De fleste håbede på, at den nye LTE Surface Pro ville lande på butikshylderne inden jul. Det håb kan man nu godt skyde en hvid pil efter.
Det var en stor begivenhed, da Microsoft tidligere på året valgte at lancere den nye LTE Surface Pro.
Siden da har kunderne ventet med stor tålmodighed på at få bekræftet, hvornår en endelig udgivelse kommer til at finde sted.
De første meldinger på rygtebørsen meldte i sin tid om en udgivelse i december, men alt tyder nu på, at der kommer til at gå længere tid.
Microsoft har netop opdateret FAQ-sektionen i deres online store, og her fremgår det, at den nye LTE Surface Pro først forventes at blive udgivet i løbet af foråret 2018.
Microsoft er endnu ikke kommet med en uddybende forklaring på, hvad der ligger grund til forsinkelsen.