fællesskabet byggede oplevelser til den, som vi aldrig selv kunne have fundet på. XENEON EDGE har den samme mulighed, og en touchskærm giver fællesskabet et helt andet lærred at arbejde med."
En af de mest interessante nyheder er, hvor nemt det bliver at skabe sit eget indhold. Ved hjælp af AI-værktøjer kan man beskrive den widget, man drømmer om, på almindeligt dansk eller engelsk og få færdig kode retur. Ifølge Corsair kan man gå fra idé til en færdig, kørende widget på få timer.

Når du har bygget noget, du er glad for, kan du enten bruge det selv eller indsende det til Elgato Marketplace, så andre i fællesskabet kan downloade eller købe det.
Med den nyeste version af iCUE-softwaren (version 5.44) er det blevet lige så nemt at installere nye widgets, som det er at skifte RGB-profil på et tastatur. Tidligere var man nødt til at vente på en stor softwareopdatering for at få nye funktioner, men nu kan man løbende tilføje små programmer direkte fra Marketplace.
