• TWEAK
• Smart home

Geoengineering: hvad og hvorfor?

Det er efterhånden ved at blive tydeligt, at vi ikke når at cutte vores kulstofudslip tidsnok til at stoppe de katastrofiske klimaændringer, som flere forskere efterhånden er enige om indtræffer inden for maksimalt 100 år. I stedet kan vi kigge på hvordan vi forholder os til de ændringer, og hvad vi eventuelt kan gøre for købe mere tid. Et af de områder man kigger på i øjeblikket, handler om at køle planeten ned gennem forskellige former for geomanipulation, kollektivt kendt under termen ”geoengieneering”.

Traditionelt set omfattede geoengieneering to vidt forskellige ting: at suge CO² ud af atmosfæren så temperaturen ikke ophober sig, og at reflektere sollys væk fra planeten sådan at mindre varme rammer den i det hele taget. Selvom geoengieneering har været et tabulagt emne i mange år, er næsten alle eksperter og forskere enige om at i hvert fald den første af de to ovennævnte ting er en nødvendighed for at undgå, at temperaturen på jorden stiger til et faretruende niveau. Der er også flere forskere som er begyndt at undersøge om man kan bruge det i mindre skala, til for eksempel at beskytte koralrev og isen ved polerne. En af de måder, man i øjeblikket overvejer at implementere geoengieneering gennem, er at spraye en mængde partikler ud i stratosfæren, som kan reflektere sollys væk fra Jorden. Man har tidligere set lignende efter f.eks. vulkanudbrud.

Selvom geoengieneering er et skridt i den rigtige retning, kan det ikke i sig selv løse udfordringerne med klimaændringer. Det har for eksempel indvirkning på forurening af verdenshavene eller den skade som vores brug af fossile brændstoffer har på klimaet. Ud over det kan geoengieneering have enorme, uforudsete konsekvenser på vores klima, da vi altså potentielt snakker om at ændre på hele Jordens naturlige system. Man kan nemt tænke sig til, at det vil kunne forstyrre andre områder i klimastrukturen. De forskere, som siden midten af 60’erne har udforsket mulighederne ved geoengieneering, har genereret flere modeller gennem deres studier, som konsistent viser at man for eksempel vil kunne reducere den globale temperaturstigning og forhindre vandstanden i havet i at stige. Men der er altså også en række studier som viser, at et højere antal af reflekterende partikler i stratosfæren kan skade ozonlaget og ændre de globale nedbørsmønstre.

Så hvorfor overhovedet overveje en så drastisk handling, når det kan have så vidtrækkende konsekvenser for Jorden og vores liv her? Svaret er simpelt: De fleste af de forskere, som arbejder på området, viser åbent deres tvivl på, om det er den rigtige løsning. Det er en farlig vej at gå – men farligt i sammenligning med hvad? Er det mere farligt end hungersnød, oversvømmelse, skovbrande og udvandringer, som vi allerede er begyndt at kunne ane som en konsekvens af klimaændringerne? Uanset er det en problemstilling, som vi som mennesker skal tage stilling til i løbet af de kommende år – inden det er for sent.

Kilde og image credit

commons.wikimedia.org

MIT Technology Review