OCZ Reaper HPC 2000MHz CL9 RAM

OCZ’s Reaper HPC serie består af RAM-moduler udviklet og designet med henblik på entusiaster og overclockere. Fælles for serien er køleenheden, der efter OCZ’s udsagn gør det muligt at overclocke med lave temperaturer og god stabilitet. Det pågældende kit vi tester i denne anmeldelse er Reaper seriens dual-channel topmodel, der omhandler to RAM-moduler med en hastighed på 2000MHz og en kapacitet på 2048MB. Kittet er designet til Intels P55 platform (Socket 1156), og er testet på en lang række bundkort inden lancering. OCZ yder livstids garanti og teknisk support på RAM-modulerne, således brugeren kan føle sig sikker og tilfreds.

  

Indledning

OCZ blev grundlagt i år 2002 af en gruppe erfarne entusiaster, der byggede firmaet op omkring den virksomhedsfilosofi, at OCZ skulle udvikle og fabrikere hardware til entusiaster med et behov sammenligneligt deres eget. Hovedkvarteret har beliggenhed i San Jose, Californien, hvor den daglige forretningsgang og udvikling af teknologi finder sted. OCZ’s ekspertise består i at producere RAM-moduler, strømforsyningen og SSD-harddiske. Herudover tilbyder OCZ også diverse køleløsninger, mus og keyboards.

 

OCZ’s Reaper HPC serie består af RAM-moduler udviklet og designet med henblik på entusiaster og overclockere. Fælles for serien er køleenheden, der efter OCZ’s udsagn gør det muligt at overclocke med lave temperaturer og god stabilitet. Det pågældende kit vi tester i denne anmeldelse er Reaper seriens dual-channel topmodel, der omhandler to RAM-moduler med en hastighed på 2000MHz og en kapacitet på 2048MB. Kittet er designet til Intels P55 platform (Socket 1156), og er testet på en lang række bundkort inden lancering. OCZ yder livstids garanti og teknisk support på RAM-modulerne, således brugeren kan føle sig sikker og tilfreds.

 

 

Indpakning
Reaper HPC kittet kommer ikke i nogen fancy indpakning, og her refereres der til en æske med diverse tilbehør og en eventuel køler. OCZ har valgt at indpakke RAM-modulerne i plastik med et stykke farvestrålende pap, hvoraf lidt information omkring garantien og køleenheden fremgår.



Tilbehør
Der medfølger intet tilbehør til RAM-modulerne. OCZ beskytter deres logo med selvklæbende plastik, mens den øvrige del af RAM-modulerne ikke er tildækket på nogen lignende facon.


Vores partnere