Kingston tager RAM tronen i 2024

Kingston-FURY-Beast-DDR4
Kingston Technology Europe annoncerede i går, at virksomheden igen er blevet rangeret som verdens største tredjepartsleverandør af DRAM-moduler, ifølge den seneste omsætningsbaserede rangliste fra analysefirmaet TrendForce. Kingston fastholder sin førsteplads med en anslået markedsandel på 66 %.

TrendForce oplyser, at salget af DRAM-moduler steg med 7 % år-til-år i 2023, hvilket vendte den nedgang, der blev registreret året før. Kingston bevarede sin stærke markedsposition, selvom omsætningsvæksten blev dæmpet af lavere forbrugerefterspørgsel i anden halvdel af 2024. Ifølge rapporten stod verdens fem største producenter af hukommelsesmoduler for 81 % af det samlede salg i 2024, mens de otte største stod for 83 %. Resultaterne understreger Kingstons dominerende position som den klare markedsleder inden for DRAM-modulproduktion, den næststørste leverandør udgjorde nemlig kun 5 % af det samlede marked.

Ved udgangen af fjerde kvartal 2023 begyndte DRAM-leverandører at prioritere high bandwidth memory og server-baserede DDR5-produkter. Dette strategiske skifte førte til strammere udbud af andre DRAM-typer, hvilket øgede efterspørgslen og pressede priserne opad. Som reaktion herpå øgede modulproducenterne deres indkøb og genopfyldte lagre, hvilket bidrog til en samlet markedsomsætning på 13,3 milliarder USD i 2024. I løbet af årets anden halvdel begyndte stigende modulpriser dog at dæmpe efterspørgslen og dermed begrænse salgsudviklingen.

Press-Photo_Kingston-FURY-Beast-DDR5-AMD-SKU-Addition_Stylized.webp

I 2024 lancerede Kingston en limited edition-version af Kingston FURY Renegade-serien, inspireret af racerbiler. Kingston FURY Renegade DDR5 RGB Limited Edition præsenterede et markant, buet design inspireret af moderne racerbiler og udnyttede den nyeste teknologi til at opnå en imponerende hastighed på 8000MT/s, hvilket understøtter ekstrem overclocking og reducerer ydeevneflaskehalse.

Derudover introducerede Kingston Kingston FURY Renegade DDR5 CUDIMMs, som er kompatible med Intels nye 800-serie chipset (tidligere kodenavn Arrow Lake). Lanceringen af overclockbare DDR5 CUDIMM-moduler giver professionelle brugere adgang til højtydende løsninger, der kan udnytte systemets fulde potentiale uden at gå på kompromis med signalintegriteten.

“TrendForce’s resultater for 2024 afspejler virksomhedens fortsatte styrke og tilpasningsevne i endnu et udfordrende forretningsår,” udtaler Iwona Zalewska, DRAM-forretningschef hos Kingston, EMEA. “Denne milepæl bekræfter ikke blot Kingstons dominerende position på markedet, men understreger også vores robusthed og betydning i branchen – vi fastholder nu stolt vores førsteplads for 22. år i træk.”

Vores partnere