Defrag skaber stadig problemer i Windows 10

microsoft-logo juli 19
Som rapporteret tidligere skaber Windows 10 maj 2020 opdateringen ud til at have ødelagt Drive Optimizer, et af de nyttige værktøjer, som Microsoft leverer med sit operativsystem for at forbedre drev-performance i Windows 10 operativsystemet. Nye meldinger tyder på, at fejlen endnu ikke er rettet i seneste patches.

Da vi tilbage i juni bragte artiklen Windows 10 version 2004 defragger din SSD for ofte, var Microsoft midt u krydsilden for en række andre problemer, som kunne tilskrives Windows 10 maj 2020 opdateringen

Under beta-test af Windows 10. maj 2020 opdateringen rapporterede et antal brugere, at den indbyggede Drive Optimizer ikke opfører sig som den skulle være.

Brugerne rapporterede problemet til Microsoft i januar, og Microsoft forklarede efterfølgende, at de ville løse det i preview-build den 23. januar, men den ødelagte Drive Optimizer slap tilsyneladende gennem finkæmningen til Windows 10. maj 2020 opdateringen, som for nylig blev frigivet for offentligheden.

I henhold til egen test forbliver Drive Optimizer fejlfyldt og upåagtet i Windows 10's juli 2020 patch til Windows 10 version 2004.

I Windows 10 version 2004 med juli patch anvendt afrapporterer værktøjet Drive Optimizer ikke den korrekte status, og det ikke engang, hvis der er kørt en scanning, og advarer derfor om, at dit drev er ”unoptimized”.

Dine harddiske scannes og optimeres stadig, men står ikke korrekt registreret i selve værktøjet, hvilket kan forårsage problemer og unødig bekymring, da du bliver bedt om at optimere det allerede optimerede SSD-drev igen.

Da Drive Optimizer-værktøjet tilsyneladende ikke kan registrere, hvornår drevet sidst blev optimeret, optimerer Windows 10 automatisk gennem vedligeholdelsesværktøj - dine SSD-partitioner hver gang efter en genstart.

Som standard kører Windows automatisk vedligeholdelse på drev hver uge, og dette sker i baggrunden, og optimerer alle dine partitioner.

Fra og med Windows 10 maj 2020 opdateringen fejler Drive Optimize-værktøjet status og historik for dets scanninger. Derfor registrerer vedligeholdelsesværktøjet automatiske, at dit SSD-drev har brug for optimering, og det forsøger at optimere drevet efter hver genstart.

For at løse defragmenteringsproblemet skal du åbne Windows Search og kigge efter appen Defragmenter og optimer drev.

I værktøjet Drevoptimering skal du klikke på "Skift indstillinger" under "Planlagt optimering". Klik på "Vælg" ud for "Drev". Fjern nu markeringen af dit SSD-drev, tryk på “OK”, og tryk derefter på “OK” igen.

defrag SSD fjern flueben.JPG

Når du har deaktiveret automatisk vedligeholdelse af SSD-partitioner, skal du sørge for, at du manuelt optimerer dem hver uge ved at klikke på knappen "Optimer" i den samme Defragmentering og Optimer drev app.

Vores partnere