Samsung Galaxy View Tablet

Er du træt af de normale tablets? Du syntes måske skærmen er for kedelig at se film på - så fortvivl ej, Samsung to the rescue! Vi har modtaget deres spændende Galaxy View, som er noget så spøjst som en tablet med 18,4" skærm. Perfekt til personen der ser masser af film og serier, men kan den mere end bare det, og hvem kan have brug for en tablet i denne størrelse? 

Sponsoreret indhold

 

Langt de fleste i dagens Danmark kender til tablets, da de efterhånden er blevet et hvermands eje. Hvad enten vi snakker iPads eller de utallige forskellige Android tablets der er. Men hvad hvis man tager en tablet og smækker en skærm på over 18” i kalorius? Ja så har man hvad Samsung kalder en Samsung Galaxy View tablet 18,4", som er lige nøjagtig hvad vi skal se nærmere på.

 

Med 18.4” skærm er der tale om et sandt monster, som man ikke bare lige smider i tasken, eller ligger med i den ene hånd på sofaen – men hvad gør man så med sådan en stor fætter? Læs med når vi giver denne enorme tablet en grundig gennemgang, og finder ud af om der virkelig er nogen der kan have et behov for et sådant monster af en skærm, som Samsung Galaxy View Tabletten byder på.

 

tweak_dk_Samsung_Galaxy_View_1

 

Specifikationer og features på Samsung Galaxy View
Vi har været en tur forbi Samsungs hjemmeside og fundet lidt guf til jer, i form af specifikationer og features på dyret vi skal til at kigge på. Der ser således ud:

  • Processor: Exynos7580 – OctaCore på 1,6 GHz
  • RAM: 2 GB DDR3
  • ROM: 32 GB
  • Skærm: 18,4” Full HD TFT
  • Batteristørrelse: 5700 mAh
  • Wifi: a/b/f/n og ac på 2,4/5 GHz
  • 3G/4G: Ja via simkort
  • Bluetooth version: 4.1
  • Sensorer: Lys, GPS og Glonass
  • Styresystem: Android Lollipop 5.1
  • Indhold i kassen: Tabletten, Lader og QucikStart guide

Billeder lånt at www.samsung.com

 

Lad os kigge på dyret
Inden vi kan tage et nærmere kig på Samsung Galaxy View, skal vi naturligvis lige have den pakket ud af kassen. Da der er tale om et review sample, betyder det at tabletten har været rundt hos andre anmeldere, hvilket godt kan ses på kassen.

 

På den hvide kasse, finder vi et billede med modelnavnet Samsung Galaxy View på front- og bagside. På den ene side er specifikationerne listet op, og inde i kassen finder vi ud over selve tabletten opladeren og diverse papirer.

 

 

Efter opsætningen, hvor du bliver bedt om at logge ind med din Gmail, og eventuelt Samsung konto, er du køreklar. Det enorme 18,4” store display er som vi kender dem fra Samsung. Klare, og lækre i farverne med god kontrast. I modsætning til Samsungs telefoner, og mindre tablets, er Galaxy View udstyret med en TFT skærm i stedet for AMOLED. Opløsningen er Full HD (1920 x 1080).
Oven over den store skærm finder vi et 2,1 MP selfi-kamera samt lyssensor som styrer lysstyrken på skærmen, mens at der under skærmen er et Samsung logo.


I det øverste venstre hjørne på Samsung Galaxy View, finder vi powerknappen, samt volume op/ned i samme aflange knap – ganske som på telefonerne.

 

 

Tabletten har en indbygget fod, der har to indstillinger og fylder hele bagsiden. Materialevalget er plastik som har fået en ruflet overflade, således at man kan tage ordentlig fat på den store fætter. Der er også et aflangt hul, så man kan tage fat i tabletten som en indkøbspose eller lignende. Vi ser tabletten i den opretstående stilling, som er ideel til hvis man har den stående på bordet.

 

 

Af tilslutninger på Samsung Galaxy View finder vi på den højre side strømstikket til opladning. Micro USB til at forbinde til computeren, samt mini-jack til hovedtelefoner. Der ud over er der plads til SIM-kort og SD-kort på bagsiden under et lille cover der kan slides ud. Der er både indbygget 3G og 4G, så du kan være på nettet lige hvor det passer dig, såfremt du har et SIM-kort monteret naturligvis.

 

 

Vi finder ikke bare en, men hele to højttalere i Samsung Galaxy View her. Der er en bule på midten på bagsiden, hvor at standeren er fastgjort. Denne kan ikke afmonteres, hvilket er lidt en skam. Ikke desto mindre gør den lidt tykke bagside, at der er blevet plads til et par ganske fornuftige stereo højttalere. Som faktisk kan spille overraskende højt og heller ikke lyder værst. Der er naturligvis monteret gummi i bunden, således at Galaxy View kan stå fast på de fleste flader.

 

 

De tre billeder herunder, viser først tabletten i den opretstående position som i har set, men også den liggende. Den indbyggede stander kan ganske enkelt vippes på nogle hængsler, og klikker fast med magneter – ganske smart.

 

 

Brugen i hverdagen og benchmarking
Det er nu blevet tid til at vi skal se på hvordan det er at bruge tabletten i hverdagen. På grund af størrelsen er den jo ikke ligefrem til at have med, så jeg har fokuseret min test på hjemmet. Jeg tror også det er hvad Samsung primært har tænkt den til. Byggekvaliteten er ikke noget at prale af i forhold til mange andre Samsung produkter, da Galaxy View er fremstillet udelukkende i plastik på nær skærmen naturligvis. Den knirker lidt når man flytter den rundt, men fungerer naturligvis som den skal.

 

Ud over hovedmenuen/startsiden har Samsung også udstyret tabletten med en side hvor de mest gængse streaming tjenester og Youtube er at finde. Jeg brugte primært tabletten til at have stående ved min side inde ved computeren og have en Youtube film eller en stream fra Twitch kørende. Dette klarede den perfekt, hvilket ikke kom som nogen overraskelse. Lyden i de indbyggede stereo højttalere var også ganske god, hverken noget super godt, men heller ikke ringe.

 

En af de store salgspunkter som jo er skærmen, var delvist også en skidt ting. Især når man læste tekst, eller kiggede på startsiden og de små ikoner. Kunne man se pixels, i form af små firkanter. Dette skyldes naturligvis at vi ”kun” har en Full HD opløsning på en 18,4” skærm, hvilket ikke er meget efter nutidens standarder. Det var dog ikke noget problem når man så film, som jo primært er hvad tabletten er tænkt til.

 

 

Inden vi går til de syntetiske benchmarks og smider nogle tal på den performance som Sam sung Galaxy Viewleverede, har jeg lige en observering først. Mit indre barn kom naturligvis op i mig, og jeg prøvede derfor at smide nogle spil op på den store skærm. Deriblandt Plants Vs. Zombies som kan hentes på Google Play. Spillet kørte som sådan okay – lige ind til der kom mange zombier og planterne gik amok og skød. Dette kunne den simpelthen ikke klare, og laggede voldsomt på trods af der ikke kørte andre programmer i baggrunden. Jeg må indrømme at jeg havde forventet mere af en octacore processor og 2 GB RAM.

 

Med det sagt, så kan vi nu gå til vores forskellige benchmarks. Vi plejer altid at starte ud med programmet Geekbench 4, men dette kunne jeg af en eller anden årsag ikke få til at køre. Det blev ved med at lukke ned og stoppe når det blev åbnet. Så vi kan altså derfor ikke bruge dette program i dag. Jeg fandt i stedet for nogle alternativer på Google Play, bestående af følgende:

  • A1 SD Bench
  • AnTuTu Benckmark
  • PCMark
  • 3DMark

Det første program i rækken blev A1 SD Bench, som tester hastigheden på den indbyggede hukommelse og RAM – se billede to herunder.

 

 

 

Næste program i rækken var AnTuTu Benckmarken, hvor vi scorede en samlet score på 42608, hvilket umiddelbart lyder ganske fornuftigt. Men sammenligner vi direkte op imod en Galaxy S7 Edge, kan vi se at Galaxy View er over tre gange langsommere – av.

 

 

3DMark er et program som de fleste kender til, og bruger når stationæren skal spænde musklerne og sammenlignes med vennerne. Der er naturligvis også en mobiludgave af dette, som vi hev ned på Galaxy View og kørte. Som vi kan se på billede to, så kunne programmet ikke genkende enheden, og vi scorede kun sølle 204 points. Sammenlignet med leaderboardet, scorer en Nvidia Shield som ligger nummer et, 4000 points(!). Jeg syntes at 204 points virker usandsynligt lavt, og tror til dels at det kan skyldes at programmet ikke kender Galaxy View som enhed.

 

 

I PCMark, som også findes til computere var vores resultat noget mere positivt end i 3DMark. Her scorede vi nemlig 3054 points i Work 2.0 performance testen. Sammenlignet med andre enheder, har første pladsen i dette program en score der hedder 5520. Så en score på omkring 3000 ser slet ikke ud til at være så ringe her. I forhold til 3DMark som fokusere på det grafiske, så fokusere PCMark mere på arbejdsopgaver som web surfing, tekst behandling og lignende – og her kommer Samsung Galaxy View til sin ret.

 

 

Vi slutter af med et par billeder af programmet Hardware Info og CPU-Z, som kan fortælle at skærmen blandt andet kører med 60 Hz, og har opløsningen på 1920 x 1080 (Full HD). Vi kan se at processoren er baseret på 28 nm, og at fire af de otte cores lukkes ned når der ikke er behov, for at spare strøm. Den lave score i 3DMark burde kunne spores direkte tilbage til GPU chippen, som er en Mali-T720. Denne performede altså ikke helt som vi havde regnet med i 3DMark, ellers blev den aflæst forkert af programmet. Med det sagt, er det blevet tid til at runde testen af. Vi kigger på priser og konkluderer herunder.

 

 

Samsung Galaxy View tabletten, kan i skrivende stund findes på PriceRunner.dk til en pris der lyder på omkring 4500,- DKK. Sammenlignet med andre tablets, er prisen hvad jeg vil kalde okay. Især når man tænker på hvor meget tablet man egentlig får for pengene (skærmstørrelsen). For når det kommer til performance, halter Galaxy View bagud i forhold til selv mindre billigere tablets og smartphones. Så om prisen er fair, er svær at sige da der ikke rigtig er andre alternativer på markedet som Galaxy View.

 

Ønsker du alle detaljerne fra Samsung selv, kan du klikke på banneret herunder, og blive sendt direkte til deres hjemmeside.

 

tweak_dk_Samsung_Galaxy_View_1

 

 

Konklusion
Det var været anderledes, men alligevel en god oplevelse at få lov til at lege med Galaxy View fra Samsung. Inden jeg blev spurgt om jeg ville give dette tablet monster et kig, var jeg ikke klar over at de fandtes i den størrelse. Det er også langt de fleste der vil have behov for en tablet i denne størrelse. Jeg kan stadig ikke lade helt hver med at stille mig selv spørgsmålet: Hvem er denne tablet til? Personligt brugte jeg tabletten til en hel del Youtube og Twitch streaming, hvilket den klarede til UG. Eftersom Samsung har udstyret den med en menu, som har diverse streaming tjenester som genveje. Giver det et praj om hvad tanken med den store skærm er – nemlig masser af film og TV shows.

 

Til sådanne opgaver var der heller ikke rigtig noget negativt at sige om Galaxy View tabletten. Billede kvaliteten var lækker, på trods af den beskedne opløsning på Full HD. Dette gjorde at man godt kunne se lidt ”kanter” på nogle af ikonerne på skærmen, men ikke noget man bemærkede når der kørte en film eller andet. De indbyggede stereo højttalere kunne også spille overraskende højt, og lød faktisk ikke værst. Men det hele er ikke guld og grønne skove, for der er også ting der kunne være bedre. For det første kan den integrerede vippefod ikke afmonteres. Det er KUN muligt at benytte tabletten i landskab-mode, og der er heller ikke noget kamera på bagsiden. Men det største minus må være performance i krævende applikationer og spil. Denne var ganske enkel ikke noget voldsomt, på trods af at være udstyret med en octacore processor og 2 GB RAM. Vi lander derfor på en samlet score der hedder 7/10 i dag.

 

Godt

  • Kæmpe 18.4” skærm med lækre farver
  • Overraskende gode stereo højttalere
  • Rigtig god batteritid
  • Genial til surfing og film/serier
  • Multitasker ganske godt
  • Dedikeret startside med film/serie tjenester
  • Fin fod/stand men…

Knap så godt

  • … kan dog ikke afmonteres
  • Kun landskab-mode er muligt
  • Ikke den hurtigste knallert på havnen
  • Kun Full HD opløsning
  • Intet bagud vendt kamera

 

Conclusion
It has been a different, but still good experience to be allowed to play with the Galaxy View from Samsung. Before I was asked if I would give this tablet monster a look, I was not aware that they even existed in this size. The target group is also very limited for a product like this. I still can’t get this question of my head: Who is this tablet for? Personally, I used the tablet for a lot Youtube and Twitch streaming, which it did just perfect. Since Samsung has equipped it with a specific “movie” menu which has various streaming services as shortcuts. It gives a hint about what the idea of the big screen is - namely lots of movies and TV shows.

 

For such tasks, there was not really anything negative to say about the Galaxy View tablet. The picture quality was great, despite the modest resolution of just Full HD. This meant that you could see the "edges" on some of the icons on the screen, but nothing you noticed when watching a film or otherwise. The built-in stereo speakers could also play surprisingly loud and wasn’t that bad actually. But there is still some things that could be better. First, the integrated tilt stand cannot be detached. It is ONLY possible to use the tablet in landscape mode, and there is also no camera on the back. But the biggest minus must be the performance in demanding applications and games. I thought it would handle it well, since it is fitted with a octacore processor and 2GB of RAM. We therefor end on an overall score of 7/10 today.

 

Pros

  • Giant 18.4” screen with great colors
  • Surprisingly good stereo sound
  • Great battery life
  • Awesome for surfing and movies
  • Multitasks very well
  • Dedicated homescreen for movie services
  • Nice food/stand but…

Cons

  • … it can’t be unmounted
  • Only landscape-mode is possible
  • Not very fast performance wise
  • Only Full HD resolution
  • No camera on the backside

Score: 7

 

tweak_dk_Samsung_Galaxy_View_36

 

Vores partnere