SCUF Omega

Scuf Omega Gaming controller
SCUF Omega lægger ikke skjul på sit formål. Det er et redskab skabt til FPS spillereførst og fremmest. Med hele 28 inputs, mekaniske Omron-switches og et nådesløst fravalg af ”hygge-funktioner” har SCUF bygget en dedikeret e-sports-controller. Spørgsmålet er, om den kradse pris kan retfærdiggøres.

Centrale Features

  • Customizable Rear and side Paddles
  • Adjustable Instant Triggers
  • Fully Programmable G-Keys
  • Compatibility: PS5® Console, Windows 10/11, iOS, Android
  • Connectivity: Wireless USB-A Dongle and Wired USB-C Cable
  • Audio Port: 3.5 mm
  • Wireless Range: Up to 10 m/32 ft
  • Approximate Weight: 254 g


En tur rundt om SCUF Omega

Første indtryk af SCUF Omega minder om tidligere controllere fra SCUF, som fx deres SCUF Envision. Controlleren er markant, muskuløs og bygget i en ekstremt høj kvalitet. Den bygger på den velkendte PlayStation-formfaktor med et symmetrisk stick-layout, men selve huset er gjort lidt slankere end den normale DualSense, hvilket gør den nemmere at gribe om. Sammen med a række nye ”non-slip”-teksturer sikrer det, at controlleren ligger ubesværet i hænderne, selv når de begynder at svede under timelange sessioner.

Scuf Omega case

Med i kassen får man et praktisk etui til opbevaring og transport af controlleren. Det er meget lækkert at få med, men jeg ville ønske, at det var lavet med opbevaring til de ekstra dele, der også følger med.

SCUF Omega kan fås i flere forskellige designs, men vi har et ret begrænset udvalg i Danmark. Vi har fået besøg af ”Smoke”-versionen, som har et delvist gennemsigtigt, gråt design. Andre versioner, som burde kunne findes herhjemme, er sort, hvid, Light Grey og Steel Grey.

Scuf Omega designs

Andre steder i verden er der mulighed for 16 andre designs, som primært er lavet med fokus på e-sportshold inden for Call of Duty. Det viser også meget tydeligt, hvilken målgruppe der sigtes målrettet efter med SCUF Omega.

Scuf Omega pillet

Designets helt store genistreg er modulariteten. Hele toppladen er hæftet fast med magneter, og når du løfter den af, får du adgang til udskiftning af nærmest alt, helt uden brug af værktøj. Du kan skifte analogpinde, glideringe, D-pad, action-knapper og touchpad.

Scuf Omega partsSelvom der er 18 udskiftelige dele, får du desværre kun tre sæt thumbsticks med (konkave, konvekse og lange versioner af begge), mens alternative action-knapper og D-pads skal tilkøbes. Der er dog i skrivende stund ikke umiddelbart noget ekstraudstyr til salg til SCUF Omega. Ud over de ekstra knapper og sticks, følger der også to sæt covers med så man kna dække af for R1 og R2 knapperne på bagsiden og for de to sideknapper. Så hvis man ikke vil bruge dem, så kan de let dækkes af så man ikke kommer til at trykke på dem ved den fejl.

Scuf Omega covers

I bunden byder controlleren på en RGB-lysliste, som dog forbliver statisk på PS5 og kun kan farvetilpasses på pc.

På bagsiden finder vi fire paddles, der er designet således, at de sidder der, hvor dine mellem- og ringfingre naturligt hviler, så du slipper for at ændre dit greb undervejs.

Scuf Omega bagsiden

Oven i det får vi yderligere to ekstra knapper på siderne af controlleren. I bunden af controlleren under dine thumbsticks er der yderligere fem knapper. De tre af dem er på PS5 låst til at styre volumen, mens de to yderste kan tilpasses. På pc kan alle fem knapper dog tilpasses, som man vil. Alle knapperne kan tilpasses via software, hvilket jeg ser på senere i testen.

Scuf Omega ekstra knapper

Men det mest kontroversielle designvalg er fraværet af vibrationsmotorer. SCUF har fuldstændig fjernet alt, hvad der hedder rumble, haptisk feedback og adaptive triggere. Det er gjort for at reducere vægten til behagelige 254 gram, men vigtigst af alt: for at eliminere enhver form for indre rystelser, der kan forstyrre dine finmotoriske bevægelser. Så det er tydeligt, at SCUF Omega nok mest sigter efter FPS-spillere.


Software

Software-delen af SCUF Omega foregår udelukkende via SCUFs dedikerede mobil-app til iOS og Android. Herigennem får du adgang til et væld af dybe konfigurationsmuligheder:

  • Oprettelse og lagring af op til tre onboard-profiler, så du hurtigt kan skifte mellem et Call of Duty-, Fortnite- og et fighting game-setup.
  • Fuld justering af trigger- og thumbstick-responskurver.
  • Mulighed for at sætte SOCD-indstillinger (vigtigt i kampspil for at styre samtidige modsatte inputs).

Scuf Omega software

Den mest spændende feature i appen er dog muligheden for at indstille en ægte 0 % deadzone. Det betyder, at de analoge pinde reagerer på selv de mest mikroskopiske bevægelser, hvilket er en massiv fordel, når der skal sigtes med snigskytteriffel. Her har Omega en mærkbar fordel over konkurrenter som Raikiri II og DualSense Edge.

Appen understøtter ændringer i realtid, men den har et mærkbart kritikpunkt: Den findes kun til smartphones. Hvis du sidder og spiller på din pc, er det et irritationsmoment at skulle fiske telefonen frem for at justere controlleren, frem for bare at åbne en app på din pc. Her ville jeg gerne have set integration med Corsairs nye web-app.

Scuf Omega software triggers

Et andet software-knudepunkt er brugen af de fem ”G-Keys” i bunden af controlleren. Spiller du på pc, kan de frit omprogrammeres til hvad som helst. Men spiller du på PlayStation 5, er G2, G3 og G4 låst fast til hardware-funktioner som mute, volumen og mikrofon-justering, hvilket efterlader dig med kun G1 og G5 som frie knapper.


Test

Når Omega rammer den virtuelle slagmark, viser den hurtigt sit værd. Ud af de i alt 28 inputs er 11 af dem (de 4 paddles på bagsiden, 2 sideknapper og de 5 G-Keys) defineret som ekstra inputs, der kan tilpasses.

De to triggere (L2/R2) er et kapitel for sig selv. Via en fysisk skydeknap kan man justere vandringen, fra fuld bevægelse til racerspil og helt ned til et ultrakort ”muse-klik” til skydespil. SCUF har udstyret dem med mekaniske Omron-mikroswitches, hvilket giver en utrolig direkte, sprød og defineret feedback, der mest af alt minder om en high-end gaming-mus.

Scuf Omega tilpassede triggers

De to thumbsticks benytter sig af markedets mest moderne hardware: ”Endurance TMR”-teknologi med magnetiske sensorer. Der er ingen fysiske potentiometre, der kan blive slidt, hvilket strukturelt eliminerer problemet med stick drift for altid.

På pc-fronten, hvor jeg primært har testet, leverer Omega en hurtig 1.000 Hz polling rate, og imponerende nok gælder dette både kablet via USB-C og trådløst via den medfølgende 2,4 GHz USB-A-dongle. På PS5 benyttes ligeledes en native 2,4 GHz-forbindelse, mens Bluetooth er forbeholdt mobile enheder (iOS og Android). Mens 1.000 Hz polling raten giver en målbar fordel på pc, begrænses effekten på PlayStation 5 af konsollens egen arkitektur.

Scuf Omega dongle

Jeg har testet SCUF Omega over et par dage og har i den periode primært spillet den nye Diablo IV-udvidelse, Vessel of Hatred, men har også suppleret med Star Wars Jedi: Fallen Order og helt i controllerens ånd en smule Call of Duty.

Selvom jeg bestemt ikke føler mig hjemme i FPS-spil som Call of Duty med en controller, så var alle tre spil en fornøjelse at spille med SCUF Omega. De mange muligheder for tilpasning af de ekstra knapper er et godt boost, og friheden er endnu større på pc, hvor man ikke er begrænset til at bruge controller-funktioner, men frit kan vælge pc-funktioner, genveje og makro-indstillinger for alle knapper.

Scuf Omega knapper i front

Som en god bonus virker touchfeltet i toppen af controlleren også i en snæver vending fint som mus i Windows til hurtig navigation.

Batterilevetiden er opgivet til 17 timer, og i vores tests løb den aldrig tør under lange sessioner. Det er solidt og bedre end DualSense Edge, omend den blegner i forhold til ASUS ROG Raikiri II, der præsterer helt op mod 50 timer. Batteriet lader hurtigt op via USB-C, og status-LED'en holder dig fint opdateret.

Scuf Omega sideknapper


Pris

Jeg kan i skrivende stund finde SCUF Omega med en onlinepris på lige under 1.800 kroner. Det gør den til den dyreste controller, vi har testet, og den overhaler et meget sammenligneligt bud som ROG Raikiri II, som dog er målrettet Xbox.


Konklusion

SCUF Omega er ikke en allround-controller, der kan det hele; det er et klinisk, højtydende specialværktøj. Med 28 inputs, udskiftelige TMR-pinde, mekaniske Omron-switches og muligheden for at indstille ægte 0 % deadzones inkorporerer den 15 års e-sportserfaring i én enhed.

De åbenlyse ”svagheder” – ingen rumble, ingen haptisk feedback og ingen adaptive triggere – er alle velovervejede designbeslutninger truffet for at maksimere din in-game performance. At G-tasterne er låst på PS5, og at appen kun virker på mobilen, trækker lidt ned i den samlede oplevelse.

Scuf Omega greb

Men bundlinjen er klar: SCUF Omega er den absolut stærkeste og mest dedikerede competitive-controller til PlayStation 5 og pc, der kan købes for penge lige nu.

Prisen på lige knap 1.800 kroner er stejl, og hvis du vil spille God of War eller Spider-Man med fuld indlevelse og rystelser i hænderne, skal du kigge mod DualSense Edge i stedet og kan så samtidigt spare ca. 300 kroner.

Men lever du for at klatre på ranglisterne i multiplayer-skydespil, er SCUF Omega din nye bedste ven. SCUF Omega er benhårdt målrettet til FPS-fans.

Scuf Omega logo

Vi lander med en endelig karakter på 9 og en Enthusiast Only Award for en superlækker og gennemført PS5/pc-controller, som dog opgiver visse features for at tune sig helt ind på FPS-markedet.


Fordele:

  • TMR-sticks
  • Mulighed for tilpasning af software, sticks og knapper
  • Omron-kontakter


Ulemper:

  • Prisen
  • Ingen rumble eller adaptive triggers

Vores partnere