Inden vi skal have kigget nærmere på iCUE H150i Elite LCD fra Corsair, jeg har fundet specifikationerne fra Corsairs hjemmeside.
De tekniske Specifikationer:
Læs også vores test af iCUE H170i Elite LCD
Rundt om iCUE H150i Elite LCD
iCUE H150i Elite LCD fra Corsair kommer i en sort æske. På fronten har vi et billede af køleren, med navnet stående i venstre hjørne. I modsatte hjørne hjørne har vi ikonet for IPS og iCUE.
Hvis vi kigger på bagsiden, får vi flere informationer. Hvor det største fokus er på LCD skærmen, som adskiller sig Elite LCD og Elite CAPELLIX fra Corsair.
Corsair sørger for at forsyne dig med alverdens tilbehør til din køler. Med iCUE H150i Elite LCD får du mulighed for at montere køleren på alverdens sockets. Du skal derfor ikke ud og tilkøbe dig montagekit, lige meget om du bruger Intel eller AMD.
Med H150i Elite LCD medfølger der tre ML120 RGB Elite Premium Corsair blæsere. Det er PWM blæsere, som giver en kraftig luftstrøm, og har monteret otte RGB LED per blæser. De kan køre op til 2000 rpm og hvis du bruger iCUE softwaren, får du 4 prækonfigureret profiler, Zero RPM Mode, Quiet mode, Balanced Mode og Extreme Mode.
Pumpehovedet en LCD skærm, som adskiller iCUE H150i Elite LCD fra mange andre modeller. Corsair har valgt IPS panel, som har 30 FPS og 24 bit farver. Hvor du får forskellige muligheder for at indstille både selve skærmen med enten indstillinger fra Corsair eller dit eget billede. Udover det kan du også indstille lys effekten i cirklen omkring hovedet.
Montering
Corsair har sørget for alle beslag til dig, når iCUE H150i Elite LCD skal monteres. Hvis du skal have monteret køleren på et Intel system skal du bruge den medfølgende monteringsplade, hvor du med AMD bruger deres eksisterende system på bundkortet.
Software
Du kan se mere under vores test af iCUE H170i Elite LCD, hvor vi går igennem iCUE med køleren.
Testen – Brugen og Ydelsen
Testsystem
Testsoftware
Procedure
Testen er sat op således, at vi først varmer systemet op med Cinebench i 5 minutter. Derefter køre den videre i 10 minutter hvor vi måler gennemsnitstemperaturen i HWiNFO64. Vi trækker så endeligt rumtemperaturen på det givne tidspunkt fra og lander på en deltatemperatur for at give så neutralt et billede som muligt. Blæserne bliver sat til at køre fuld hastighed, så man får et billede af den maksimale køle-ydelse med den belastning vi nu giver den. Det skulle give et reelt billede af hvor meget man kan spænde på de forskellige kølere, og om de kan tage mere eller mindre end hvad vi giver den.
Målingerne:
Rumtemperatur: ~ 24 grader
Blæserhastighed: ~ 2000 RPM
Som det første starter vi med at tage delta temperaturen i idle. iCUE H150i Elite LCD, lægger sig fint på linje med Masterliquid PL360 FLUX, og bliver kun overgået af storebroren iCUE H170i Elite LCD med 1 grad.
Vi skal have varmet CPU’en op, og her ender vi med et utrolig flot resultat på 48 grader i delta temperatur, som var samme resultat vi opnåede med iCUE H170i Elite LCD. Selvom den er mindre formår den er skubbe varmen væk og give et resultat som matcher den større køler.
Støjniveau
Ved fuld hastighed under testen, endte køleren med et lydniveau på ca. 22,2 dBA. Hvilket igen er et flot resultat, den ender med at ligge tæt på de andre 360mm AIO, og formår derfor at holde lydniveauet nede, selvom den har travlt med at køle CPU’en.
Pris
Jeg har været inde og finde prisen på iCUE H150i Elite LCD 360mm, her rammer vi et prisskilt på 2175,- DK.
Ønsker du at finde flere oplysninger omkring iCUE H150i Elite LCD 360mm fra Corsair kan du klikke på banneret.
Konklusion
Vi skal have lavet en afslutning på testen af iCUE H150i Elite LCD fra Corsair. Det er altid en fornøjelse at få lov til at teste ting fra Corsair, hele oplevelsen fra du får pakken og til produktet bliver taget i brug, har man følelsen af de ønsker at gøre lidt ekstra ud af det og de vil markere sig med produkter i en vis kvalitet.
iCUE h150i Elite LCD er som så mange andre af deres produkter, nem at montere og nem at arbejde med, og så har den et utrolig flot design. Men for at kunne få lys i deres blæser og deres LCD skærm, så er det nødvendigt med en masse ledninger, og det er desværre noget som fylder en del.
Det samme gør sig gældende for prisen, for selvom du har følelsen af et lækkert produkt, så kommer det også til at koste lidt ekstra i forhold til mange andre. Ser vi dog på resultatet af prisen og produktet, så kan prisen også godtgøres til et vist punkt.
Selvom det ”kun” er en 360mm AIO vi har testet, så formår den alligevel og komme med samme resultat som H170i Elite LCD som gør brug af en 420mm radiator, og ikke nok med det så har den et langt lavere støjniveau, som matcher de andre 360mm vi har haft til test.
Udover det så får du en LCD skærm, som nok skal adskille dig fra mængden, og du kan nemt konfigurere den med dit ejet billede eller en gif.
Derfor slutter jeg testen af med at give iCUE H150i Elite LCD en score på 9 ud af 10, sammen med great produkt. Corsair viser at større ikke altid er bedre, og i dette tilfælde så kan det for mange give mere mening at vælge H150i Elite LCD fremfor H170i Elite LCD. Udover det så kan vi ikke komme uden om at iCUE H150i Elite LCD har fremvist et flot resultat på hele linjen og sørger for at bringe ydelse og støjniveau sammen, uden at gå på kompromis.
Pros
Cons
Score: 9 - Great Product Award