Det er måske ikke alle der mener det har været savnet, men for dem som gerne vil have den gode ydelse sammen med RGB bling er der nu gode nyheder.
Arctic har nemlig nu gjort noget ved RGB "problemet" og lanceret deres Liquid Freezer II 240 med lys. Det bliver 240 RGB version, som nu er rullet ud sammen med en A-RGB version med digitalt RGB. Det betyder, at der bliver mulighed for at vælge om man vil have den klassiske enkeltfarvede variant af RGB, eller om der skal være fuld smæk på regnbuen med digital RGB muligheder og de flere farver der følger med der.
De to nye varianter kommer med den samme PWM pumpe, som er udviklet af Arctic og som har været brugt i tidligere produkter i serien.
Liquid Freezer II 240 RGB og A-RGB kommer med nye optimerede ”static presure” blæsere. Hver af blæserne har 12 RGB LED dioder placeret centralt ved motorerne, hvor lyset bliver så bliver fordelt over de gennemsigtige vingeblade på blæseren.
De nye versioner er naturligvis stadig fuldt kompatible med nyere Intel og AMD bundkort. Hvis ydelsen følger samme stil, som de tidligere Liquid Freezer AIO løsninger, så burde der ud over det nye lækre look, også være god ydelse at hente i de nye tilføjelser til serien. Vores anmeldelse af Liquid Freezer 420 varianten inkasserede en flot karakter på 9.
Læs mere om Arctic Liquid Freezer II 240 RGB lige her hos Arctic. Alternativt kan I også læse vores tidligere anmeldelse af Liquid Freezer i en non RGB variant her.