Samsung har meldt sig på banen med en en ny SATA-baseret SSD, 3 år efter 860 Evo debuterede. 870 Evo benytter sig af virksomhedens nyeste V-NAND teknologi samt controller, som gør det muligt for drevet at nå de maksimale SATA-sekventielle læse- og skrivehastigheder, på henholdsvis 560 MB/s og 530 MB/s.
Ifølge Samsung, yder SSD'en cirka 30 procent bedre i sustained workloads, sammenlignet med 860 Evo. Derudover byder den også på 38 procent bedre random read end sin forgænger.
“Representing the culmination of our SATA SSD line, the new 870 EVO delivers a compelling mix of performance, reliability and compatibility for casual laptop and desktop PC users as well as Network Attached Storage (NAS) users,” udtaler KyuYoung Lee, vice president of Memory Brand Product Biz at Samsung Electronics.
870 Evo er dog langt fra så hurtig som Samsungs 970/980-serie SSD'er og andre NVMe-SSD'er, så leder du efter maksimal ydelse, er dette ikke det optimale valg. Såfremt du har en aldrende computer, der kun har SATA-indgange, er 870 Evo blandt de hurtigste SSD'er på markedet.
SSD'en vil uden tvivl egne sig fint til basale funktioner, såsom et mediebibliotek og generel lagring af filer. Med Samsungs 5 års garanti, burde pålideligheden også være i top.
Samsung 870 Evo kan allerede købes fra i dag.
De vejledende priser lyder således:
Samsung 870 Evo 250 GB: 349 DKK
Samsung 870 Evo 500 GB: 599 DKK
Samsung 870 Evo 1 TB: 1299 DKK
Samsung 870 Evo 2 TB: 2399 DKK
Samsung 870 Evo 4 TB: 4799 DKK
Billeder og kilde: Samsung