Plantronics BackBeat PRO 2 Bluetooth headset med ANC

Sidste år havde vi besøg af Plantronics BackBeat PRO +, og i år fortsætter vi trenden, med det nyeste skud på stammen i Plantronics BackBeat serie. Derees nyeste bud på et headset med aktiv støjreducering og Bluetooth er BackBeat PRO 2. Læs med i testen, for at se hvad vi synes om det nye Bluetooth headset med aktiv støjreducering.

Plantronics har efterhånden været forbi redaktionen en del gange, i mange forskellige sammenhænge, og nu er turen kommet til endnu en test af headset fra Plantronics. Det headset vi skal se på i dag, er designet til musik og produktivitet, og er lige så godt på farten, som i sofaen.

 

Det drejer sig om Plantronics nyeste headset med aktiv støjreducering, nemlig Plantronics BackBeat PRO 2. Er du er person der rejser meget og har brug for aktiv støjreduktion, ANC, eller leder du bare efter et Bluetooth headset, som har god lyd og lang batterilevetid, så er det nu du skal læse med.

 

Med BackBeat PRO 2 har Plantronics skabt deres bud på hørebøffer, der dækker lige netop disse behov, og vi har glædet os meget til at teste headsettet, og se hvad det har at byde på.

 

plantronics_backbeat_pro_2_tweak_dk

 

Allerede før vi fik høretelefonerne i hænderne var vi yderst spændt på at se hvad det kunne. BackBeat PRO 2 praler nemlig ikke bare af ANC og en ”open mic mode”, men også af en batterilevetid på op til 24 timer til musikafspilning, og intelligente hovedtelefoner, der selv registrerer når de fjernes, og sætter musikken på pause, og starter igen, når du tager hovedtelefonerne på igen.

 

Selvfølgelig er bluetooth headsettets fokus dens ANC. Vi tester det blandt andet i forhold til Bose Quiet Comfort 25, som for undertegnede har været standarden for ANC, som jeg altid sammenligner med. Det bliver spændende at høre, hvor godt Plantronics BackBeat PRO 2 kan præstere i forhold til QC25 ørebøfferne.

 

Sekundært, og måske lige så vigtigt, bliver det at finde ud af, hvor godt headsettet er til musik. Læs vores anmeldelse, eller spring direkte til konklusionen via quicklinks, for at finde ud af hvad vi synes om Plantronics BackBeat PRO 2.

 

Er du interesseret i at læse om om bestemte dele af anmeldelsen, kan du bruge quicklinks oversigten herunder, til at hoppe til de segmenter du er interesseret i.

 

Specifikationer

Hvad finder vi i kassen?

Design

Forbindelse

Test af Plantronics BackBeat PRO 2

Lydkvalitet

Samtaler

Batteriets levetid

Pris

Konklusion

English summary 

 

plantronics_anc_headset_wired_bluetooth_backbeat_pro_2_tweak_dk

 

En af de mest iøjnefaldende ting ved BackBeat PRO 2, er at der er mulighed for at streame lyd i en afstand på op til 100 meter, såfremt at headsettet forbindes til et klasse 1 Bluetooth apparat. Klasse 1 henviser ikke til audiokvaliteten, men hvor stor en effekt som Bluetooth modulet er i stand til at trække, og jo mere saft, jo mere kraft, som i næsten alle andre henseender.

 

Specifikationer:

  • Trådløs teknologi: Bluetooth® 4.0 + EDR, HSP 1.2, HFP 1.6 (Wideband)
  • Batteri: op til 24 timer musikafspilning, seks måneders DeepSleep
  • Batteritype: genopladeligt, ikke-udskifteligt lithium-ion
  • Ladetid: circa tre timer
  • Trådløs rækkevidde: op til 100 meter med kompatibelt Bluetooth klasse 1 enhed
  • Multi-Point: Ja
  • Mikrofoner: Dual mikrofoner med DSP
  • A2DP: Ja
  • Stemmenotifikationer: status annonceringer vedrørende batterikapacitet
  • Driver: 40 mm dynamiske drivers
  • Tilbehør: BackBeat PRO 2 hovedtelefon, micro-USB ladekabel, 3,5mm kabel, sleeve
  • Vægt: 289 gram

 

Lad os springe ud i det, og komme i gang med det vi er her for i dag, nemlig at se på Plantronics BackBeat PRO 2 headsettet.

 

Hovedtelefonerne kommer i en brun kasse som ikke ser ud af meget. Plantronics har valgt en mere diskret kasse, uden en masse dikkedarer. Der er fokus på design og stil, både på forsiden af kassen hvor vi har et billede af BackBeat PRO 2, men også på bagsiden, som er fyldt med information om headsettet på en række forskellige sprog.

 

 

Åbner vi kassen, finder vi alt der medfølger pakket ind i et gråt carry sleeve. Allerede her bliver jeg nødt til at afvige fra præsentationen ganske kort, og sætte nogle ord på det grå sleeve. Det er kraftigt, det er blødt, og det er nok det bedste sleeve til et headset, som jeg har stået med i hænderne. Det føles som noget James Bond kan hænge i, ud over en høj bygning, uden at frygte for livet. Den har en robust kvalitet ved sig, og det kan man mærke fra første gang man rører ved sleevet.

 

 

Inden i det grå carry sleeve finder vi gralen, som i denne omgang er BackBeat PRO 2. I forhold til sin forgænger, synes jeg personligt at Plantronics har gjort en masse ting helt korrekt på udseendet. BackBeat PRO 2 ser ikke bare mere indbydende ud, men også mere voksent og stilfuldt.

Udover BackBeat PRO 2 headsettet, finder vi i den forreste lomme på sleevet, et USB ladekabel og et 3,5 mm jackkabel, hvis det skulle ske at man løber tør for strøm.

 

 

Hvad finder vi i kassen?

  • Plantronics BackBeat PRO 2
  • 3,5 mm jackkabel
  • MikroUSB til USB ladekabel
  • Sleeve til headset
  • Instruktionsmanual

plantronics_wired_anc_headset_backbeat_pro_2_tweak_dk

 

Design:

Når det kommer til byggematerialer og design, så ser BackBeat PRO 2 for det første mere voksen ud end sin forgænger, og med en kampvægt på knap 300 gram, føles det solidt. Knapperne på siden af ørerne er enkle trykknapper, bortset fra on/off , ANC/open mic-knappen og volumeknappen, som er et hjul man drejer på.

 

 

BackBeat PRO 2 headsettet består for det meste af plastik, men det har en kerne af metal i selve hovedbøjlen, beklædt med stof og kunstlæder hvor der er brug for det. Selve hovedbøjlen er beklædt med memory foam og brun stof, som giver BackBeat PRO 2 et unikt farveskema i forhold til alle deres konkurrenter, men det ser rigtig godt ud, efter undertegnedes mening.

 

På højre ørekop finder man en multifunktionsknap, og i bunden finder man mikroUSB indgangen til at lade headsettet op, samt en 3,5 mm input til jackkablet. Lidt længere oppe langs kanten, finder man on/off knappen til at tænde for headsettet.

 

 

Den venstre ørekop har alle medieknapperne. Her finder man Play/pause, frem/tilbage, samt skruehjulet til at styre volumen. Langs kanten af venstre ørekop finder man også den lille switch til at aktivere henholdsvis ANC og open mic. ANC er som du nok ved, aktiv støjreduktion. Det er nok bedst kendt fra Bose og deres Quiet Comfort serie af headsets, men alle de store firmaer har de sidste år introduceret deres egne bud på hvad et godt ANC headset skal kunne, og hvordan det skal se ud. Plantronics er en af disse firmaer.

 

plantronics_wireless_backbeat_anc_pro_2_tweak_dk

 

Vender vi tilbage til designet for en kort stund, så var jeg vild med det fra første øjekast. Det skiller sig ikke specielt ud fra mængden af alle de andre headsets man ser, bortset fra at det ser meget mere voksent ud. Det er afdæmpet og klassisk, i et sort og brunt farveskema.

 

Ørekopperne er ren plastik, men de føles heldigvis som om de er lavet i en ordentlig kvalitet. I ørekopperne er der memory foam beklædt med kunstlæder, og inden i ørekopperne er stoffet der beklder driverne sølvgråt. Det ser bare rigtig godt ud. Uden på ørekopperne er der et mønster, der sammen med det brune stof på hovedbøjlen, leder tankerne hen på noget organisk. Headsettet får mig til at tænke på et lækkert trægulv, eller en tur i skoven. Personligt synes jeg at Plantronics har taget nogle gode valg med farverne og designet, for at komme lidt væk fra de meget kedelige og ensfarvede headsets man ser alle steder nu om dage.

 

 

Ørekopperne kan dreje 90 grader, så de kan ligge helt flat på et bord, eller så de kan pakkes sikkert ned i en kuffert eller taske, før du skal til at boarde et fly, eller have pakket til en lang bustur. Desværre har de ikke mulighed for at folde sammen, hvilket er en feature jeg er rigtig glad for ved mine Bose QC25. Det er meningen at BackBeat PRO 2 skal med på farten, og der havde jeg gerne set muligheden for at pakke headsettet lidt bedre sammen, eller en medfølgende hardcase til alle versioner af BackBeat PRO 2, og ikke kun premium udgaven.

 

 

Noget som jeg oplevede under testen, var at ørekopperne ikke var ret store, og havde en tendens til at ligge på en del af øret, og ørekopperne var ikke ret dybe, så hvis jeg har dem på lidt skævt, trykker de faktisk på ørerne. Det er noget man skal være opmærksom på, da det er rigtig træls i længden.

 

Forbindelse:


En af de mest imponerende features ved BackBeat PRO 2 er selvfølgelig at de har en rækkevidde på op til 100 m via Bluetooth, såfremt man har udstyr der understøtter klasse 1 Bluetooth. Det havde jeg desværre ikke mulighed for at teste i virkeligheden, men vi har kigget rundt på nettet, og tilbagemeldinger fra andre ejere af headsettet, melder på at det ikke bare er data på papiret. Det virker i praksis.

 

Selve opsætningen af headsettet er utrolig enkel. Man skal blot tænde for headsettet, så går det i pairing mode. Her går man så til sit foretrukne Bluetooth device, og forbinder til headsettet. Det tog 30 sekunder, så havde jeg gang i headsettet.

 

Test af BackBeat PRO 2:
Open mic mode er en af de modes som kan aktiveres med BackBeat PRO 2. Det er en funktion der benytter mikrofonerne i headsettet til at lade lyden udefra komme ind, hvilket kan være smart i lufthavne eller tog, hvor man har brug for at høre annonceringer. Open Mic mode fungerer rigtig godt, og det er let at høre hvad det er der sker omkring en, når open mic mode er slået til.

 

Lydkvalitet:
Da der jo er tale om et headset med aktiv støjreduktion, vil jeg lave en direkte sammenligning med de Bose Quiet Comfort som jeg bruger normalt, når jeg rejser. Lydkvaliteten i Boses bud på et ANC headset er ikke den bedste, men det er dens ANC til gengæld, efter undertegnedes mening.

 

Hvis vi starter med den aktive støjreduktion, ANC, så skal man ikke forvente at få for meget ud af BackBeat PRO 2. Jovist, der er en mærkbar effekt når man aktiverer ANC, men den er ikke lige så kraftig, som hvis man sammenligner den med ANC fra Bose. Hvor Bose QC25 fjerner mislyde fra stortset al baggrundsstøj, virker det mere som om at BackBeat PRO 2 er i stand til at fjerne en del af den.

 

Sidder man foran et TV på almindelig lydstyrke, vil man derfor stadig kunne følge med i det man ser, da man stadig kan høre dele af lyden herfra. Det gælder både stemmer og musik. Dog skal det også nævnes her, at hvor Bose QC25s lyd er decideret dårlig uden ANC aktiveret, har ANC en lille, eller ingen effekt på lydkvaliteten af BackBeat PRO 2. Det er dejligt at den samlede lydoplevelse er den samme, uanset om ANC er aktiveret eller ej. Det er noget jeg synes at Plantronics skal have stor ros for.

 

 

Som altid når jeg tester lyd, har jeg min trofaste liste med mange forskellige genrer og numre, for at få en så spredt lytteoplevelse som muligt. Her kommer jeg omkring klassisk musik, klassisk rock, pop, indie, electronica og lidt musik med tungere bas. Lad mig starte med at understrege, at lyden uden ANC er Bose QC25 langt overlegen. Med ANC, er løbet derimod meget tættere, og jeg har mener selv, at Bose headsettet leverer den bedste lyd med ANC.

 

Med eller uden ANC, så oplever man nemlig meget lille, eller slet ingen forskel i lydkvaliteten hos BackBeat PRO 2. Dens lydbillede er kendetegnet ved en rigtig stærk mellemtone, med flotte og detaljerede vokaler. De er lige præcis en millimeter mere detaljerede end diskanten, og det gør at mellemtonen træder flot i forgrunden i det man lytter til, rigtig flot suppleret af en lækker diskant.
Diskanten har en rigtig god balance mellem detaljer, uden at blive for skinger. Selv på maximum volumen, forvrænger diskanten ikke, og den er behagelig at lytte til i det samlede lydbillede. Bassen havde derimod en tendens til at blive lidt mudret når man skruer op for volumen.

 

Bassen er grundlæggende stærk, med en lækker dyb tone, som komplimenterer resten af lydbilledet, men når man lytter til sange med fokus på bassen og skruer helt op, har bassen desværre en tendens til at bløde ind over mellemtonen, og fjerner lidt af skarpheden her. Det er en skam, men ikke noget man lægger mærke til, hvis man hører almindelig musik i en almindelig volumen.

 

 

Plantronics BackBeat PRO 2 er overordnet set et rigtigt godt redskab til at lytte til musik på, og bortset fra små detaljer, har jeg ikke en finger at sætte på headsettet. Det spiller rigtig godt, og jeg er meget positivt overrasket over, hvor god lyd der kan være i et headset med ANC, specielt når jeg sammenligner med mit trofaste Bose QC25. En stor thumbs up herfra, når man hører på lydkvaliteten.

 

 

I forhold til prisen, så synes jeg at BackBeat PRO 2 leverer lyd der er prissat rigtig godt, men i en direkte sammenligning med ANC aktiveret, slår Bose alligevel Plantronics. Som tidligere nævnt, har BackBeat PRO 2 hovedtelefonerne 40 mm drivers, og de leverer en rigtig god lyd. Også når man skruer op for volumen.

 

Samtaler:
Selvom vi er mest interesseret i lyden og den active støjreduktion, må vi ej forglemme mikrofonen og samtalekvaliteten i headsettet. Mikrofonen er mere end godkendt til at tage imod opkald. Selv på en travl gade i Aarhus, kunne jeg foretage en samtale uden at al baggrundsstøjen druknede min stemme. BackBeat PRO 2 er en ret komplet løsning når man ser på lyd og samtaler, og den løser begge dele på en rigtig god måde.

 

Batteriets levetid:
Plantronics hævder at Backbeat PRO 2 har en levetid på batteriet, på op mod 24 timer per opladning. I vores test har vi haft headsettet opladet og afladet to gange indtil videre over en uges tid, og den opgivne tid på 24 timer er imponerende nok korrekt. Hvis du bruger headsettet til at lytte til musik på vej til og fra arbejde eller skole hver dag, kan du sagtens nøjes med at lade headsettet op en gang hver, eller hver anden uge, afhængig af afstanden til dit arbejde eller skole. Klikker man et par gange på knappen på højre ørekop, tænder indikatorlyset og viser hvor meget batteri der er tilbage på headsettet. En dejlig lille feature.

 

plantronics_backbeat_pro_2_tweak_dk

 

Pris:
Prisen på Plantronics BackBeat PRO 2 lyder på 1556,00.- DKK inkl. fragt. Det er cirka samme prisleje som konkurrenterne har deres støjreducerende headsets i, og en pris der sagtens kan forsvares. Plantronics BackBeat PRO 2 er et rigtig godt bud på et Bluetooth headset med ANC og rigtig god batterilevetid.

 

Er du interesseret i at læse mere om headsettet, eller andre Plantronics produkter, kan du klikke på banneret herunder, for at komme direkte til deres hjemmeside.

 

tweakdk_plantronics_576px 

 

Konklusion:
Det er blevet tid til at samle tankerne om Plantronics og deres BackBeat PRO 2 Bluetooth headset med ANC. Og dem har jeg mange af i dag. Designet er dejligt afdæmpet, en bøjle og to ørepuder i blød memory foam, beklædt med imiteret læder. Det ser rigtig godt ud og føles også som solid byggekvalitet. Og det er det også!

 

Komfortmæssigt er jeg ikke helt overbevist. Ørepuderne har tendens til at sidde på toppen af mine ører, og det bliver en gene i længden. Jeg har dog et par store ører, så det er nok ikke noget du vil opleve. Bortset fra det, sidder headsettet rigtig godt på hovedet, og der er ingen fare for at deet sidder løst eller falder af.

 

Medieknapperne til at styre musik er intuitive, og tager ikke lang tid at blive fortrolig med. De er placeret rigtig godt på venstre ørekop. Lyden, som er noget af det vigtigste, er noget jeg er meget imponeret over. I den direkte sammenligning i testen med et par Bose hovedtelefoner, er det hurtigt klart, at BackBeat PRO 2 leverer en meget bedre lyd uden ANC aktiveret. Faktisk er der ikke nogen forskel på lydbilledet, om ANC er aktiveret eller ej. Det er jeg stor fan af. Desværre oplever jeg også at lyden ikke helt kan følge med et par Quiet Comfort når ANC er aktiveret.

 

Den aktive støjreduktion hos BackBeat PRO 2 er desværre ikke lige så effektiv som jeg er vant til, med mine Bose hovedtelefoner. Man kan desværre stadigvæk godt høre hvad der sker omkring en, selv om ANC er aktiveret. ANC virker, det er bare ikke helt så effektivt som jeg kunne ønske mig.

Sidst, men ikke mindst, er der batteriets levetid. Det kan afspille musik i op til 24 timer, og det er noget vi har testet og har vist sig at være sandt. Det er virkelig et sted som Plantronics skal have stor ros for at fokusere på.

 

Hvis du vil have de bedste hovedtelefoner med aktiv støjreduktion, er BackBeat PRO 2 nok ikke det du leder efter, men går du efter hele pakken, med ANC, god lyd, trådløs forbindelse og en god pris, så får du med Plantronics BackBeat PRO 2 et headset der leverer på alle parametre. Vi runder testen af med at give Plantronics BackBeat PRO 2 en karakter på 8 ud af 10.

 

Godt:

  • Batterilevetid
  • Nem og intuitive control på ørekopperne
  • Godt lydbillede
  • ANC – kunne dog være bedre
  • Komfort
  • Design

Mindre godt:

  • Pris (for nogen)
  • Ørekopperne er lidt små for et sæt over-ear
  • ANC - ikke lige så effektiv som konkurrenten

English summary:

It’s time to gather our thoughts regarding Plantronics and their BackBeat PRO 2 Bluetooth Headset with ANC. And I have many of them today. The design is wonderfully subdued, a hanger and two ear cushions in soft memory foam, lined with imitation leather. It looks really good and also feels like solid building quality.

 

Comfortablility-wise I'm not completely convinced. The earcups tend to sit on top of my ears and it gets tiring in the long run. However, I have a big ears, so that's probably not something you would experience. Apart from that, the headset sits very well on the head, and comfortably so.

 

The media buttons to control music are intuitive and do not take long to become familiar with. They are placed very well on the left ear cup. The sound, which is one of the most important things, is something I'm very impressed with. In the direct comparison of the test with a pair of Bose headphones, it is clear that BackBeat PRO 2 delivers a much better sound without ANC enabled in comparison to the Bose counterpart. In fact, there is no difference in the sound image, whether ANC is enabled or not. I'm a big fan of that. Unfortunately, I also find that the sound can not quite follow suit with the Bose Quiet Comfort headset, when the ANC is activated. The Bose simply sounds better.

 

The active noise reduction of BackBeat PRO 2 is unfortunately not as effective as I am used to with my Bose headphones. Unfortunately, you can still hear what happens around you, even if the ANC is activated. ANC works, it's just not as effective as I want it to be.

Last but not least, there is the battery life to consider. It can play music for up to 24 hours, and that's something we've tested and proven to be true. It's something that Plantronics deserve great praise for focusing on.

 

If you want the best headphones with active noise reduction, BackBeat PRO 2 is not what you're looking for, but you're looking for the whole package, with ANC, good sound, wireless connectivity and a great price, Plantronics BackBeat PRO 2 is a headset that delivers on all parameters. We conclude the test by giving Plantronics BackBeat PRO 2 a score of 8 out of 10.

 

Good:

  • Battery life
  • Easy and intuitive control on the left earcup
  • Good soundscape
  • ANC - could be better
  • Comfort
  • Design

Less good:

  • Price (for some)
  • Earcups are a bit small for large ears
  • ANC - not as effective as competitors

Vores partnere