LEAK - GTX 1660 Ti og GTX 1650 spottet i Acer laptops

Efter et lækket PowerPoint slide fra en kinesisk detailhandel, er det nu mere eller mindre bekræftet, at vi inden længe ser laptops udstyret med GTX 1660 Ti og GTX 1650.

Efter et lækket PowerPoint slide fra en kinesisk detailhandel, er det nu mere eller mindre bekræftet, at vi inden længe ser laptops udstyret med GTX 1660 Ti og GTX 1650.


Lækket fremviser Acer’s kommende Nitro AN515-54 og Nitro AN517-51, der er sammenkoblet med Intel’s 9. gen Coffee Lake H (High-performance) processorer.


De to laptops kan dernæst vælges med Nvidia's nye GTX 1660 TI eller det lidt svagere, men billigere GTX 1650, der er rygtes til at blive lanceret snart.

 

Både GTX 1660 Ti og GTX 1650 er baseret på Nvidia's nyeste Turing arkitektur, men modsat RTX kortene, mangler GTX serien hardwaren, der muliggør ray tracing og DLSS. (Ray tracing er dog på vej til udvalgte Pascal kort og Turing GTX kort)

Ifølge det lækkede billede, vil Acer Nitro AN515-54 blive udstyret med et 15,6” FHD IPS panel, imens Nitro AN517-51 ser ud til at have et 17,3” FHD IPS display.


Begge modeller kan vælges med enten et 60hz panel eller et 144hz panel.

Det seneste rygte lyder på, at GTX 1650 bliver lanceret d. 22 april, men indtil videre er intet bekræftet, og vi må derfor vente med tålmodighed.

 

 

Vores partnere