Sony Xperia Z2 Tablet

Så er Tweak.dk endnu en gang på banen med en friskpresset test, og denne gang er det den nye Sony Xperia Z2 Tablet, der skal en tur igennem vores testmaskineri. Tabletten byder på et hav af funktioner og et design, der siger spar to, så læs endelig med, hvis du er blevet nysgerrig. Du bliver ikke skuffet!

Xperia Z2 Tablet: Kamera

Selvom kameraet i en tablet måske ikke er det største salgsargument, skal denne del naturligvis lige rundes.

 

I kamerabrugerfladen finder vi genveje til bl.a. indstillinger og sidst tagne billede. Faktisk vil vi ikke forklare mere, da de nærmest forklarer sig selv. Det hele er let og ligetil, hvilket faktisk også er et prædikat, vi kan sætte på resten af Xperia Z2 Tablets brugerflade.

 

Kamera UI

 

Ligesom vi så det med Xperia Z2 smartphone, kan man også med Xperia Z2 Tablet hente kameraapps, som vi være at finde i nedenstående oversigt efter download.

 

Kamera apps

 

Vi har naturligvis også skudt et par billeder med kameraet bag på Xperia Z2 Tablet. Disse kan ses nedenfor, og du kan trykke på dem for at maksimere dem.

 

Kamera inde

 

Kamera have

 

Xperia Z2 Tablet møder her sin begrænsning, men det er også forventeligt af et tabletkamera. Dog er det ganske hæderlige billeder, der sagtens kan bruges, såfremt det lige er Xperia Z2 Tablet, man har ved hånden, hvis der skal tages et billede.

 

 

Xperia Z2 Tablet: Skærm

Skærmen i Xperia Z2 Tablet er som sagt et 10,1” IPS panel med en opløsning på 1920x1200 pixels. Altså er skærmformatet 16:10 og ikke 16:9, som vi oftest ser. Dette skyldes, at navigationsbaren i toppen og bjælken med de tre virtuelle knapper optager i alt 120 pixels, så selve skærmen fylder de ”normale” 1920x1080 pixels.

 

Skærmen er utroligt sprød. Det hele står knivskarpt, og kontrasten er helt i top. Dette ses bl.a. på nedenstående billede, hvor kontrasten mellem sort og hvid ikke er plaget af bleeding eller det, der er værre. Tryk på billedet for at maksimere.

 

Skaerm svamp

 

Farvegengivelsen er også meget god. Farverne er levende og farverige, men uden at det bliver for overeksponeret. Dette hjælpes også på vej af den førnævnte kontrast, der sikrer, at farverne adskilles fint og ikke ”mudres” sammen. Tryk på billedet herunder for at maksimere.

 

Skaerm have

 

En af fordelene ved et IPS panel er også den gode betragtningsvinkel, der gør, at farverne og billedgengivelsen ikke udvaskes, hvis man ser det fra siden. Dette er også tilfældet med Xperia Z2 Tablet.

 

Betragtning side

 

Det skal ikke tilskrives paneltypen, men i stedet glasoverfladen, at der er masser af genskin i Xperia Z2 Tablet. Dette er faktisk i en grad, der gør, at skærmen praktisk talt er ubrugelig i direkte solskin.

 

Til indendørs brug er skærmen dog helt i top, og opdateringshastighed og den generelle billedkvalitet gør skærmen fantastisk til film og billeder. Man kan selvfølgelig afhjælpe lidt af genskinsproblemet ved at skrue op for skærmbelysningen, men i den anden ende afkorter det selvfølgelig batteritiden.

 

Betragtning bund

 

 

Sony Xperia Z2 Tablet: Generel brug

Benchmarks, som vi kommer til på næste side, er én ting, hvor den generelle brug er en helt anden. Som vi tidligere har nævnt, så foregår stort set alt på Xperia Z2 Tablet flydende og uden ”lag”, hvilket gør Xperia Z2 Tablet fremragende til daglig brug. Derudover er den utroligt tynd, nemlig 6,4mm. Til sammenligning er en iPad Air 7,5mm tynd, og dette sammen med vægten på 439 gram gør, at Xperia Z2 Tablet er utroligt let at bære rundt og bruge til daglig.

 

Tykkelsen og vægten kunne gøre, at man var bange for at knække eller ødelægge Xperia Z2 Tablet, men det er ikke tilfældet. Sony har nemlig bygget Xperia Z2 Tablet i materialer, der virker meget solide. Dog er skærmen, som tidligere nævnt, lige så modtagelig over for ridser, som vi så det med skærmen på Xperia Z2 smartphone. Dette er en skam, men heldigvis er bagsiden ikke udført i glas, men i stedet et slags gummimateriale, der både ser godt ud, men som også sikrer et fast greb.

 

Screen Chrome keyboard

 

Uanset om man skriver mails eller surfer på nettet, har man adgang til QWERTY tastaturet, som gør sig rigtigt godt på den store skærm. Der var på Xperia Z2 Tablet installeret Google Chrome, som vi selvfølgelig benyttede os af.

 

Screen Chrome

 

Webbrowsing foregår flydende, og sider indlæses stort set øjeblikkeligt. Vi sidder på en 40/5 Mbps internetforbindelse, og det har selvfølgelig noget at sige ift. indlæsningstid, men det hele kører altså som smurt.

Vores partnere