Apple AirPods Max Teardown

apple-airpods-max-teardown
Apples nye AirPods Max koster næsten 5000 kroner. Hvor lette er de at lave, hvis der går noget galt med dem? Det har de kigget på hos iFixit.

Hvis du er nysgerrig på indmaden i de nye AirPods Max fra Apple, så har de hos iFixit lavet et komplet teardown. AirPods Max er Apples high end over-ear headphones, der lover solid lyd og effektiv aktiv støjreduktion. 

Læs også: AirPods Max vs AirPods Pro: Hvad skal du vælge?

Herhjemme lander prisen for et sæt på omkring 4800 kroner, så det kan måske være rart at vide, hvor lette de er at reparere, hvis der skulle gå noget galt. Det er hele fokus i de teardowns, som de laver på iFixit. I deres Teardown sammenligner de AirPods Max med andre lignende, om end billigere headphones, som for eksempel WH-1000XM4 fra Sony og NC 700 fra Bose. 

ifixit-apple-airpods-max.jpg

Det er et interessant kig indenfor, i et umiddelbart meget dyrt sæt headphones. Konklusionen fra iFixit er dog, at byggekvaliteten og håndværket i AirPods Max, ligger langt over det, som man ser i de to headphones de sammenligner med fra Sony og Bose. Tager man det i betragtning, så er den meget højere pris måske ikke så underlig. I deres artikel skriver iFixit holdet, at indmaden mere minder om et præcisionsur end headphones.

Samlet set ender AirPods Max med en reparations score på 6 ud af 10, hvilket er første gang et Airpod produkt scorer mere end 0 hos iFixit. Det er blandt andet muligheden for let at udskifte headband og ørepuder som trækker op. Apples AirPods Max er et komplekst stykke elektronik, men overordnet set ret let at servicerer hvis man har det rette værktøj. Værktøj som de hos iFixit naturligvis gerne vil sælge dig. 


Læs også:

AirPods Max vs AirPods Pro: Hvad skal du vælge?


Kilde: iFixit

Vores partnere