Inden vi kaster os ud i selve testen skal vi have kigget på specifikationerne, som jeg har fundet på Antlion Audio’s hjemmeside.
Specifikationer på Kimura Duo
Rundt om Kimura Duo
Kimura Duo er som sagt et in-ear kablet headset. Selve huset er lavet til at sørge for god lydkvalitet, sammen med lydisolering. Den kommer med en enkelt premium dynamic driver og en enkelt balanceret amature til et perfekt mix af bas og præcis treble.
Tager vi et kig på indholdet, har vi selve headsettet, ekstra ørepropper, Y-adapter, rejse taske og en manual. Mikrofonen er fastmonteret til kablet.
Kimura Duo propperne er lavet med et gennemsigtigt design med en kombination af blåt til at fortælle hvilken model de høre til.
Da propperne er in-ear har vi også mulighed for at skifte størrelse på silikonen som skal ind i øret. Der medfølger også memoryskum, hvis der ønskes at bruge dem i stedet.
Mikrofonen er som nævnt fastmonteret på headsettet/kablet. Mikrofonen har noise-cancelling, som sørger for at fjerne unødvendig støj, så dine teammates kun kan høre dig. Samtidig gør størrelsen også at den ikke vejer for meget, så øreproppen ikke falder ud.
Testen – Lyden, brugen og komfort
Vi er nu klar til selve testen, hvor jeg vil gå igennem komforten, lyden både med musik og under spil for at se hvordan Kimura Duo fra Antlion Audiof klare sig.
Da Kimura Duo er et in-ear headset, er komforten også en hel anden, end hvad vi normalt tester. Jeg har ikke en bøjle som sidder og trykker oppe på hovedet, eller kopper som måske klemmer ind mod ørerne. Men om man er til at skulle have headset ind i ørerne er meget individuelt, og for mig, har jeg kun oplevet ørepropper være behagelig én gang, og det er når de er formstøbte.
Alligevel så oplever jeg Kimura Duo være gode på mange måder. Det er ikke fordi de kommer med en høj vægt, eller mikrofonen hiver den ene øreprop ned. Når først det er sat ind, så sidder det fast og giver en god fleksibilitet, udover du sidder med ledning.
Når jeg så kigger på lyden, startede jeg med at sætte noget musik på. Her formår Kimura Duo at levere en rigtig fin lyd, og specielt taget størrelsen i betragtning. Bassen er en smule ”mild” i headsettet, men formår stadig at levere tilpas til musikken, og ikke give følelsen af den mangler.
Videre til spil delen, hvor jeg gør brug af Rainbow Six: Siege, som reference punkt for de forskellige headsets som bliver testet. Her oplever jeg også at Kimura Duo klare jobbet utrolig godt. De giver en god følelse af bevægelse omkring dig, og giver selv de små detaljer med. Det er ikke fordi jeg kan lokalisere modstanderen præcist, men jeg får en god indikation på retning af lyden, hvilket giver mig muligheden for at vide hvor han vil dukke op henne.
Pris
Jeg har kunne finde Kimura Duo til en pris på 1109,- DKK.
Ønsker du at læse mere omkring Kimura Duo fra Antlion Audio, kan du klikke på banneret ovenover.
Konklusion
Vi skal have sat en afslutning på testen af Kimura Duo fra Antlion Audio. Et headset som har overrasket mig fra start. Antlion Audio, har virkelig formået at presse en masse god lyd ned i et lille headset, sammen med fleksibiliteten omkring at kunne udskifte ledning eller enhederne, uden at skulle skifte hele headsettet.
Det er ikke et headset som gør brug af software, og det er heller ikke fordi det behøver. Lyden out of box, lyder fantastisk, men det er selvfølgelig også afhængig af lydkortet som du bruger. Hvis man er til in-ear headset, så vil komforten overraske, positivt. Selvom der sidder mikrofon på ledningen, så sidder det stadig stabilt, og jeg havde på intet tidspunkt, hvor jeg følte jeg skulle sidde fastfrosset for at holde headsettet på plads. Fordi det er in-ear, så gør det også vægten er utrolig lav, og det eneste som kan snakke imod komforten, kan være hvis du ikke kan få det til at fungere, med at skulle have headsettet helt ind i øret.
Fordi det er med jackstik, og der medfølger adapter, vil det også være et headset, som kan bruges til forskellige konsoller, dette giver endnu mere fleksibilitet. Det eneste som kunne have manglet, var en ledning, som enten havde USB-C eller muligheden for at kunne tage mikrofonen af, i forhold til også at bruge headsettet til telefonen.
Til sidst har vi prisen, 1109,- kroner er en del, og det er måske heller ikke alle som vil ofre så meget for et headset. Men dem som vil, og dem som ønsker et in-ear, så får man også noget for pengene, og jeg har svært ved at se, man vil blive skuffet.
Derfor slutter jeg også testen af med at give Kimura Duo en score på 9 ud af 10. Som bygger på et lille produkt, med god komfort, en god lyd og måden at tænke anderledes for hvordan et gaming headset også kan bygges, og gøre det rigtigt.
Godt
Knap så godt
Score: 9