Tweak.dk tager i dag et kig på LG\'s bud på en Android-tablet, nemlig G Pad 8.3, der kan prale af et 8,3\" Full HD IPS-display, Android 4.2.2 og et design, der kan behage de fleste. Velkommen til - og lad os så komme i gang.
Om LG G Pad 8.3:
Tweak.dk tager i dag et kig på LG G Pad 8.3, som er LG\'s bud på en Android-tablet, som blandt andet kan friste med et 8,3" Full HD IPS-display, Android 4.2.2 og et design, der kan behage de fleste. Lad os dog allerførst få smidt nogle specifikationer på bordet.
OBS! Det skal for god ordens skyld nævnes, at vi har modtaget et testeksemplar, hvorfor billeder og indhold kan variere fra en i butikkerne købt G Pad 8.3.
Kassen, som G Pad kommer i, er hvid og påtrykt et billede af tabletten samt produktnavn og LG\'s logo.
På bagsiden er G Pad vist forfra, bagfra og fra siden. Til venstre er der listet en række specifikationer op.
I kassen ligger G Pad i en ramme, der dog ikke omslutter G Pad helt. Vær dog her opmærksom på, at dette er et testeksemplar, og en købt udgave vil med sikkerhed være bedre pakket ind.
I kassen, vi modtog, medfulgte G Pad, oplader samt manual.
Her ser vi G Pad out-of-box. Øverst er der et sølvfarvet LG-logo samt frontkameraet på 1,3 megapixel. Da der ingen fysiske knapper er på fronten og glasset dækker hele fronten, fremstår den helt blank, når skærmen er slukket, og den ser således utrolig flot ud.
Bagsiden af LG G Pad, som er udført i sort, børstet stål. Til højre i billedet kan vi se de to højttalere og øverst har vi kameraet på 5 megapixels. Selvom bagsiden er udført i børstet stål, blev det bemærket, at den er en fedtfingermagnet af den anden verden. Det er fronten i og for sig også, men da den er af glas, siger det sig selv. Når det så er sagt, er bagsiden også utrolig flot at se på, og det børstede stål giver en følelse af kvalitet.
I bunden af G Pad har vi microUSB-tilslutningen samt mikrofon.
I toppen af G Pad har vi minijack-tilslutning, microSD-slot, IR-led samt kamera. IR-led\'en er til en funktion, vi kommer til senere, og der er ingen kameraflash at finde ved kameraet.
På højre side finder vi de to eneste fysiske knapper på G Pad: tænd-/slukknap samt volumen op/ned. Knapperne har en god trykrespons, og man er således ikke i tvivl om, hvornår man har trykket på knappen.