Officielt: Discord lander på PlayStation

Officielt - Discord lander på PlayStation
Sony har netop udmeldt, at Discord og PlayStation har indgået et partnerskab, der skal bringe chattjenesten til PS4 og PS5.

Nu er det officielt: Sony og Discord indgår et samarbejde, trods tidligere rygter om at techgiganten Microsoft, ville opkøbe Discord. Læs artiklen her: Rygte: Microsoft opkøber Discord

Ifølge et blogindlæg på SIE.com, vil samarbejdet medføre, at Discord integreres i PlayStation Network. ”Vores mål er at bringe Discord- og PlayStation-oplevelserne tættere på hinanden på konsol og mobil fra begyndelsen af næste år, så venner, grupper og fællesskaber kan hænge ud, have det sjovt og kommunikere lettere, mens de spiller spil sammen.” Skriver Jim Ryan, president og CEO hos Sony Interactive Entertainment.


Resultatet af samarbejdet kan nemt gå hen og blive en stor og positiv omvæltning for Playstations sociale funktioner, da man sandsynligvis vil være i stand til at oprette kanaler til at chatte med venner, deltage i officielle fællesskaber og meget mere.


Sony og Discord arbejder allerede hårdt på integrationen til PS4, PS5 og PlayStation appen, som forventes at være klar næste år.


Billede og kilde: Sony Interactive Entertainment


Vores partnere