Stadia vs. GeForce Now vs. PS Now

26971371808_ebe36bf41c_b
Cloud gaming er tidens nye gaming trend. Google Stadia er den nyeste skybaserede spiltjeneste, men den er altså ikke alene på markedet. Vi ser på, hvordan den sammenlignes med Nvidias GeForce Now og Sonys PlayStation Now i denne artikel om Stadia vs. GeForce Now vs. PS Now.

Googles nye Stadia streamingtjeneste streamer hverken film eller tv-shows, men computerspil, der kører på Googles egne servere og er tilgængelige på telefoner, tablets, Google Chrome og Chromecast Ultra. Du skal bare tilslutte eller parre en controller med din valgte enhed for at spille forskellige konsol og pc-spil.

Stadia er dog ikke den eneste service i af sin art. Game streaming begyndte sin frembrusen for næsten et årti siden med OnLive, og selvom dette ikke længere findes på markedet, er der et par tjenester tilrådighed, der lader dig spille dine yndlingsspil eksternt.

Nvidia’s GeForce Now bruger Nvidia’s servere til at afvikle pc-spil, der derefter sendes til en hvilken som helst kompatibel Windows PC, Mac eller Nvidia Shield-enhed. GeForce Now understøtter hundredevis af spil og kan integreres med dele af dit Steam-bibliotek.

PlayStation Now er Sonys cloud gaming system, og det er forståeligt nok meget PlayStation fokuseret. Det fungerer på PlayStation 4 eller en hvilken som helst kompatibel pc og indeholder bunker af spil fra PS2, PS3 og PS4.

Stadia, GeForce Now og PlayStation Now er uden tvivl nutidens platforme inden for cloud gaming. Der findes dog også alternativer på nogle markedet, hvor aktøren hedder Shadow, der er tilgængelig via Shadow Ghost boksen. I stedet for blot at streame spil, giver denne fuld adgang til et avanceret Windows 10 system, så du kan installere alle spil fra en hvilken som helst kompatibel digital butik.



Streamingkvalitet

Hvordan spil ser ud og lyder, er to af de vigtigste dele af spil-streaming oplevelsen. Disse tjenester skal tage grafik, der er gengivet på servere over store afstande, og sende dem sammen med synkroniseret lyd til din valgte enhed. 

Ens for alle gælder solid grafik, forudsat at du vel og mærke har en hurtig internetforbindelse. Det kan modsat også resulterer i artifacts og lag, hvis din internetforbindelser taber pusten. Hvis alle forhold imidlertid er ideelle, har Stadia mulighed for at understøtte spil i op til 4K-opløsning, mens GeForce Now og PS Now er på med på beatet med 1080p.

Input Lag

Input lag er en partykiller, og et af de vigtigste områder at begrænse inden for netop streaming af spil. Et input delay kan betyde liv eller død i kampens hede. For at være en succes, skal game-streaming-tjenester være i stand til at modtage signaler fra din controller (eller mus og tastatur), behandle dem gennem spillet, der kører på deres servere, og derefter sende resultaterne tilbage til din skærm på kun et par millisekunder, for ikke at ødelægge helhedsoplevelse for slutbrugerne. 

Alle tre streamingtjenester har ved flere fremvisninger demonstreret fremragende håndtering af input lap og føles stort set lige så stabil, som spiller man via lokal hardware.

Understøttede platforme

Du kan bruge alle tre spiltjenester. Smid en kompatibel controller til din PC (DualShock 4 og Xbox Wireless virker begge med hver tjeneste), og påbegynd til gaming via den tilhørende app eller Chrome-fanen. Hvis du er Mac-bruger, kan du bruge Google Stadia eller Nvidia GeForce Now, men PlayStation Now har ikke en Mac-kompatibel app endnu.

For mobile enheder er Stadia vejen at gå, men overraskende nok er den mere imødekommende over for iPhones end Android telefoner. På Android fungerer Stadia med Pixel 2, 3, 3a og 4 samt XL-versionerne af hver telefon. Support til LG, OnePlus og Samsung telefoner er på roadmappet, men er ikke tilgængelig ved lanceringen.

Gældende for GeForce Now skal du finde en Shield Tablet, hvis du vil spille på mobil. Med PlayStation Vita ude af billedet, har PlayStation Now ingen kompatibel mobil platform.

Hvis du vil afvikle streaming-spil på dit tv, har hver tjeneste sin egen metode. Google Stadia arbejder med Chromecast Ultra, som rent prismæssigt er til den gode side. Her har flere udenlandske test dog vist lidt problemer med input lag. 

Nvidia GeForce Now kan bruges med Nvidia Shield TV. Hvis du har en PlayStation 4, kan du spille PlayStation Now spil på dit tv.


Priser 

Priser med videre på Google Stadia, har vi gennemgået i Google Stadia hands on - Vi tester cloud gaming

Sonys spil streaming tjeneste har fået et prisfald fra 14,99 euro/måned eller 99.99 euro/år. Nu falder prisen til 9,99 euro/måned eller 59.99 euro/år for at kunne nyde godt af deres spiludvalg. Nvidia GeForce Now er lidt mere kompliceret. Det er i øjeblikket tilgængeligt som en closed "gratis beta", som du kan anmode om en invitation til, men den har været tilgængelig for $ 6.99 i tidligere betafaser.

Udvalg af spil

Du kan ikke spille alle PC eller PlayStation-spil gennem streaming. En relativt lille håndfuld er tilgængelig på disse tjenester sammenlignet med det fulde udvalg af pc og konsolspil på markedet. Stadias håndfuld er det mindste på markedet og består af kun 12 spil ved lanceringen og vokser til omkring 30 ved årets udgang. 

Det er ikke en imponerende samling, skønt den har nogle fede spil på listen såsom som Red Dead Redemption 2.

GeForce Now har flere hundrede spil, som for hovedparten er et par år gamle. Der er dog et par nyere standouts med som Devil May Cry V og Monster Hunter World, sammen med flere klassikere som DOTA 2, The Elder Scrolls V: Skyrim og The Witcher III: Wild Hunt.

PlayStation Now har den største samling, men de her er der langt mellem de fede spiltitler. Vi finder blandt andet all God of War-spil, de første tre Uncharted-spil, fem Ratchet og Clank-spil, ni Resident Evil-spil, 10 Lego-spil og måske det underligste spil på listen, Sonic the Fighters. 

Hvilken er bedst?

Det er et udefinerbart spørgsmål, sandsynligvis fordi streaming af spil som cloudtjeneste som koncept stadig er relativt nyt og lidt upoleret.

Google Stadia ville være den mest kraftfulde service i betragtning af dens meget brede platformstøtte og fremragende ydelse, men for mange begrænsninger holder den tilbage. Dens bibliotek er mikroskopisk i opstartsfasen, og kræver en kablet controller for at fungere spot-on, og den eneste måde at afspille på et tv (uden at køre et HDMI-kabel fra din telefon eller pc) fungerer ikke særlig godt.

PlayStation Now kan anbefales som en fra-tid-til-anden løsning, når du savner at kunne koble af med et bredt udvalg af PlayStation-spil, som du måske ikke har tænkt på i et stykke tid. Her vil du tilbydes en fed tur down memory lane til en fornuftig pris. 

Med det i tankerne er GeForce Now den mest tiltalende spil streaming tjeneste, selvom deres nuværende struktur er lidt besværlig. En af de åbenlyse fordele, er muligheden for at tilføje Steam-spil, du allerede ejer, til tjenesten, og spille dem uden at koble dig på en ekstra omkostning.