Nye Google Pixel 2 og Pixel 2 XL billeder lækket sammen med specs

Nye Google Pixel 2 og Pixel 2 XL billeder lækket sammen med specs forud for den officielle annoncering i morgen af Google

I morgen forventes det, at Google flår indpakningen af deres nyeste Android smartphones, Google Pixel 2 og Pixel 2 XL. Rygterne har længe bimlet, og forud for den officielle lancering, er der dukket nye billeder på, så en smule af luftet i overraskelses-ballonen fiser ud.


De nye billeder af Google Pixel 2 og Pixel 2 XL, er spottet af Venture beat via Evan Blass, og dertilhørende specs.


Pixel 2 bygges med et 5 tommer display med en Full HD opløsning på 1920 x 1080 pixels, og Pixel 2 XL leveres med et 6 tommer display og en QHD+ opløsning.

 


Ens for begge er brugen af en Qualcomm Snapdragon 835 mobil processor, 4GB RAM og 64GB eller 128GB lager.


Et 12 megapixel kamera på bagsiden, og præ-installeret med Android 8.0 Oreo.
Prisen på Pixel 2 starter på $649 for 64GB modellen og $749 for 128GB modellen.
Pixel XL 2 prissættes til $849 for 64GB versionen og $949 for den med 128GB lager.


Vi følger op med nye efter eventet.

Vores partnere