Specifikationer
Ting som er værd at hæfte sig ved, når vi ser på specifikationerne, er de relativt store 12,4mm drivers. Det er stort for et par earbuds af den her type. Samtidigt er det også lækkert at se, at batteritiden er så god. Endnu mere når man tager den forlængede levetid, man kan få ud af at bruge etuiet med indbygget opladning.
Design
OnePlus Nord Buds kommer i et lille diskret etui, som i vores tilfælde er den sorte version. På bagsiden er der et USB C stik til opladning af etuiet, og ved siden af det er der en lille knap, som kan bruges til hurtig parring med kompatible enheder.
Toppen af Etuiet åbnes let og holdes lukket med magneter. Det giver et lækkert tilfredsstillende snap, når låget lukkes.
Inden i finder vi de to OnePlus Nord Earbuds. De holdes, som låget, også sikkert på plads med magneter. De er lette at få ud, men man skal arbejde en del, for at få dem til at falde ud ved en fejl, hvilket er godt at se.
Opladningen sker via Pogo Pins, og starter helt automatisk når man sætter sine earbuds på plads. Det meste af etuiet er udført i plast med en mat sort overflade. Der er dog enkelte overflader, som er lavet med et blankt finish. Det er desværre ret modtageligt overfor fingeraftryk og snavs generelt, så personligt have jeg foretrukket det hele havde været mat.
Ser vi på selve de to earbuds er de, som etuiet, også lavet i et ret diskret og afdæmpet design. Der er selve øreproppen kommer med tre silikonespidser, så man kan finde den størrelse der passer bedst. Det er udelukkende silikonespidesen der holder OnePlus Nord Buds på plads i øret.
På ydersiden er der en en enkelt knap på hver earbud, som kan bruges til betjening af medier eller opkald.
Som på etuiet er der en blanding af mat og blankt finish her også. Som på etuiet, havde jeg foretrukket, at det hele var holdt i et mat look, da det som regel er lettere at holde pænt.
Designet på OnePlus Nord Buds er enkelt og afdæmpet, og de gør ikke meget væsen af sig. Det ser jeg dog som en god ting, da et par earbuds i min verden er en funktionel genstand, som ikke behøver være flashy.
Software
Hvis man vil pille ved indstillingerne på sine OnePlus Nord Buds, skal man forbi sin Android Smartphone og installere HeyMelody appen.
Her har man mulighed for at få en hurtig guided tour, hvor man kan lære om funktionerne. Det er også gennem appen, at man kan se om der er Firmware opdateringer. I mit tilfælde var der faktisk en opdatering tilgængelig. Den blev hurtigt og smertefrit installeret.
Via appen er det muligt at se batteristatus på de tre enheder, og man kan tilpasse lyden. Der er som standard fire forskellige predefinerede Equalizer indstillinger at vælge imellem. Man kan dog også opsætte sin helt egen brugerdefinerede, hvis man vil.
Endeligt er der også mulighed for at tilpasse, hvilke funktioner touch knapperne skal have. Som standard er det de samme funktioner på både højre og venstre side. Man kan dog dele dem op, så der er forskel.
Der er fire muligheder i alt at gøre godt med og lidt forskellige valgmuligheder under hver. Det er dog ret begrænset, hvad man kan ændre på. Et enkelt tryk kan for eksempel udelukkende sættes til at være stop/start og svar funktionen.
Lidt skuffende er der heller ingen mulighed for at kontrollere volumen, via touch knapperne på OnePlus Nord Buds.
Generelt er HeyMelody appen dog let, ligetil og funktionel til de basale indstillinger.
Test
Jeg har testet OnePlus Nord Buds sammen med en OnePlus 10 Pro. I kan finde vores anmeldelse af OnePlus 10 Pro lige her, hvis I er nysgerrig på dommen over den.
Så i forhold til forbindelse burde jeg havde de bedste forudsætninger, når jeg har det hele samlet i OnePlus familien. Forbindelsen til OnePlus Nord buds blev dog også hurtigt etableret, via Easy Connect funktionen.
Herefter var det sådan set bare at kaste sig over brugen af de lette Earbuds. Forbindelsen var hurtigt oprettet oprettet, hver gang jeg tog OnePlus Nord Buds ud af etuiet for at bruge dem. Der bliver afspillet en lille “pling” lyd, når forbindelsen er oprettet.
Jeg har brugt OnePlus Nord Buds i et par uger nu, som mit primære bluetooth headset. Så det har været til samtaler og til masser af musik, både på gå- og cykelture samt til træning.
Pasformen har været rigtigt fin til mine ører, og de har siddet godt i mine ører hele vejen igennem. En gang imellem har de lige skulle skubbes på plads igen, men det har som regel været i løbet af træning. Jeg har på intet tidspunkt tabt dem under min test.
De kommer også med en IP55 rating, så de burde være fint i stand til at klare den fugt, som følger med sved osv under træning.
OnePlus angiver selv batteritiden til 7 timer, hvilket kan udvides til samlet set 30 timer, med den opladning der er mulighed for via lade etuiet. I mine brugsscenarier med flere daglige ture med hunden sammen med cykelture og træninger i løbet af ugen, har jeg endnu ikke oplevet at være i nærheden af at køre den tør for strøm.
Jeg skulle have dem i opladeren efter omkring halvanden uge. Så jeg er rigtigt godt tilfreds med batteritiden, som er mere end rigeligt til normal hverdags brug.
Lyden i OnePlus Nord Buds har været super solid. Man kan godt mærke, at det er et sted som OnePlus tydeligvis har brugt en del af deres ressourcer. De 12.4mm drivers leverer en solid og fyldig lyd, for så lille et sæt.
Der er en lækker klar adskillelse mellem høj og mellemtoner og en overraskende fyldig bas. Sættet formår at skabe en fornemmelse af et åbent og bredt lydbillede, som er en fryd at have med i ørene på gåturen.
Lyden kan komme en smule til kort, hvis man skruer helt op for volumen, hvor der er antydninger af lidt forvrængninger i specielt de høje og skarpe toner. Samtidigt bliver lydbilledet en anelse mudret, når der er meget bas på.
Det er dog kun, når volumen er godt på den anden side af anbefalelsesværdigt. Så jeg vil ikke lade det trække ned i den her sammenhæng, da ingen bør lytte til musik via et in ear sæt, med så høj volumen.
Det er naturligvis svært at konkurrere med en et stort godt over ear headset, men lyden i OnePlus Nord Buds er helt klart i blandt de bedste, jeg har oplevet i et in ear true wireless sæt.
Den gode lyd går heldigvis også igen i samtaler via sættet. Stemmer går klart igennem begge veje.
Det eneste jeg virkeligt har manglet under min test, har været muligheden for at kontrollere volumen på min musik. Der er ingen mulighed for det via OnePlus Nord Buds, så telefonen skal findes frem hvis der skal justeres.
Den mulighed har været savnet på mine cykelture!
Pris
Prisen er en af de områder, hvor OnePlus Nord Buds helt klart vinder. Jeg kan pt finde sættet online med en pris på 399 kroner. Man får utroligt meget lyd for de penge. Sammenligner vi med andre på markedet er prisen svær at slå, med det niveau som OnePlus ligger for dagen.
Konklusion
OnePlus har lavet en lille genistreg med deres OnePlus Nord Buds. Det er ikke de mest featurefyldte på markedet, men de rammer, hvor det tæller mest. Det kan godt være vi ikke får ting som ANC eller andre features, som findes på dyrere high end sæt.
Det man får er dog et super solidt true wireless sæt, som leverer på kernefunktionerne. Lang batteritid, let forbindelse og super solid lyd.
Jeg kan sagtens sige, at lyden i OnePlus Nord Buds er blandt noget af det bedste, jeg har oplevet på et så kompakt sæt.
Når man så samtidigt regner den lave pris, på kun 299 kroner med i ligningen, er der klart en vinder.
Jeg ville virkeligt ønske, at jeg havde muligheden for at justere volumen dog. Samtidigt kan jeg sige, at jeg efter et par ugers brug har fået ret i forhold til det blanke finish, der findes flere steder. Det er svært at holde pænt og jeg ville ønske det hele havde været mat.
Samlet set er det dog småting, og når prisen og lyden er så solid er det svært at brokke sig alt for meget.
Vi lander med en endelig karakter på 9 og en Great Product Award.
Godt:
Skidt: