Midt i den store hardwarestrøm, som vælter ind over os efter afslutningen af CES 2018, skal vi denne gang kigge lidt på et marked, hvor vi ikke kommer så tit længere. Vi skal nemlig se på en ekstern 2 TB harddisk fra Western Digital. Vi byder jer derfor velkommen til vores test af WD My Passport 2 TB.
Ekstern lagerplads i form af almindelige eksterne harddiske er ikke et typisk emne, som vi anmelder her på Tweak.dk. Men ikke desto mindre siger vi aldrig nej til det, når chancen byder sig. Det har den gjort nu, og Western Digital har bedt os anmelde deres WD My Passport harddisk med en 2 TB mekanisk harddisk inde i caset.
Indholdsfortegnelse: |
|
Vi har tidligere testet WD My Passport Wireless 2 TB harddisken, og I kan læse vores anmeldelse fra 2015 ved at klikke HER!
Western Digital sender WD My Passport 2 TB i en fin æske, der er puttet i en papramme. Vi har modtaget den hvide model, og den fås med fire forskellige størrelser fra 1- til 4 TB plads og i seks forskellige farver.
Western Digital har ændret designet på deres WD My Passport eksterne harddiske, og hvis undertegnede skal være helt ærlig, så er jeg ikke vildt imponeret. Jeg synes, at den nye udgave virker lidt for plastikagtig i forhold til den tidligere model.
Harddisken kører over et USB 3.0 interface, og vi er altså derfor ikke kommet over på USB 3.1 interfacet. Men det kan i og for sig også være ligegyldigt, eftersom pladedisken ikke kan levere nogen hastigheder, som overskrider båndbredden på USB 3.0 interfacet. I fronten finder vi en LED, der lyser op ved aktivitet på harddisken. Omtalte LED kan også slukkes via software, hvis man bliver træt af den.
WD My Passport 2 TB caset fylder ikke så meget i landskabet, og det er kun lige præcis stort nok til at rumme dens 2,5" harddisk samt et controller print til at sende og modtage data over USB interfacet.
WD My Passport 2 TB harddisken kommer med WD software, som kan køre i både Windows og Mac. Den software vil jeg gennemgå nu. Først og fremmest følger der en standard InstallShield Wizard, som installerer softwaren på ens PC.
Efter installationen bliver vi mødt af det sidste billede, der kan bruges til at starte softwarens funktioner. Her er der tale om backup, datasikkerhed og Drive Utilities, der bruges til at håndtere disken med.
Backup softwaren kan bruges til at foretage backup af et bestemt bibliotek til enten ens WD My Passport eller Dropbox, hvis man foretrækker cloud backup.
Med WD Security er det muligt at indtaste et kodeord, som efterfølgende låser disken for uvedkommende, der ikke kender kodeordet. Det er endvidere også muligt at tilvælge, at disken skal være automatisk låst op, hvis den tilsluttes ens hovedcomputer.
I WD Drive Utilities giver softwaren os adgang til at se S.M.A.R.T. status samt at køre diverse diagnosticeringsværktøjer på WD My Passport 2 TB.
Under fanen Settings kan vi indstille en sleep plan til harddisken, så WD My Passport lukker ned for at minimere strømforbrug og slid. Det er også her, vi kan slukke for harddiskens LED.
Fanen Drive Erase giver næsten sig selv, men hvis nogen skulle være i tvivl, så er det her muligt at formatere harddisken og efterlade den ganske tom. Vi gør dog opmærksom på, at der "kun" er tale om en lynformatering og altså ikke en reel disk erase, hvor data er væk for altid.
Testsetup
VS:
Testsoftware
Anvil Storage
I Anvil Storage Utilities ender vi med en pæn score for det, man kan forvente af en almindelig pladeharddisk tilsluttet via en USB 3.0 port.
ATTO Disk Benchmark
ATTO viser os også, at disken kan klare nogle ganske fornuftige overførselshastigheder, der stiger proportionelt med, at filstørrelsen stiger. Små filer vil altid være et tungere arbejde end enkelte store filer.
CrystalDiskMark
CrystalDiskMark tegner det nøjagtigt samme billede som de foregående. Små filer har altid været en plage. Men så snart der kommer en queue depht på, går det dog noget bedre.
DiskMark
DiskMark softwaren tegner næsten det samme billede, som vi allerede har set. Dog med den forskel at vi lige rammer knap 10 mb/sekund lavere end i de øvrige tests.
Windows Stifinder
Med Windows Stifinder kan vi flytte data fysisk fra en af mine harddiske og over til WD My Passport 2 TB harddisken for at se, hvordan den klarer opgaven i daglig brug, så det hele ikke er baseret på syntetiske tests. Men her hvor vi skriver data til disken, viser det meget godt det, som vi også så i de syntetiske tests. WD My Passport håndterer den enkelte, store fil bedre end de knap 500 mindre filer.
Når dataen så skal sendes tilbage til en SSD, kan vi til gengæld se, at WD My Passport håndterer arbejdet rigtig fint. Alt i alt bliver den mekaniske disks båndbredde makset ud, og jeg kunne ikke kræve mere af en ekstern, mekanisk harddisk.
I skrivende stund, den 10. februar 2018, er WD My Passport set med et prisskilt pålydende 599,00 kroner inklusiv fragt.
Ønsker I at læse om WD My Passport 2 TB på Western Digitals hjemmeside, kan I klikke på banneret herunder.
Western Digital har arbejdet videre på My Passport segmentet, og hvad synes vi så om det? Først og fremmest har de opdateret designet, og der må jeg nok sige, at noget af kvalitetsfornemmelsen ligesom er forsvundet. Det nye casing virker en lille smule plastikagtigt og derved også en smule billigt. Ydelsen kan man derimod ikke klage over, og ligesom sidste gang, hvor vi testede en My Passport harddisk, blev disken inde i caset presset til det ypperste. Harddisken yder klippestabilt gennem alle tests, og resultaterne er ganske tilfredsstillende. Prisen på de knap 600 kroner er meget passende for en 2 TB eksternharddisk.
Alt i alt bevarer Western Digital en fin score fra sidste gang på 8,5. Fint arbejde, WD.
Godt:
Knapt så godt: