Audi Q3 45 TFSI e S-Line Plus: Test

01_audi_q3_45_tfsi_e_s_line_plus_front
Vi har i samarbejde med Audi fået lov til at lege med den nye Audi Q3 45 TFSI e S-Line Plus med masser af ekstraudstyr og en dobbelt drivline med en PHEV elmotor som backup til benzinmotoren.


00_bil_konfiguration.jpg

De tekniske specifikationer:

  • Tophastighed: 210 km/h
  • Brændstofforbrug (1999/100/EF):
    blandet kørsel: 58.8 km/l
    CO2-emissioner 39 g/km
    Strømforbrug 160,0 Wh/km
  • Forbrugs- og emissionsværdier i henhold til WLTP (gældende fra 2019):
    Rent elektrisk rækkevidde: 45 km.
    Kombineret: Blandet kørsel 50 km/l
    CO2-emissioner 46 g/km

Vores testbil i denne omgang er som nævnt en Audi Q3 45 TFSI e S-Line Plus med ren overflod af ekstraudstyr. S-Line Plus modellerne kommer med stort set alt i udstyr, og da vores model er en af de første, der er kommet til Danmark fra Audi fabrikken, har denne endnu mere at byde ind med. Som foreksempel justerbar undervogn (støddæmpere), der tilpasser sig efter bilens køreindstillinger. Audi Q3 Attitude Plus 45 TFSI e koster fra 379.990 kroner, mens S-Line serien starter fra 419.990 kroner. Så her har vi altså ekstraudstyr for intet mindre end 220.000 kroner.

 02_q3_tfsi_e_front.jpg

Q3 er jo en mini SUV, som har en batteripakke, der tilbyder os op til cirka 45 kilometer kørsel på ren el (listet til 51 kilometer). Kører man motoren som en kombi mellem el- og benzin, så er bilen listet til at køre mellem 50- og 60 kilometer på en liter benzin.

07c_s_line_plus_pakke.jpg

Vi har fået modellen i gletsjerhvid med den store S-Line Plus interiørpakke, som vi kommer til at se mere til senere.

03_audi_q3_frontgitter_plugin_hybrid.jpg

04c_koerelys_taendt.jpg

En Audi Q3 som denne kommer med fuld LED-pakke, der også inkluderer animerede blinklys. Der er masser af fede krom- og grå/sorte detaljer, som giver bilen et mere råt look.

05_audi_q3_bagsmaek.jpg

07_phev_45_tfsi_e.jpg

Også på bagenden har vi fuld LED lygtepakke, og der er altså virkelig ikke sparet på noget nogen steder, hvilket også passer meget godt med, at bilen har nærmest alt tænkeligt udstyr. Man får altså virkelig lov til at få følelsen af, hvad en Audi kan præstere. 

07b_20_tommer_vinterfaelge.jpg

Modellen her er pakket fint ind med 20 tommer alufælge på vinterdæk, der er 255 mm brede med 40 mm profil. Kombineret med bilens Sportsmode, hvor undervognen bliver mere hård giver det et kontant vejgreb. Bilen har selvfølgelig Line Assist, adaptiv fartpilot, virtuelt cockpit og meget andet lækkert udstyr.

08_foererdoer_aaben.jpg

Kabinen er lækkert udført med en kombination af læder, alcantara og sølvgrå detaljer. Sidespejlene er udstyret med blindvinkelalarm, som lyser op, når der ligger en anden trafikant på en af siderne. Det er en sikkerhedsfunktion, som er med til at højne sikkerheden, når man er ude på vejene.

09_digital_instrumentering.jpg

Bilen er med fuldt digital instrumentering, og den kommer også med Audis MMI infotainmentsystem, der er ekstra intuitivt og simpelt at bruge. Der er trådløs Apple Carplay funktion og 360 graders overview kamera. Vi har også parkeringshjælp samt de helt dyre sæder, som er elektrisk justerbare og med god samt justerbar lændestøtte, der klart er en fordel, hvis man slås bare lidt med ryggen. Vi har et multifunktionsrat med undtagelse af fartpiloten, som er placeret under rattet.

21_audi_mmi_infotainment_system.jpg

Navigationssystemet er dejligt overskueligt, og man kan nemt overføre navigationsdelen til den digitale instrumentering, så man ikke er tvunget til at kigge ned hele tiden for at se på bilens navigation. Ligeledes kan instrumenteringen vise musik, batteristand og alverdens andet. Under MMI skærmen har vi bilens 2-zonede klimaanlæg.

MMI infotainmentsystemet er understøttet af en Bang og Olufsen opgradering med en superlækker næsten surroundlignende lyd. Man får næsten fornemmelsen af at sidde i en koncertsal og nyde sin favoritmusik, når man giver den godt med gas under kørsel.

10_6_trins_automatgearkasse.jpg

I vores model er bilen udstyret med en 6-trins automatgearkasse, der både byder på almindelig Drive funktion men også en mere frisk Sport mode, der blandt andet justerer bilens støddæmpere, så den bliver mere hård og giver et bedre vejgreb. Slår man bilen over i Comfort mode bliver den en rigtig flyder. Alt i alt har Audi givet os næsten alt, hvad man kunne tænke sig. Jeg siger næsten, fordi modellen ikke har nøglefri betjening.


13_s_line_plus_laedersaede_pakke.jpg

14_soltag.jpg

Når man så åbner bagdørene, så kan man godt se, at benpladsen ikke er enorm, hvis man er en større flok voksne mennesker af sted. Men ikke desto mindre så passer bilen fint til familien, der er af sted på tur med børnene på bagsædet. Bagsæderne har sit eget klimaanlæg, men det er dog ikke et 3-zone anlæg. Så det er afhængigt af zonerne på forsæderne. Da min chefredaktør satte sig ind og rettede sig op, gik toppen af hans hoved på loftet, så man kunne måske godt tænke sig noget mere loftshøjde generelt.

17_bagsmaek_aaben.jpg

Som på de fleste andre PHEV biler, bliver man ramt af, at der skal være en batteripakke i bagagerummet, hvilket tager noget af dybden. Men bagagerummet har stadig en fornuftig størrelse, så længe man ikke skal have den store barnevogn og fuld oppakning med. Det kræver lidt tilpasning. Da pakken med ladekabler ikke kan ligge under bundmåtten grundet batteripakken, stjæler denne også noget plads, som man godt kunne have haft glæde af ellers.

Pris:

En standard Audi Q3 Attitude starter som nævnt ved 379.990, og så går prisen ellers op, efter hvor meget udstyr man er interesseret i.

Konklusion:

En uges prøvetid med Audi Q3 45 TFSI e S-Line Plus kunne jo ikke undgå at komme til en ende, og det er derfor nu blevet tiden til, at der skal samles lidt tanker om det, jeg har oplevet i min tid med bilen. Der er ingen tvivl om, at der er lagt meget arbejde i at gøre netop vores pressebil så lækker som overhovedet muligt. Der er nærmest uanede mængder af ekstraudstyr, der er med til at gøre køreoplevelsen fantastisk, når man er af sted på vejene. Med udstyr som Lane Assist, adaptiv fartpilot, 6-trins automatgearkasse blandt meget andet kan man sætte sig godt til rette i sædet og bare drøne ud af motorvejen. Det opgraderede Bang og Olufsen anlæg giver ens ører en lækker oplevelse, når musikken banker ud af anlægget. 

MMI infotainmentsystemet arbejder rigtig godt sammen med den digitale instrumentering, og generelt er systemet overskueligt og intuitivt at bruge. Jeg savner dog en form for fjernbetjening i området af gearstangen, så man kunne navigere MMI systemet uden at skulle fokusere alt for meget på skærmen. Derudover kunne jeg godt savne mere plads i bagagerummet og ikke mindst benplads samt loftshøjde på bagsæderne. Men alt i alt er Audi Q3 en lækker bil, der dog koster rigtig mange penge i denne klasse. Der er mange tanker at gøre sig, når man er ude i at skulle bruge næsten 650.000 kroner på en ny bil. Grundet det store udvalg af ekstraudstyr har man rigtig mange gode tilpasningsmuligheder for at få netop den bil, man ønsker sig. Man skal heller ikke glemme, at bilen kommer med meget standardudstyr, som den er.

Godt:

  • Flot design
  • Lang rækkevidde på PHEV funktionen
  • MMI infotainmentsystemet fungerer rigtig godt
  • Den digitale instrumentering giver mange tilpasningsmuligheder
  • Den justerbare affjedring giver mulighed for at lege ekstra meget med indstilling af bilen
  • Bilen kører rigtig godt
  • Man sidder rigtig godt i sæderne
  • Valget af ekstraudstyr er nærmest uendeligt lang

Knapt så godt:

  • Jeg savner mere benplads og loftshøjde på bagsæderne
  • Bagagerummet er ikke voldsomt stort
  • Jeg savner en fjernbetjening i området ved armstøtten til navigering i MMI systemet

Vores partnere