OCZ Onyx SSD 32GB Value Series

OCZ er klar med deres nye mainstream SSD’s til billige penge. Onyx serien omhandler tre harddiske med kapaciteter fra 32GB til 128GB. Ens for dem alle er cache størrelsen på 64MB, og Indilinx Amigos controlleren. Vi skal i denne anmeldelse se på 32GB versionen, der med sin kapacitet taget i betragtning, egner sig perfekt som systemdisk. 


  

Indledning

OCZ blev grundlagt i år 2002 af en gruppe erfarne entusiaster, der byggede firmaet op omkring den virksomhedsfilosofi, at OCZ skulle udvikle og fabrikere hardware til entusiaster med et behov sammenligneligt deres eget. Hovedkvarteret har beliggenhed i San Jose, Californien, hvor den daglige forretningsgang og udvikling af teknologi finder sted. OCZ’s ekspertise består i at producere RAM-moduler, strømforsyningen og SSD\'s. Herudover tilbyder OCZ også diverse køleløsninger, mus og keyboards.

 

De lynhurtige SSD\'s har til dags dato endnu ikke nået et prisniveau, hvor mainstream segmentet finder prisen kontra ydelsen attraktiv, i forhold til de mekaniske harddiske. Siden lanceringen af den første SSD har vi været vidne til et faldende prisniveau, hvilket er normalt for alt slags hardware. En effektivisering i produktionen, og billigere controllere fra tredjeparts producenter, gør det muligt for OCZ at sælge deres nye Onyx-SSD\'s til under 1000 kroner. Vi skal i denne anmeldelse se på 32GB versionen med 64MB cache.

 


Indpakning
Onyx 32GB kommer i en indpakning, der klart afspejler en SSD til en meget billig pris. OCZ har indpakket Onyx 32GB i gennemsigtig plastik, ligesom en velkendt el-pære. Det er måske ikke den mest holdbare indpakning, men den er til gengæld billig.

 


OCZ har ikke inkluderet noget tilbehør, som for eksempel et SATA-kabel eller en drev-adapter. Brugere med kabinetter uden 2,5" harddiskplaceringer må derfor købe en drev-adapter separat. Kingston er kendt for at inkludere kopieringssoftware til deres SSD\'s, men det er ikke tilfældet for OCZ og deres Onyx 32GB.

 

Vores partnere