Apple truer med lukning af Epic Games dev-konti

fortnite image
Bølgerne går højt mellem Epic Games, Google og ikke mindst Apple. Nu lader det til Apple tager næste skridt mod Epic Games, og planlægger at lukke spilproducentens dev-konti.

For få dage siden kom det frem, at Apple havde fjernet Fortnite fra App Store, og kort efter gik Google i samme retning, og fjernede Fortnite fra Play Store. Epic Games, der ejer Fortnite, annoncerede herefter, at Epic Games ville sagsøge Apple og Google.

Nu er det blevet afsløret, at Apple har til hensigt at lukke Epic Games udviklerkonto fra den 28. august.

Dette vil også omfatte adgang til alle tredjepartsudviklingsværktøjer og software, der bruges til at bygge Unreal Engine. Epic tilbyder tredjeparter Unreal Engine til at udvikle deres spil, og Apples planer om at lukke Epic Games udviklerkonto, kan få vidtrækkende konsekvenser for en række andre udviklere.

Epic har anlagt en retssag i Californien, der forsøger at forhindre Apple i at fjerne deres udvikleradgang. Du kan se et uddrag fra retssagen mod Apple nedenfor.

“It told Epic that by August 28, Apple will cut off Epic’s access to all development tools necessary to create software for Apple’s platforms–including for the Unreal Engine Epic offers to third-party developers, which Apple has never claimed violated any Apple policy.”

For at være retfærdig over for Apple har Epic Games overtrådt deres aftale med Apple. Bare fordi de er et stort firma, betyder det ikke, at de skal behandles anderledes end enhver anden udvikler, der bruger app-butikken.

Det bliver interessant at se, hvad der sker mellem Epic og Apple, og om det kan løses inden den 28. august.

Heldigvis kan du stadig downloade og installer Fortnite på Android enheder


Source & Image credit:

Apple, MacRumors, Epic Games

Vores partnere