Ford Puma ST-Line 1.0 EcoBoost mHEV

ford puma st line ecoboost
Tweak.dk har endnu en gang kigget Ford i bedene med Fords nye kompakte hybrid cross-over SUV bil med deres EcoBoost motor kombineret med et 48-volts batteri. Vi skal i dag se mere på, hvad der er kommet ud af en uges prøvetid i Ford Puma ST-Line 1.0 EcoBoost mHEV.

Vi har fået lov til at lege med nyeste Ford Puma ST-Line 1.0 EcoBoost mHEV med 155 hestekræfter, men den kan også fås med 125 hestekræfter. Begge kommer med Soft Hybrid teknologi, der inkluderer et 48 volts batteri, som assisterer føreren under acceleration. Bilen vurderer selv, hvornår der er behov for et indspark fra elmotoren. Resten af tiden oplader den i stedet batteriet. Modellen vi fik stillet til rådighed, fås også uden hybrid med DCT automatgearkasse eller med en 1.5 EcoBlue dieselmotor med 120 hestekræfter.

Ford Puma ST-Line 1.0 EcoBoost mHEV


Ford Puma ST-Line 1.0 EcoBoost mHEV udstyrspakker

Vores test bil er en ST-Line model med en stor tilbehørspakke, som I kan se på billedet ovenfor. 

03_ekstraudstyr_tilvalg.jpg

 ST-Line 1.0 EcoBoost mHEV Ford Puma

Vores testede model er udover standardpakken for ST-Line modellen leveret med elektrisk bagklap, LED lygtepakker, panoramasoltag, X-Pakke og vinterpakken med blandt andet varme i forruden, hvilket er en dejlig funktion i de kolde vintermåneder.

 ST-Line 1.0 mHEV Ford Puma EcoBoost

Vi har lånt en bil med Lucid Red farven, som er en lækker metallisk farve, der kommer med en pris på næsten 10.000 kroner i ekstra tilvalg.

Læs også vores test af Ford Focus Titanium; årets bil 2019!

 ST-Line 1.0 mHEV Ford Puma EcoBoost design test tweakdk

Ford Puma 1.0 EcoBoost Hybrid mHEV ST-Line 5dr 2020

Ford Puma har et rigtig fint design med en rå front, og den røde farve gør bilen lækker at se på. Man fornemmer tydeligt, at Ford har taget udgangspunkt i designet fra Ford Fiesta med de detaljer, som vi har i fronten af bilen, samtidig med at man har villet give bilen en snert af at være en stor SUV. 

Ford 2020  Puma 1.0 Hybrid mHEV ST-Line 5dr EcoBoost

Bagenden bærer også præg af, at der er kigget i retning efter Fiesta, hvis jeg skal sige min ærlige mening. Det fungerer for mig rigtig godt med hele sammensætningen af den kompakte Ford Puma crossover.

Ford 2020  Puma 1.0 Hybrid mHEV ST-Line 5dr EcoBoost  kabine miljøvenlig

Ford 2020 Puma 1.0 Hybrid mHEV ST-Line Parkeringssensor EcoBoost Dellæder

Ford 2020 mHEV ST-Line Puma 1.0 Hybrid Adaptiv fartpilot EcoBoost

Bagagerummet i Ford Puma ST-Line 1.0 EcoBoost mHEV er lavet med en MegaBox i bunden, hvor den kan blive så dyb, at man eksempelvis kan have 1,5 meter høje stueplanter stående oprejst i bagagerummet. Den samlede volumen af rummet er på 456 liter, og vores model er med betjeningsfri åbning af bagklappen ved at køre foden under kofangeren bagpå. Lukning af bagagerummet klares ved et klik på knappen på nederste billede, via fjernbetjeningen til bilen eller en knap i førersiden.

Ford 2020 mHEV ST-Line Puma Klimaanlæg 1.0 Hybrid Adaptiv fartpilot EcoBoost Vejbane advarselssystem

Ford mHEV ST-Line Puma 2020 Klimaanlæg 1.0 Hybrid Adaptiv fartpilot Vejbane EcoBoost  advarselssystem

Grundet valget af tilbehørspakker har vores Ford Puma også fået en fuld LED-lygtepakke hele vejen rundt på bilen. LED-lygterne giver et råt og frækt look til bilens udseende.

1.0 Ford 2020 mHEV ST-Line Puma nedblændelige spejle Hybrid Adaptiv fartpilot EcoBoost

Da bilen er leveret med X-Pakke, kommer den også med 18 tommer alufælge sat på 215/50-18 dæk.

test af Ford Puma 1,0 EcoBoost mHEV ST-Line tweakdk


Ford Puma 1,0 EcoBoost mHEV ST-Line soltag insektgitter test motor

Vi har fået modellen med elektrisk soltag, der styres via et panel i himlen inde i bilen. Når soltaget åbnes, kører der et lille filter op, som beskytter mod insekter og lignende inde i bilen.

Ford Puma 1.0 Ecoboost hybridbil

Ford Puma 2020 hybrid

Ford Puma

Der er god plads til benene på forsæderne. Vores testede model er en ST-Line med dellæder sæder med røde syninger, der kan afmonteres og vaskes. 

2020 Ford Puma

Bagsæderne er en lidt anden sag i forhold til pladsen. Det er ikke en bil, man pakker op med 5 voksne mænd, men som en familiebil fungerer den rigtig godt.

ST line 2020 Form Puma

ST-Line hybrid Puma Form 2020 biltest

ST-Line udstyrspakken har budt på dellæder, kromlister, Lane Assistant, alupedaler og meget andet lækkert udstyr.

blind_spot Ford Puma 1.0 Ecoboost

Sidespejlene er også udstyret med Blind Spot Information, der fortæller, hvis der ligger et andet køretøj på siden af bilen. En sikkerhedsfunktion, der kan være med til at forhindre uheld, ligesom bilens radarsystem. 

Læs også vores test af Kia ProCeed GT 1.6 T-GDI DCT!

Motorer og motorkraft Puma årets bil Ford 2020

Bilen er udstyret med et sportsrat med multifunktionsknapper til at styre bilens infotainmentsystem samt fartpiloten.

1.0 Ford 2020 mHEV ST-Line Puma Regnsensor spejle Hybrid Adaptiv EcoBoost Isofix

1.0 Ford 2020 mHEV ST-Line Puma Regnsensor kabine motor Hybrid Adaptiv EcoBoost Isofix

Ford Puma kan fås med fuldt digital instrumentering, hvilket vi har fået med os. Der er også en måler til at oplyse om gennemsnitsforbruget af brændstof. Desuden har bilen også skiltegenkendelse, men den adaptive fartpilot kan dog ikke selv sætte farten efter skiltene, hvilket havde været en lækker detalje.

1.0 Ford 2020 mHEV ST-Line Puma test af

I det hele taget er interiøret rigtig lækkert at se på, og sportsrattet føles lækkert at holde ved.

midterkonsol 1.0 Ford 2020 mHEV ST-Line Puma

navigation Form Puma 2020 bil review tweakdk

I midterkonsollen har vi en stor 8 tommer touchskærm, der kører med Fords SYNC 3 software, som anvender din mobiltelefons internetforbindelse til at give blandt andet adgang til navigation.

1.0 2020 mHEV ST-Line Puma infosystem Ford 2020

Ford 2020 mHEV ST-Line Puma

SYNC 3 softwaren kan skifte mellem dag- og natfunktion automatisk, eller også kan man selv indstille det. I dagstimerne er billedet langt lysere, mens det i aften- og nattetimerne er med en mørk baggrund. Da jeg generelt er glad for night mode, så har jeg sat systemet til Nat mode døgnet rundt i testfasen.

Ford 2020 mHEV ST-Line Puma manuelt gearkasse hybrid diesel

Vi har også fået et enkeltzone klimaanlæg med mulighed for indstilling af blæserhastigheden.

Ford 2020 mHEV ST-Line Puma test tweakdk af bil

Bilen er også leveret med et semiautomatisk parkeringssystem, der gør alle former for parkering til en leg. I kan se en informationsvideo herover omkring systemet.

31_6_trins_manuel_gearkasse.jpg

Hvis man køber hybridmodellerne af Ford Puma, kommer bilen med en 6-trins manuel gearkasse, mens modellen uden hybrid med 125 hestekræfter kan fås med DCT (Dual Clutch Transmission) automatgearkasse.

32_elruder_overalt.jpg

34_b_og_o_anlaeg.jpg

Af ekstra interessante emner, som vores testede model er leveret med, kan vi nævne, at bilen er leveret med elruder hele vejen rundt samt et Bang og Olufsen anlæg med en subwoofer installeret, der giver et rigtig godt lydbillede i bilen. 

35_slid_på_kunstlaeder_6000_kilometer.jpg

Jeg bemærkede en enkelt detalje, som overraskede mig en del, eftersom bilen havde kørt 6.000 kilometer ved udlånstidspunktet. Kunstlæderet på håndbremsen har slidmærker, og det burde det altså ikke have allerede.

Pris:

I skrivende stund, den 26. juli 2020, er Ford Puma ST-Line EcoBoost 1.0 mHEV 155 hestekræfter set til knap 261.000,00 kroner.


Konklusion:

Ford Puma 1.0 EcoBoost mHEV 155 HK er vores anden Ford bil i testregi, og den er vores første cross-over SUV nogensinde. Kombinationen af en 155 hestekræfters benzinmotor med en assisterende 48 volts elmotor er et godt valg, da bilen får et ekstra boost, når der er behov for det. Designet på bilen er efter min mening rigtig lækkert, og hvis bare bilen havde været lidt større generelt, så ville den have været helt perfekt. ST-Line modellen er propfyldt med lækre funktioner såsom adaptiv fartpilot, Lane Assistance, Blind Spot Assistant og så videre. Hvis der blot havde været DCT automatgearkasse i bilen, så var pakken fuldendt for mit vedkommende. Det semi automatiske parkeringssystem er en god hjælp til enhver, der måske har problemer med at parallelparkere eller lignende.

Der er dog en anke for mit vedkommende, og det er valget af en 1.0 motor chippet til 155 hestekræfter. Motoren skal arbejde med et højt moment for at levere de hestekræfter, og det giver sig til kende ved at være hårdt for antal kørte kilometer per liter brændstof, og her kunne en plugin hybridmotor været et bedre valg eller også at installere en større motor. Selvom bilen er listet til at klare næsten 17 kilometer per liter, men vi kan altså ikke presse bilen over 14,1 kilometer per liter. 

Prisen for Ford Puma 1.0 EcoBoost mHEV 155 hestekræfter er fornuftig for en kompakt crossover SUV, og hvis gerne vil have en bil, der ser ud af mere, mens den stadig kan komme rundt i de små gader i byerne, så er den et oplagt valg for dig. Alt i alt sender jeg Ford Puma ud af døren med en score på 8 og en Safe Buy Award.

Godt:

  • Velfungerende parkeringsassistent
  • Stort set alt i udstyr i ST-Line modellen
  • Adaptiv fartpilot med skiltegenkendelse
  • Masser af hestekræfter at arbejde med
  • 48 volt batteriet giver bilen et godt boost under acceleration, men...

Knapt så godt:

  • ...en plugin motor havde givet mere mening for at forbedre brændstof-forbruget
  • Kunstlæderet er slidt på håndbremsen efter kun 6.000 kilometer
  • Klarer "kun" 14 kilometer på en liter benzin grundet motorstørrelsen

Score: 8 + Safe Buy Award

36_slutbillede.jpg

Vores partnere