• TWEAK
• Hardware
• Netværk

DHCP: Hvad står det for, og bruger jeg det?

I denne artikel tager vi et spadestik eller to under overfladen på DHCP, så du forhåbentligt opnår en forståelse for, hvad DHCP er og ikke mindst opgaven denne netværksadministrationsprotokol varetager.

Så hvad er DHCP? Hvordan virker det?

DHCP står for Dynamic Host Configuration Protocol.

På det mest basale niveau tildeler en DHCP en dynamisk IP-adresser til enheder, der er forbundet til dit netværk. DHCP er i det væsentlige en protokol, dvs. det er et sæt regler og instruktioner om, hvordan enheder på et netværk vil kommunikere.

Tænk på DHCP som en knudepunkt, der udlejer adresser i en bestemt varighed, normalt en uge. I forbindelse med dit netværk er disse, lad os kalde dem for ”postadresser”, de IP-adresser, der er tildelt de enheder, der er tilsluttet dit LAN (Local area network), såsom computere og mobiltelefoner. Hver af dem har en IP-adresse, der bruges til at sende og modtage internetdatapakker.

Nu er IP-adresserne, der er tildelt dine enheder, ”ikke faste”. Der er et begrænset antal tilgængelige IP-adresser, og det er en DHCP-server opgave at finde ud af, hvilke der ikke er i brug, og tildele dem. I de fleste tilfælde kan ikke to enheder ikke have den samme IP-adresse og være forbundet til internettet samtidigt. Derfor er DHCP vigtig, når du opretter forbindelse til internettet.

Mens DHCP-servere normalt tildeler IP-adresser automatisk, kan de også konfigureres til at tildele en bestemt IP-adresse til en bestemt enhed baseret på dens MAC-adresse eller andre oplysninger på hardwareniveau. Denne IP-adresse kaldes en statisk IP.

Sikkerhed

DHCP er en sårbar protokol. Dette skyldes primært, at den overhovedet ikke kræver nogen godkendelse. Dette tillader, at uautoriserede klienter tildeles IP-adresser. På serversiden har en klient ingen måde at verificere ægtheden af DHCP-serveren. Dette fører til, at klienter tildeles forkerte oplysninger, hvilket potentielt kan bringe netværksintegriteten i fare.

Centraliseret DHCP-server

Mens de fleste moderne routere og computere har indbygget DHCP-funktionalitet, vælger nogle organisationer at bruge en dedikeret DHCP-server. Dette skyldes hovedsagelig bedre IP-tildeling, der kræves for store organisationer, samt udvidede muligheder for tilpasning.

Til hjemmebrug er en dedikeret DHCP-server umildbart ikke nødvendig.

Hvordan fungerer DHCP?

Nu ved du lidt om hvad DHCP gør, det er tid til kigge på, hvordan den udføre opgaven. Der er forskellige trin involveret i tildeling af en dynamisk IP-adresse til en enhed på dit netværk. Alligevel kan disse trin bredt opdeles i fire kategorier:

1. Discovery: I dette funktionssæt sender klienten (din computer eller en hvilken som helst anden enhed) en DHCPDISCOVER-meddelelse udi hele dit netværk for at finde DHCP-serveren.

2. Offer: Efter modtagelse af DHCPDISCOVER-meddelelsen fra en klient booker DHCP-serveren en IP-adresse til klienten og ”fremsætter et leasingtilbud af en IP-adresse”. DHCP-serveren gør dette ved at sende en DHCPOFFER-besked til klienten. Denne meddelelse indeholder alle relevante oplysninger, såsom den IP-adresse, der er tilgængelig for klienten, MAC-adressen på klienten, subnetmasken og leasingperioden for den IP-adresse, der tilbydes.

3. Request: Efter modtagelse af DHCPOFFER-meddelelsen fra DHCP-serveren kontrollerer klienten, om en anden enhed på netværket bruger den samme IP-adressekonfiguration. Hvis den ikke finder nogen, sender klienten derefter en DHCPREQUEST-meddelelse til DHCP-serveren og beder IP-adressen om at blive tildelt den.

4. Acknowledgment: Dette er det sidste trin involveret i tildelingsprocessen for IP-adressen. Når DHCP-serveren modtager DHCPREQUEST-meddelelsen, sender den en DHCPPACK-pakke tilbage til klienten, der bekræfter informationerne sammen med eventuelle yderligere oplysninger, som klienten måtte have anmodet om.

Hele processen sker lynhurtigt, og der er sjældent konflikter mellem serveren og klienten.

Bruger du DHCP?

Sandsynligvis. De fleste hjemmenetværk er indstillet til at bruge DHCP, når de tildeler IP-adresser. Dette skyldes den fuldstændigt automatiserede proces og det faktum, at DHCP-funktionalitet typisk er inkluderet i din router.

Desuden er en statisk IP-adresse normalt ikke påkrævet til hjemmebrug. Dog benytter mange sig i Danmark af en statisk IP-adresse af forskellige årsager.

Du nemt kontrollere, om du bruger DHCP ved brug af kommandoprompten på en Windows-maskine:

1. Skriv cmd i startmenuens søgefelt. Højreklik på Kommandoprompt > Kør som administrator.

2. Skriv ipconfig / all i kommandopromptkonsollen og tryk Enter.

3. Afhængigt af om du bruger Ethernet eller Wi-Fi, præsenteres du nu for en post kaldet "DHCP Enabled" og et Ja eller Nej ved siden af denne.

Alternativt kan du også bruge netværksadapterindstillingerne til at kontrollere, om DHCP er aktiveret eller ej:

1. Skriv Kontrolpanel i startmenuens søgefelt, og åbn det.

2. Klik på Vis netværksstatus og opgaver under Kontrolpanel under Netværks- og delingscenter.

3. I det næste vindue skal du klikke på Rediger indstillinger for netværkskort til venstre i panelet.

4. På listen over netværkskort skal du dobbeltklikke på den, du bruger. Hvis du f.eks. bruger Wi-Fi, skal du dobbeltklikke på den, der nævner "Wi-Fi". (kan være navngivet af dig selv)

5. Klik på Detaljer i vinduet Netværksstatus.

6. Se efter "DHCP Enabled", og kontroller, om dens værdi er "Ja".

Processen med at finde dine DHCP-indstillinger vil variere på iOS og Linux, men vil give lignende resultater.

De afsluttende ord...

Selvom DHCP-protokollen har sine mangler, når det kommer til sikkerhed, giver den den gennemsnitlige bruger, i de fleste tilfælde, en problemfri internetoplevelse.

Det er blot et af de mange netværksudtryk, der kan synes forvirrende for den almene forbruger, men at forstå funktionalitsten bag DHCP, vil hjælpe dig med bedre at forstå dit hjemmenetværk.

Image credit:

Shapeblue