Specifikationer
Det er en dejlig overskuelig liste af specifikationer. Det er dog selvfølgeligt værd at påpege, at den, som de tidligere versioner, kan forlænges og købes i forskellige længder. Så man skal lige se sig for og få den rigtige.
Vi har fået standard versionen på to meter til test. Den kommer med den nødvendige strømforsyning osv. Hvis man køber en forlængerstykke, så får man ikke det med.
En tur rundt om Hue Ambiance Gradient Lightstrip
Lige så overskuelig som specifikationerne er, er selve produktet det også. Inkludert i kassen er selve den nye Gradient Lightstrip på to meter, strømforsyning, kabel og en forbinderboks.
Den store forskel mellem denne, og den tidligere Hue Lightstrip, er naturligvis muligheden for flere farver fordelt over strippen. De tidligere kunne kun vise en farve, uanset hvor lang en strip man havde.
Det giver naturligvis lidt flere, og potentielt stemningsfulde, muligheder.
Designet på selve strippen er blevet opdateret siden Hues tidligere Lightstrip, der var flad og firkantet. Nu er der kommet en efter min mening pænere afrundet silikone top, med bedre diffusion over den enkelte LED’er. Samtidigt er der en del flere LED dioder, som er en af de ting, der er med til at give den pænere gradient effekt.
I enden på strippen er der et lille plastcover, som dækker over det det fire pins stik du skal bruge, hvis du tilkøber et forlængerstykke.
Hvis man vil have en kortere model ,er det muligt at klippe strippen til. Det er indikeret med små mærker, hvor man bør klippe, hvis man skal korte den af. Her skal man så bare huske, at man mister muligheden for så at forlænge den senere, da man så klipper stikket i enden af.
Selve strippen er lige knap halvanden cm bred og har dobbeltklæbende tape på bagsiden til montering.
Den fysiske montering er ret ligetil, men vil naturligvis afhænge af, hvor man ønsker den placeret. Man forbinder den nye Hue Ambiance Gradient Lightsrip til den lille forbinderboks, som herefter forbindes til strømforsyningen.
Herefter foregår alt opsætning via Hue app’en.
Software
I sig selv er det begrænset, hvad man kan med Hue Ambiance Gradient Lightstrip, hvis man bare sætter den til strøm, og ikke mere end det. Magien ligger selvfølgelig i Hue app’en, hvor man både klare opsætningen og efterfølgende styring af lyset.
Opsætningen er ganske ligetil og sker via en trin for trin guide i Hue appen. Hue Ambiance Gradient Lightstrip kan sættes op både via Bluetooth eller med tilslutning til en Hue Bridge.
Efter du har sat strøm til Hue Ambiance Gradient Lightstrip, kan man søge den frem i app’en når man tilføjer en ny enhed. Herfra er det blot at følge vejledningen og tilføje den nye enhed til de rum eller zoner man har i app’en.
Det betyder naturligvis også, at Hue Ambiance Gradient Lightstrip kan bruges sammen med alt det andet Hue udstyr og tilbehør du har. Så hvis du har kontakter eller andet i dit Hue setup kan den styres som alle andre lyskilder.
Testen
Opsætning af Hue Ambiance Gradient Lightstrip var dejlig let og ligetil, og tog samlet set ikke ret meget mere end omkring 10 minutter.
Hue app’en er efterhånden så gennemtestet at tingene kører uden de store udfordringer. Min opsætning foregik via et eksisterende Hue setup med en Hue Bridge.
Det betød at Hue Ambiance Gradient Lightstrip kom til at indgå i rum med andre Hue lys og tilsluttet en Hue Dimmer Switch til styring uden om app’en.
Alt det forløb uden problemer og var sat op i løbet af de 10 minutter opsætningen tog. Jeg valgte at montere Hue Ambiance Gradient Lightstrip på bagsiden af den skænk der står under mit TV i stuen. På den måde ville den give et indirekte lys på væggen.
Hvad man gerne vil have ud af belysningen i sit hjem, kan naturligvis variere meget fra person til person. Det er dog svært at komme uden om, de muligheder man via lys har for at sætte en stemning.
Fra dæmpet gylden belysning i de tidlige morgentimer til farvet lys til en filmaften eller et festligt lag. Alt sammen er lækkert at have muligheden for, og det er en del af pakken med et Hue setup.
Som navnet antyder, så er det muligt at lavet et gradient lys, fordelt over tre farver på den nye Hue Ambiance Gradient Lightstrip. Der er via Hue app’en et væld af forskellige scener at vælge imellem, eller man kan gå ind og sætte sin helt egen kombination op.
Lyset er lavet så det glidende skifter imellem de forskellige farver, for et lækkert glidende look. For sig selv, og endnu mere i samarbejde med andre Hue lyskilder, kan det være med til at give et væld af lækkert tilpasset belysning til enhver lejlighed.
Hue har også lanceret integration med Spotify, så man kan sætte sit lys til at reagere på den musik man spiller, via Spotify app’en.
Pris
Prisen er en af de store piller man skal sluge, hvis man vil med på Philips Hue vognen. Pt kan jeg finde Hue Ambiance Gradient Lightstrip, i den base kit version som vi har haft til test, med en online pris, på lige under 1000 kroner.
Det er bestemt i den tunge ende for belysningen, som ikke engang som sådan er en lampe. Det er specielt aktuelt nu, hvor producenter som Govee er kommet på markedet med lignende produkter, som er en del billigere.
Konklusion
Med en lightstrip, som Hue Ambiance Gradient Lightstrip, har man mange og fleksible muligheder for meget varierende lysopsætning til hjemmet.
Muligheden for flere farver fordelt over den samme strip, er en rigtigt god opdatering, som giver nye og flottere muligheder end tidligere.
Opsætning og efterfølgende styring og tilpasning er super let via Hue App’en eller via stemmestyring over Google Home.
Den store pille at sluge er, som med de fleste Hue produkter, prisen. Lige knap 1000 kroner er meget at skulle have op af lommen. Hue har en stor platform og et rigtigt godt produkt med en masse integrationer og ikke mindst ZigBee tilslutning, som har en del forskellige fordele.
Hvis man kan klare sig med WiFi eller Bluetooth funktionalitet, så er det dog svært at se ubekymret på prisen på 1000 kroner, når man kan få meget lignende funktionalitet og hele 10 meter Gradient Lightstrip fra en producent som Govee, for omkring 500 kroner.
Vi lander med en karakter på 8 for et gennemført produkt af høj kvalitet på både hardware og app siden. Der er gode integrationer, men Hue tager sig godt betalt for deres produkter og har efterhånden hård konkurrence fra andre producenter.
Godt:
Skidt: