Inden vi skal have kigget nærmere på Masterliquid PL360 FLUX fra Cooler Master, jeg har fundet specifikationerne fra deres hjemmeside.
De tekniske Specifikationer:
Rundt om Masterliquid PL360 FLUX
Masterliquid PL360 FLUX kommer i en lilla æske. På fronten har vi et billede af selve køleren, sammen med navnet på køleren. I bunden venstre side har vi Cooler Master logoet.
I den modsatte side er der et billede omkring der medfølger controller til køleren. Vi får ikke mange andre informationer på fronten og bevæger os derfor videre.
På bagsiden bliver vi mødt af lidt flere informationer. Men fremfor at fylde med en masse forskelligt, har Cooler Master valgt at fokusere på nogle enkelte ting, men de vælger så at have det på flere forskellige sprog. Vi bliver informeret omkring en opdateret generation 2 RGB, som den medfølgende controller, sørger for. Udover det så har de optimeret pumpehovedet. Den sidste er deres blæser som leverer høj hastigheds ydelse.
Får vi lagt alle tingene op på bordet, står vi med rigtig mange ting og tilbehør til Masterliquid PL360 FLUX. Udover selve køleren og blæserne, og vi connector til at forbinde aRGB, en forlængerledning til aRGB og monteringskit til både AMD og Intel, samt monterings manual.
Masterliquid PL360 FLUX gør brug af dual chamber pump, hvilket gør at pumpehovedet kan være mere kompakt, uden at gå på kompromis med ydelse og køling.
Blæserne er Cooler Masters egne PL-Flux blæser, som er blevet optimeret til radiator og vandkøling. De skulle give et højt airflow og pressure. Udover det gør de brug af 2. generation aRGB og har støddæmpning i hjørnerne.
Slangerne fra radiator til pumpehovedet er i lækkert materiale, samt har Cooler Master sørget for lidt små detaljer på radiatoren, og valgt at gå den tynde vej med designet.
Montering
Vi starter med at montere montage sæt på selve pumpehovedet, som passer til Intel chipset.
Som sagt medfølger der manual til at kunne montere køleren. Da vi skal have monteret på Intel bundkort, skal vi bruge den tilhørende bracket, hvor de har lavet en specielt til LGA1700. Når den er sat bag på bundkortet, skal skruerne skrues fast, og de sørger for at have det hele på plads.
Efterfølgende bliver pumpehovedet monteret på de fire skruer, og vi kan sætte skruer på toppen til at fastgøre køleren.
Software
Cooler Master har deres egen software MasterPlus+ som kan bruges sammen med Masterliquid PL360 FLUX. Softwaren kan dog kun bruges til at styre aRGB på pumpehovedet og blæserne, og ikke selv ydelsen af blæseren, det skal klares inde i BIOS.
Testen – Brugen og Ydelsen
Testsystem
Testsoftware
Procedure
Testen er sat op således, at vi først varmer systemet op med Cinebench i 5 minutter. Derefter køre den videre i 10 minutter hvor vi måler gennemsnitstemperaturen i HWiNFO64. Vi trækker så endeligt rumtemperaturen på det givne tidspunkt fra og lander på en deltatemperatur for at give så neutralt et billede som muligt. Blæserne bliver sat til at køre fuld hastighed, så man får et billede af den maksimale køle-ydelse med den belastning vi nu giver den. Det skulle give et reelt billede af hvor meget man kan spænde på de forskellige kølere, og om de kan tage mere eller mindre end hvad vi giver den.
Målingerne:
Rumtemperatur: ~ 26 grader
Blæserhastighed: ~ 2000 RPM
Vi starter stille ud med at måle idle på Masterliquid PL360 FLUX. Hvor vi ender med en deltatemperatur på 3 grader. Det gør den lægger sig tæt på H170I Elite LCD, som gør brug af 420mm, men under Coreliquid S360, som også gør brug af 360mm.
Får vi sat lidt pres på maskinen, kan vi se hvordan resultatet bliver når den skal arbejde for det. Desværre kommer Masterliquid PL360 FLUX til kort, og må se sig slået af både H170i Elite LCD og Coreliquid S360. Hvor PL360 ender med en deltatemperatur på 59 grader, som er over 10 grader mere end H170i Elite LCD og 9 grader mere end Coreliquid S360.
Støjniveau
Ved fuld hastighed under testen, endte køleren med et lydniveau på ca. 23,1 dBA. Hvilket også ender med at være det laveste lydniveau som måles blandt de valgte enheder. Hvor H170i Elite LCD her skiller sig markant ud, i forhold til de to andre. Masterliquid PL360 Flux, ligger sig derfor godt i føringen.
Pris
Det har ikke været muligt at finde en pris på Masterliquid PL360 Flux fra Cooler Master, men vi er blevet oplyst om en MSRP på 1599,- DKK.
Ønsker du at finde flere oplysninger omkring Masterliquid PL360 Flux fra Cooler Master kan du klikke på banneret.
Konklusion
Det er blevet tid til afslutning og opsamling på testen af Masterliquid PL360 FLUX. Der er ingen tvivl om at den nye I9 12900K sætter nogle krav til kølingen, og når vi ser hvordan Masterliquid PL360 FLUX, ende med at være markant højere oppe end de to andre. Alligevel så har Cooler Master gjort noget rigtigt med køleren, som de skal roses for, for selvom temperaturen ender med at være højere, så er det et relativt lydløst system.
Selvom du får alverdens montagekit med til køleren, så er den alligevel nem og hurtig at montere. Det er også rart at have ekstra ledninger med, så du har mulighed for at fører kablerne rundt og ikke ende med at have dem hængende for at de kan nå hele vejen.
Udover det så har Cooler Master også valgt at gå med en tyndere radiator, som også gør at den ikke vil være så voldsom i et kabinet, og den kan bruges selv i lidt mere trængte kabinetter, med plads til 360mm. Selvom designet ikke byder på noget voldsomt, så er det stadig enkelt og flot, og Cooler Master formår virkelig at udnytte farverne i Masterliquid PL360 FLUX.
Prisen som er oplyst med en MSRP på 1599,- DKK, gør vi nok skal forvente den også vil være den billigste af de tre kandidater som vi har haft til test, hvilket gør den endnu mere attraktiv, selvom den måske ikke yder lige så godt som de andre.
Vi slutter derfor testen af med at give en score på 8 ud af 10. Selvom den ikke formåede at være den bedste til at holde CPUen kølig, så kommer Masterliquid PL360 FLUX med andre fordele, som gør den stadig kan være et relevant valg, hvis du skal ud og investere i en 360mm vandkøling.
Pros
Cons