DJI Osmo Action 3 - Kompakt powerhouse

DJI Osmo Action 3
DJI er meget mere end droner og i dag tager vi et kig på deres Osmo Action 3 kamera som er fuld af features og lige til at have i lommen.

Specifikationer

  • Dimensions (L×W×H): 70.5×44.2×32.8 mm
  • Weight: 145 g
  • Waterproof: 16 m without Waterproof Case, 60 m with Waterproof Case
  • Number of Microphones: 3
  • Touchscreens: 
  • Front Screen: 1.4-inch 326 ppi 320×320
  • Rear Screen: 2.25-inch 326 ppi 360×640
  • Front/Rear Screen Brightness: 750±50 cd/m²
  • Supported SD Cards: microSD (up to 256 GB)
  • Camera
  • Sensor: 1/1.7-inch CMOS
  • Lens. FOV: 155°
  • Aperture: f/2.8
  • Focus Range: 0.3 m to ∞
  • ISO Range
  • Photo: 100-12800
  • Video: 100-12800
  • Electronic Shutter Speed: Photo: 1/8000-30 s - Video: 1/8000 s to the limit of frames per second
  • Max Photo Resolution: 4000×3000
  • Zoom: Digital Zoom
  • Photo: 4x
  • Video: 2x (> 60fps), 3x (≤ 60fps, HorizonSteady On), 4x (≤ 60fps, HorizonSteady Off)
  • Still Photography Modes
  • Single: 12 MP
  • Countdown: Off/0.5/1/2/3/5/10 s
  • Standard Recording
  • 4K (4:3): 4096×3072@24/25/30/48/50/60fps
  • 4K (16:9): 3840×2160@100/120fps
  • 4K (16:9): 3840×2160@24/25/30/48/50/60fps
  • 2.7K (4:3): 2688×2016@24/25/30/48/50/60fps
  • 2.7K (16:9): 2688×1512@100/120fps
  • 2.7K (16:9): 2688×1512@24/25/30/48/50/60fps
  • 1080p (16:9): 1920×1080@100/120/200/240fps
  • 1080p (16:9): 1920×1080@24/25/30/48/50/60fps
  • Slow Motion
  • 4K: 4x (120fps)
  • 2.7K: 4x (120fps)
  • 1080p: 8x (240fps), 4x (120fps)
  • Hyperlapse
  • 4K/2.7K/1080p: Auto/×2/×5/×10/×15/×30
  • Timelapse
  • 4K/2.7K/1080p@30fps
  • Intervals: 0.5/1/2/3/4/5/6/7/8/10/13/15/20/25/30/40 s
  • Duration: 5/10/20/30 mins, 1/2/3/5 hours, ∞
  • Stabilization
  • EIS: RockSteady 3.0, HorizonBalancing, HorizonSteady
  • Max Video Bitrate: 130 Mbps
  • Supported File System: exFAT
  • Photo Format: JPEG/RAW
  • Video Format: MP4 (H.264/HEVC)
  • Battery
  • Type: LiPo 1S
  • Capacity: 1770 mAh
  • Energy: 6.8 Wh
  • Voltage: 3.85 V
  • Operating Temperature: -20° to 45° C
  • Charging Temperature: 5° to 40° C
  • Operating Time: 160 mins
  • Wi-Fi Protocol: 802.11 a/b/g/n/ac
  • Bluetooth Protocol: BLE 5.0

Det er en lang liste af specifikationer, der vidner om nogen af de mange muligheder, man har med DJI Osmo Action 3 kameraet. 


En tur rundt om DJI Osmo Action 3

Det er naturligvis værd at bemærke her, at vi har modtaget den lidt mere udvidede Adventure Combo version til test. Det betyder, at der er mere tilbehør med, end hvis man bare køber standard pakken med et Osmo Action 3. 

Inkluderet i Adventure Combi enheden følger der ud over kameraet og det normale tilbehør også yderligere en 1,5 meters selfiestang, to batterier samt et Battery Case, som kan bruges til at oplade de i alt tre inkluderede batterier samlet på en gang. 

Adventure combo battery pack DJI Osmo Action 3.JPG

Endelig er der også et ramme til kameraet, som er let at montere med en klemmemekanisme. Rammen er med til at yde forbedre beskyttelse mod fald og generelt hårde forhold, men uden at gå ud over billedkvaliteten. 

Der er naturligvis en god portion ekstra funktionalitet i at have de ting, som en del af et sæt. Battery Case tilbehøret er ikke med indbygget batteri til at oplade dine batterier, som man fx kender det fra etuier til små headsets. 

Adventure Combo battery pack usb c.JPG

Det kan dog fungere som en powerbank i den snæver vending. Andre enheder der tilsluttes via USB C stikket, kan nemlig oplades via DJI Battery Case tilbehøret til Action 3 kameraet. Samtidigt er der også to pladser til opbevaring af ekstra MicroSD kort i låget.

Hvis vi tager springet til selve Action 3 kameraet,så ligner det til forveksling andre lignende action kameraer, som vi kender fra fx GoPro. 

Der er dog nok features med DJI Action 3, til at adskille det fra mængden. Hvis vi starter på bagsiden, er den optaget af den 2.25” store touch med en opløsning på 360×640, som bruges som den primære kilde til betjening af kameraets indstillinger.  

DJI Osmo Action 3 back screen.JPG

Det er et hurtigt og responsiv skærm, med en fornuftig lysstyrke der er til at se selv udendørs. Skærmen kan selv tilpasse sig, så menuerne osv drejer, alt efter hvordan du holder kameraet. 

DJI Osmo Action 3 power knap.JPG

Skifter vi til venstre side af kameraet, får vi en power knap der også fungerer som Quick Select menu til at skifte mellem video, billeder eller andre funktioner, som man kan vælge via indstillingerne. Under en vandtæt lille lem finder vi et USB C stik, der kan bruges til opladning af batteriet i kameraet. Det kan dog også bruges til tilslutning af tilbehør, som fx DJI Mic, hvis man vil have bedre lyd på sine optagelser. 

På højre side er der endnu en lem, som gemmer pladsen til batteriet og MicroSD kortet. 

DJI Osmo Action 3 batteri og SD.JPG

På toppen finder vi højtaleren, som ikke er prangende, men er fin hvis man lige vil se sine optagelser igennem hurtigt. Den bruges også til de forskellige systemlyde hvis man har slået det til. Endeligt er det naturligvis også på toppen vi finder optage knappen. 

I bunden finder vi beslaget til montering ,på fx den inkluderende selfiestang eller andre monteringsløsninger fra DJI. Det er en lille genistreg, som fungerer ved hjælp af magneter suppleret af klemmer. Bunden af Action 3 er magnetisk, hvilket betyder at man kan sætte det fast på magnetiske overflader. Den løsning alene er naturligvis ikke nok, til at holde det fast under udfordrende omstændigheder. 

klemme sikring DJI Osmo Action 3.JPG

Så de mere hårdføre løsninger, som selfiestangen supplere med en klemmesikring. Løsningen fungerer super godt, og er let at bruge og gør det muligt hurtigt at montere og afmontere Action 3 når det er nødvendigt. 

På fronten har vi naturligvis stjernen i hele setuppet nemlig linsen. Den kan sammen med den 1/1.7” store sensor i Action 3, klare optagelser med en synsvinkel op til 155°. 

DJI Osmo Action 3 linse.JPG

Linsen er beskyttet af et cover, der let kan skrues af og udskiftes, hvis det på et tidspunkt på lade livet. Det er dog lavet med Gorilla Glass, så kan forhåbentligt klare mosten i det fleste sammenhænge. 

Font screen DJI Osmo Action 3.JPG

På fronten er der også endnu en skærm. Denne gang er det en 1.4” skærm med en opløsning på 320×320. Den kan dels bruges til at se hvad man optager, hvis man filmer sig selv. Den er dog også med touch interface, så det er muligt at tilpasse indstillinger fra den også. En super praktisk detalje, som gør livet lettere i mange tilfælde. 


Software

Hvis man ikke vil styre tingene fra selve Action 3 kameraet, er det dog også muligt via DJI Mimo app’en. Her er det blot at forbinde via Bluetooth, og så har man adgang til at styre et væld af funktioner direkte via telefonen i stedet for kameraet. 

Det er også igennem appen, at man kan tjekke om der er firmware updates og klare opdateringen automatisk, hvis der skulle være nyt. 

314511868_1150896698851833_6658047785237879578_n.jpg

DJI Mimo er den samlede app til flere af enheder fra DJI. Så det er også indgangsvinklen, hvis man har deres DJI Osmo Mobile 6 for eksempel. Det betyder, at den ikke er målrettet Action 3, og derfor er der meget indhold i app’en, som ikke er relevant, hvis ikke man har de tilhørende enheder. 

Ud over de enkelte shooting modes og indstillingerne for dem, så er der i det hele taget bagt mange vejledninger og guides ind i appen. Så kan man bruge dem som trin for trin opskrift, eller bare som inspiration, til at få mest muligt ud af sin DJI Osmo Action 3. Det er ret godt skruet sammen med tips og en komplet liste af skud, som passer ind i de forskellige templates. 

314655978_3143915175871486_4291960832692160204_n.jpg

I det hele taget er der rigtigt mange gode funktioner bygget ind i app’en, ud over helt almindelige video og billedmuligheder.

Når man er klar til at klippe det hele sammen, så findes der også en redigeringsfunktion i appen. Her er det muligt på telefonen at kombinere flere klip, klippe dem til og tilføre musik, grafik og meget andet. Det kan enten gøres via forskellige templates, eller uden hjælp fra andet end ens egen kreativitet. 

Der er endda mulighed for at lade app’en gøre det automatisk. Du kan vælge et udvalg af klip, og så lade app’en komme med et bud på et sammenklip med musik, colorgrading og det hele. Det rammer ikke altid plet, men kan om ikke andre være et godt udgangspunkt man selv kan rette til bagefter.  

Via app'en er det muligt at hive optagelser og billeder over på telefonen, og bruge dem i sin redigering med det samme. De kan også kombineres med alle andre billeder, som man har på sin telefon.

314409596_645338450393150_7264041471137327097_n.jpg

Export mulighederne når man bruger telefonen til redigeringer er dog umiddelbart begrænset til 720p eller 1080p. Så man vil ikke kunne få det optimale ud af sine 4K 120 fps optagelser. Der skal man forbi sin computer. 

Det eneste store minus ved DJI Mimo app’en er dog, som jeg også var inde på i min anmeldelse af DJO Osmo Mobile 6, at den ikke findes officielt i Google Play Store. Det betyder, at brugere som mig, der benytter en Android telefon skal downloade app’en og få den på telefonen som et sideload. 

Det er ikke en udfordring, for en tech nørd som mig selv, men det tager en del af brugervenligheden for folk, der måske ikke er helt så velbevandrede i den slags. Specielt fordi der ikke gøres specielt meget opmærksom på det fra DJI’s side. 


Testen 

Jeg har testet DJI Osmo Action 3 over et par uger, og selv om der i den tid desværre ikke har været episke vandreture eller dykkerferier på programmet, så har jeg gjort en indsats for at teste tingene af. 

Mest centralt er naturligvis billedkvaliteten, som jeg i den grad synes klarer opgaven for et kamera i denne klasse. Kvaliteten vil afhænge af, hvilke indstillinger man bruger. Der er mulighed for at filme i 4K helt op til 120 fps, mens man i 1080p kan klemme den helt op på 240 fps. 

DJI Osmo Action 3 adventure combo batteri.JPG

Kvaliteten af 1080 ved 240 fps er ikke imponerende, men det burde man nok heller ikke forvente. 4K optagelser er dog en anden sag med gode detaljer og fine farver. Der er mulighed for at optage i en D-cinelike farveprofil, som giver bedre muligheder for at colorgrade optagelserne selv efterfølgende. 

Med auto indstillingerne er det dog rigtigt gode resultater man får ud af Action 3. En fordel, hvis man ejer andre DJI produkter, er også at de har gjort meget ud af at fastholde en ensartet stil på tværs af deres enheder. Det betyder, at optagelser lavet på Action 3 vil matche dine optagelser fra en DJI Mini 3 Drone. 

Næste store feature ved et action kamera er stabilisering. Den skal være på plads, hvis man vil have brugbare billeder ud af et kamera, som måske er monteret på styret af en mountainbike på ved ned af en bjergside, eller på fronten af en gocart. 

Se test af Rock Solid stabilisering herunder


DJI Osmi Action 3 klarede stabiliserings opgaven rigtigt godt med både Rocksteady og Horizonsteady billedstabiliseringerne, som leverede rigtigt gode billeder.

Se test af HorizonSteady stabilisering herunder


Interaktionen med kameraet via de to touch displays er været let og ligetil. Der er naturligvis en læringskurve i forhold til at lære, hvor alle de forskellige funktioner gemmer sig. Specielt når der på et kamera, som Action 3 er så mange forskellige muligheder. 

Det er dog ikke en svaghed, da jeg generelt synes, at interfacet er bygget op på en måde der gør det let at navigere i. Kombinerer man det med DJI Mimo app’en og de vejledninger der findes der, så er man hurtigt i gang med at bruge kameraet. 

Se test af 8x SloMo herunder


Batteritiden er fornuftig, med DJIs vurdering på omkring 160 minutters brug på et batteri. Det vil naturligvis variere alt efter, hvilke indstillinger du bruger osv. Jeg vil dog sige, at batteritiden rammer den vurdering meget godt og giver god mulighed for at få gode skud i kassen, uden at skulle spekulere alt for meget på det. 

Hvis man vælger Adventure Combo muligheden, som vi har haft til test, med to ekstra batterier så er der ingen problemer med at komme igennem selv de længere ture. 


Pris

Jeg kan finde DJI Osmo Action 3 kameraet med en online pris på lige under 2900 kroner for standard pakken og 3700 kroner for Adventure Combo muligheden.

Prisen rammer meget, hvis man sammenligner med sammenlignelige alternativer fra fx GoPro. Hvis man vil lidt mere med sit kamera, er der rigtigt god værdi at hente i Adventure Combo pakken, som komme rmed nogen gode tilføjelser. 


Konklusion

Action kamera segmentet er måske lidt niche for gennemsnitsforbrugeren. Hvis man er er på markedet efter et ,så er det dog ofte fordi man har nogen ret specifikke og specielle behov, der skal dækkes. 

Her kommer DJI Osmo Action 3 rigtigt godt i mål med et væld af muligheder. Et holdbart og solidt kamera, som uden ekstra tilkøb kan klare de fleste udfordringer, og som er lige til at have i lommen. 

DJI Osmo Action 3 action kamera.JPG

Vandtæt ned til 16 meter og muligheden for at bruge det fra -20° til 45°C, burde give gode muligheder for de fleste brugere. 

Når det samtidigt leverer solide billeder og god stabilisering, så er det svært ikke at være tilfreds med oplevelsen. 

Integrationen med DJI Mimo app’en og resten af DJI’s økosystem af produkter, tilføjer kun endnu mere værdi, hvis man fx allerede ejer en DJI Drone. Det betyder, at man let kan kombinere optagelser på tværs af de forskellige enheder og ramme samme stil og farveprofil. 

DJI Osmo Action 3 Adventure combo kamera.JPG

Det er fortsat lidt irriterende, at Mimo app’en ikke kan findes officielt i Googles Play store. Det kan være en hindring for de lidt mindre techmindede, men er i sidste ende en mindre klage. 

Vi lander med en endelig karakter på 9 og en Great Product Award for et rigtigt godt produkt med masser af muligheder.


Godt: 

  • Solid kvalitet
  • Masser af muligheder for video og billeder
  • Solid stabilisering
  • God integration med øvrige DJI produkter. 


Skidt: 

  • DJI Mimo app’en er ikke i den officielle Google Play Store 


Vores partnere