Thermaltake Level 10M Diamond Black

Er du på udkig erfer et nyt gamer headset, så se her. Vi har det nye Thermaltake Level 10M Diamond Black headset til test her på Tweak.dk.

Pris
Vi har endnu ikke kunnet finde nogle danske forhandlere af Thermaltake Level 10M Diamond Black headsettet. Dog er det muligt at bestille direkte fra Thermaltakes hjemmeside, hvor prisen lyder på $99.99, hvilket svarer til cirka 550 DKK.

 

Du kan læse alt om headsettet og tjekke prisen ved at klikke på Thermaltake banneret herunder.

 

 

 

Konklusion
Det kan være svært at komme frem på headsetmarkedet, hvis man ikke har et produkt, der skiller sig ud i mængden på det enorme marked. På dette punkt er Thermaltake dækket ind med deres nye Level 10M Diamond Black headset, som er designet i samarbejde med BMW. Headsettet ligner ikke noget, vi tidligere har set her på Tweak.dk, og det kommer i en lækker aluminiumsfinish, som gør, at det virker yderst solidt skruet sammen. Med en inkluderet transportpose og to separate kabler for tilslutning, er der kræset lidt ekstra for detaljerne, hvilket altid er lækkert at få med oven i hatten.

 

Hvis vi skal opsummere vores indtryk af lyden for ikke at glemme komforten i headsettet, ser det nogenlunde således ud. Komforten er som sådan ganske fin, og puderne på bøfferne samt hovedstøtten er tilpas bløde og ganske OK. Dog kunne størrelsen på bøfferne godt være en smule større, da folk med store ører, som undertegnede, godt kan få ubehag ved længere tids uafbrudt brug. Når det kommer til lyddelen, er der ikke rigtig noget at sige her – men det er positivt. Der er god, lækker, sprød - for ikke at sige krystalklar lyd. Som de fleste andre gamerheadsets har Thermaltake taget lidt at fokus væk fra bunden/bassen, hvilket faktisk ikke gør noget, da de ikke har overdrevet. Alt i alt er Thermaltake Level 10M Diamond Black headsettet et lækkert gamerheadset med specielt design, lækker lyd og ganske fin komfort.

 

Positivt

  • Solid byggekvalitet (aluminium)
  • Designet (for nogen)
  • God klar lyd
  • Fås i sort og hvid
  • Inkluderet transportpose samt to kabler
  • Fin komfort
  • Rigtig godt til fps spil
  • Prisen er i orden

 

Negativt

  • Kvaliteten på mikrofonlyden kunne være bedre
  • Designet (for nogen)

 

Karakter: 8

 

 

Vores partnere