• TWEAK
• Lagring

Gennemgang af M.2 NVMe med Kingston KC1000

Redaktionen har sat sig for, at producere en gennemgang af nogen af de ting som vi synes er værd at have med i tankerne, hvis man overvejer at springe på M.2 vognen, og måske er i tvivl om, hvad man skal kigge efter, eller ikke helt er med på hvad NVMe egentligt er.

 

Se med på vores YouTube kanal, og lad os endeligt høre fra jer, hvis der er noget I synes der er blevet glemt undervejs i processen. 

 

 

Den største og mest åbenlyse fordel ved et M.2 drev er naturligvis størrelsen. Specielt den gamle 3,5” harddisk, er en massiv klods, hvis vi sammenligner på tværs, men også de mindre 2.5 tommers mekaniske eller SSD drev, er en del større end M.2 mulighederne. Så med M.2 teknologien, har vi muligheden for at klemme mere lagerplads ind på mindre plads, hvilket specielt er godt i laptops og andre ting vi gerne vil have i små størrelser integreret i.

 

 

En anden betydelig forskel imellem M.2 og de alm. harddiske, er også den måde de forbindes til systemet på. Hvor de typer af harddiske, der kom før M.2, typisk blev sat til systemet med to kabler, et til strøm og et til data, og blev forbundet til systemet via SATA interfacet, så bliver M.2 drevene forbundet direkte på bundkortet i en M.2 port. Det kræver derfor dit bundkort er født med en M.2 port, men det er de typisk alle sammen - i hvert fald siden Z170 chipsettet fra Intel, og nu også med Ryzen fra AMD.

 

 

Har man ikke en M.2 port i bundkortet, er der også mulighed for at bruge et M.2 drev, som det vi har modtaget fra Kingston, via et PCIexpress riser card, som sættes i en ledig PCI express port på bundkortet.

 

En vigtig ting at være opmærksom på, er dog at ikke alle M.2 drev og porte er ens. For at gøre det hele lidt mere besværligt, så er der også forskellige slags fysiske stik på selve M.2 drevet og forbindelsen på bundkortet. KC 1000 drevet, som vi har fået forbi redaktionen, er det med det man kalder en type M connector.

 

På SSD drev kan man også opleve Type B eller en kombineret B og M. Efterhånden oplever man dog stort set kun M eller B/M forbindelser på nyere M.2 SSDer, og som regel er der tale om type M stik på de fleste nyere bundkort, hvis det er beregnet til SSD. Type M kort passer kun i type M stik, og det samme gør sig gældende for type B kort og stik, mens type B/M kan passe i både B og M stik.

 

 

Der findes også Type A og E stik, men de bruges typisk til andre typer kort, som Wi-Fi, Bluetooth eller lign.

 

Forskellen imellem B og M stikkene, ud over den rent fysiske forskel, er hvilket interface M.2 drevet forbindes med. Type B bruger SATA eller PCIexpress x2, mens Type M understøtter både SATA, PCIexpress x2, men også PCIexpress x4 ,og den nyere og hurtigere NVMe standard. Så hvis du skal have maksimal hastighed ud af sit drev, så er det kun type M kortene der kan leverer det.

 

SATA III topper med hastigheder omkring 550 til 600 MB/s, men der har længe været mulighed for højere hastigheder med flash teknologien, så SATA interfaced ender med at blive en flaskehals. En løsning på det problem blev at bruge PCIexpress interface, som med en PCIexpress x4 forbindelse giver teoretiske hastigheder på op til 4GB/s, så altså et massivt boost over SATA.

 

Meget var dog stadig bundet op på den aldrende AHCI eller Advanced Host Controller Interface standard, som var designet til de gamle mekaniske harddiske. For at udnytte SSD’ernes evne til at håndtere en masse instruktioner af gangen, måtte der noget nyt til, og det er her NVMe eller Non-Volatile Memory Express, der netop udnytter Solid State Drevets mulighed for at læse og skrive flere ting på en gang, kommer ind i billedet.

 

 

Hvor AHCI standarden kunne håndtere en opgavekø med op til 32 ventende opgaver, så sprænger NVMe bekvemt de rammer med mulighed for over 65535 command queues, hver med lige så mange ventende opgaver. Dette kombineret betyder, at NVMe SSD drev kan forblive super hurtige, selv hvis man kaster masser opgaver efter dem.

 

En lille krølle man dog skal være opmærksom på, hvis man ønsker at bruge sit nye NVMe drev, som primær disk og boote fra den, er at være sikker på at ens bundkort understøtter NVMe som standard, da det ellers ikke vil kunne registrere drevet før Windows indlæser drivers til det. På nyere bundkort, er det dog ofte med, eller kan fixes med en BIOS update. I Windows er der understøttelse for NVMe som standard.

 

 

Den primære ulempe ved et M.2 drev, og specielt et, som understøtter både PCIexpress og NVMe, er naturligvis prisen. Der er ingen tvivl om at prisen pr. megabyte er betydeligt højere end på en alm. SSD, og i endnu højere grad en mekanisk 3,5 tommers harddisk. KC1000 fra Kingston kan pt findes online til omkring 1100 kr., mens en tilsvarende SATA SSD kan købes for under 700 kr. og endeligt kan en mekanisk harddisk med 500 GB findes til omkring 400 kr.

 

Om det så kan betale sig at se i retningen af et M.2 NVMe drev enten til en ny PC, eller som opgradering til en eksisterende, vil jo altid afhænge af hvad PCen skal bruges til, og ikke mindst budget, men der er ingen tvivl om, at der er massiv forbedring at hente ved at gå fra mekanisk harddisk til en SSD, så det er for os at se en no brainer - i hvert fald til systemdisk.

 

I de fleste tilfælde, vil forbedringen ikke føles helt så markant ved skiftet fra SATA SSD til PCIexpress NVMe SSD, da mange af de opgaver man sidder med ved alm brug og gaming, er de aspekter ved drevet, der er knap så markant forbedring på imellem alm SSD og en NVMe SSD.

 

Med resultaterne fra CrystalDiskMark i baghovedet, så ender man helt sikkert med et system, der føles hurtigere og mere responsivt.

 

 

Pris:

 

PRIS: 1108 kr. i skrivende stund

 

Konklusion:

 

Hvis man lige kommer igennem junglen af forskellige typer, tilslutninger osv, så er M.2 NVMe drev et rigtigt godt bud, hvis man er på udsigt efter solid ydelse på lagerfronten. At man så også som bonus slipper for at skulle rode med kabler, og bare kan sætte drevet direkte i bundkortet, er i min bog helt klart også værd at tage med.

 

Godt: 

 

• Solide forbedringer over både alm. mekaniske og SSD diske
• Lille formfaktor
• Mindre kabelrod

 

Knap så godt:

 

• Prisen
• Ikke stort nok ydelsesspring i nogen tilfælde fra alm. SSD