OnePlus 10 Pro - Nyt Android flagship

OnePlus 10 Pro 5G
Hvis man med sit smartphone valg er på Android siden af hegnet, har man efterhånden ret mange muligheder, hvis man er ude efter en opgradering. OnePlus startede i sin tid som en producent, der med deres ”Flagship Killers” ville udfordre de store mærker. De ville levere højtydende smartphone, der kunne konkurrere på prisen. Siden da er der sket en udvikling, og OnePlus er nu blevet en fast del af smartphone markedet. De kan nu efterhånden snart betragtes som en af de store og knap så meget som en udfordrer. I dag tager vi et kig på deres nyeste bud på en highend smartphone, når deres OnePlus 10 Pro, som er deres bud på en Flagship smartphone.

Specifikationer

Som altid starter vi med at se på specifikationerne. Det er naturligvis et meget interessant område, når man ser på en ny hignend smartphone. 

  • Processor: Qualcomm Snapdragon 8 Gen1
  • RAM: 8 GB / 12 GB (LPDDR5)
  • Lagerplads: 128 / 256 GB
  • Skærm: 6,7 tommer, AMOLED, 120 Hz, Gorilla Glass Victus
  • Opløsning: 1440 x 3216 pixels, 20.1:9 format, HDR
  • Frontkamera: 32 megapixels, f/2.74
  • Kamera 1: Hovedsensor – 48 megapixels, f/1.8, 23 mm, OIS/EUS
  • Kamera 2: Ultravidvinkel – 50 megapixels, 150 grader
  • Kamera 3: Telefoto 8 megapixels, f/2.4, .3 optisk zoom
  • Tilslutninger og sensorer: Bluetooth 5.2, Wi-Fi 802.11 a/b/g/n/ac/6, dual-band, NFC, VoLTE, VoWiFi, GPS, A-GPS, Glonass, BDS, Galileo, USB-C, fingeraftrykssensor undrer skærmen
  • Batteri: 5.000 mAh
  • Opladning: 80 watt kabel – op til 50 watt trådløs opladning.
  • Mål: 163 x 73.9 x 8.55 mm
  • Vægt: 201 gram
  • Styresystem: Android 12, OxygenOS 12
  • Farver: Volcanic Black / Emerald Forest

Den testmodel som vi har fået forbi til test er varianten med 256 GB lagerplads og 12 GB RAM i Volcanic Black farven. Der er altså optimale betingelser for at få en højydelse smartphone i den konfiguration. Qualcomm Snapdragon 8 Gen1 er pt topchippen i Snapdragon familien.

Der er endda mulighed for at udvide RAM kapaciteten på OnePlus 10 Pro med yderligere tre, fem eller syv gigabyte. Det bliver dog taget fra lagerpladsen, og er altså ikke de hurtige LPDDR5 RAM. Det er også værd at bemærke, at vi ikke får en officiel IP certificering så vi kan ikke sige noget om, hvor meget eller lidt OnePlus 10 Pro er vand og støvtæt. Lidt skuffende…  


Design

Design, materialer og udførsel betyder utroligt meget for, hvordan en smartphone opleves. Der er dog begrænsede måder, hvorpå producenterne kan nytænke den firkantede form, hvis vi ser bort fra foldables. På fronten ligner OnePlus 10 Pro til forveksling deres tidligere OnePlus 9, og det overrasker måske ikke så meget. Der er dog naturligvis sket lidt siden da. 

OnePlus 10 Pro Screen AMOLED

Skærmen er på OnePlus 10 Pro er en 6,7 tommers AMOLED skærm med mulighed for op til 120 Hz refreshrate. Der er tale om en LTPO2 skærm og det betyder, at den kan veksle refreshrate imellem 1Hz og 120Hz afhængig af indholdet på skærmen. Det er en stor fordel i forhold til batteritiden, da 120Hz naturligvis dræner mere strøm.

Som standard er skærmen indstillet i den lidt lavere FHD+ opløsning på 2412x1080, og en opdateringshastighed på 60Hz. Det betyder, at man ud af boksen ikke for det maksimale ud af skærmen, men man får derimod bedre batterilevetid. 

Skærmen har afrundede hjørner og et design der kurver ned over siderne, uden at det dog bliver helt så voldsomt, som man har set tidligere på telefoner fra fx Samsung.

Fingeraftryk OnePlus 10 Pro.jpg

Skjult under skærmen omkring en ¼ fra bunden er der en fingeraftrykslæser.

Holepunch Front kamera OnePlus 10 Pro 5G.jpg

Der er et holepunch kamera på 32 megapixel i venstre side øverst på skærmen. Helt i toppen er finder vi meget diskret højtaleren til samtaler. Den bliver suppleret af yderligere en i bunden af telefonen i et stereo setup til normalt indhold, hvis du vil se video eller høre musik.

USB C Opladning OnePlus 10 Pro.JPG

I bunden får vi et USB C stik til opladning med den medfølgende 80W oplader, med det efterhånden klassiske røde kabel fra OnePlus. Det er også her, at holderen til SIM kortet findes.

På venstre side af telefonen er volumen knapperne, mens vi på højre side får power knappen sammen med en anden OnePlus klassiker, notifikationsslideren, hvor vi hurtigt kan skifte mellem lyd, vibration og lydløs.

Notifikationsslider OnePlus 10 Pro.JPG

Springer vi til bagsiden, ser vi naturligvis hurtigt det relativt store kamera setup med tre linser og lys. Det er placeret på et ret markant kamerabump øverst til venstre på telefonen. Det stikker ud fra telefonen i to trin for to af de tre linser. Det føles ret markant og skarpt og det betyder naturligvis, at man ikke får en telefon der ligger fladt på bordet. Materialet der er brugt til kamerabumpet er blankt, så der er en tydelig kontrast til det ellers meget matte look på OnePlus 10 telefonens bagside.

Kamerasetup OnePlus 10 Pro.JPG

OnePlus samarbejder igen med Hasselblad omkring kameraerne. Selve hardwaren er dog i to ud af tre tilfælde genbrug fra OnePlus 9. Hovedsensoren er den samme Sony Exmor IMX789. Telefoto linsen er også den samme, som man fik med OnePlus 9 Pro. Nyhederne i OnePlus 10 Pro er altså Ultravidvinkelslinsen, som er en Isocell JN1 fra Samsung.  

Materialet på bagsiden er Gorilla Glass, som er lavet med en mikrotekstur, der får det til at føles utroligt behageligt at røre ved, og som er ekseptionelt godt til at afvise smuds og fingeraftryk.

bagside ObePlus 10 Pro.JPG

Design er naturligvis altid en meget subjektiv ting, og smag kan variere meget. Jeg synes dog, at OnePlus har fået lavet en utrolig lækker telefon og materialerne føles rigtigt lækre. Specielt bagsiden er en af de bedste jeg har oplevet på en telefon. Jeg har aldrig været til blanke overflader, og den matte tekstur på OnePlus 10 Pro føles utroligt lækker og bliver ved med at se lækker ud, da den afviser fingeraftryk som en champ.

OnePlus 10 Pro 5G Cover.JPG

Hvis man gerne vil beskytte sin telefon lidt ekstra så er der i kassen også et blødt silikone cover med. Det passer perfekt på OnePlus 10 Pro og matcher stilen på telefonen meget godt. 


Software

Styresystemet på OnePlus 10 Pro er naturligvis Android. Den leveres med Android 12 sammen med OnePlus’ eget OxygenOS i version 12.1. Det er en lækker oplevelse ud af kassen. OxygenOS er dejligt fri for bloatware. Der er naturligvis ekstra elementer lagt over, men det føles trods alt som en ret ren Android oplevelse.

OnePlus 10 Pro Tilpasninger.jpg

Der er via indstillingerne mulighed for at tilpasse oplevelsen og brugerinterfacet en del. På overfladen er muligheden for at vælge, om man foretrækker navigation via gestures eller den mere klassiske app skuffe, lækker at have selv om det ikke ligefrem er nyt. I forhold til udseendet er der også gode muligheder for at tilpasse stilen på telefonen. Der er mulighed for at vælge og tilpasse alt fra farve på UI elementer og besked notifikationer over stilen og størrelser på app ikoner til animationen på fingeraftrykslæseren og meget mere.

Med en mere praktisk vinkel er der også gode muligheder for at tilpasse indstillingerne i forhold til sit brugsmønster, og ting som ønske til batterilevetiden. OnePlus 10 Pro er udstyret med et 5000 mAh batteri, men kommer også med en high end processor og en stor lysstærk skærm med en høj opdateringshastighed, som suger meget strøm, hvis alt er sat til at køre på maks. Via indstillingerne er der dog ret brede muligheder for at vælge hvor man vil have fokus.

OnePlus 10 Pro software batteri og RAM.jpg

Samtidigt er der også indbygget AI i OxygenOS, som lærer hvordan du bruger telefonen. Det kunne fx for ting som lysstyrken på skærmen. Den bliver som standard automatisk tilpasset til omgivelserne, men hvis du ofte skruer op for lyset i mørke omgivelser, så lærer telefonen den præference og tilpasser sig efter det. 


Kamera

Man kan ikke komme uden om, at en af de ting som vejer tungt på listen, når mange vælger en ny smartphone er kameraet. Derfor var det selvfølgeligt lidt skuffende at se, at en stor del af kamerahardwaren i OnePlus 10 Pro er genbrug fra tidligere generationer. Det betyder naturligvis ikke, at tingene ikke kan være gode, men der er i hvert fald på papiret ikke sket en specielt stor opdatering, på andet end evt. softwaren bag kameraet. Hasselblad har endnu engang været inde over kamerasiden. Samarbejdet kommer mest til udtryk igennem, nogen af de modes man har mulighed for at bruge via kamera appen. Pro mode funktionen bærer Hasselblads logo. Her er der muligheder for manuelt at indstille ting som fokus, ISO og hvidbalancen.

Kamera OnePlus 10 Pro 5G Hasselblad

Det er også muligt at bruge en XPAN mode, som tager vidvinkels letterboks billeder i samme stil, som man kender fra netop Hasselblads XPAN kamera. Andre små detaljer som en orange shutterknap og lukkerlyd, som kendere vil kende fra Hasselblads kameraer er også en del af pakken. 

OnePlus 10 Pro billede

Så når alt kommer til alt så er samarbejdet med Hasselblad nok ikke noget, som kommer til at fylde meget for gennemsnitsbrugeren. Det er dog fint at have i marketingsmaterialet, og hvis man er til de mere niche ting, som kommer med Hasselblad samarbejdet vil man sikkert kunne glæde sig.

OnePlus 10 Pro software kamera.jpg

Hvis vi lægger alt marketingssnakken til side, og ser på hvordan kameraoplevelsen ender med at være på OnePlus 10 Pro, så ender vi dog med et rigtigt godt resultat. Hovedsensoren på 40 MP klarer opgaven utroligt godt og tager nogen gode solide billeder med gode farver og en hurtig autofokus. Det er en kamera oplevelse, som uden tvivl vil tilfredsstille de fleste brugere. 

OnePlus 10 Pro billede hund

Valget af en 3.3x zoom er fornuftigt, men det kan godt mærkes på kvaliteten, at man går med på en 8 MP sensor fra de 48 MP som vi får på hovedsensoren. Det er dog fortsat et resultat, som de fleste sikkert kan leve med i de situationer, hvor der skal zoomes lidt ind. 

One Plus 10 Pro MAX ZOOM.jpg

Hvis man klemmer den over de 3.3x zoom og går over til digital zoom, falder kvaliteten dog meget hurtigt med en grynet resultat.

OnePlus 10 Pro Fish Eye.jpg

Skal man tage billeder med mere bredde på, så er ultrawide muligheden også fornuftig med et, som standard, ret begrænset mængde af forvrængning. Billederne er dog cropped fra det fulde 150 graders billede, så man får ikke det fulde udbytte af 50 MP sensoren, som er tilgængelig med Ultrawide. Hvis man vil, kan man dog via Fisheye funktionen, få fuld adgang til alle 150 grader og 50 MP, hvis man virkeligt gerne vil. Igen er det formodentligt ikke noget som flertallet bruger til ret meget i dagligdagen.

OnePlus 10 - kamera 10 bits farve.jpg

Hvis man gerne vil lidt mere med sine billeder, er det også ret muligheder for det. Via Pro Mode er det muligt at tage billeder i RAW format, som burde tiltale dem som godt kan lide at efterredigere deres billeder. På samme måde er der på OnePlus 10 Pro, også mulighed for at tage billeder med 10 Bits farve. Det skal dog slås til via indstillingerne, og det medfører lidt komplikationer, da 10 bits filerne gemmes i HEIC formatet, som ikke altid spiller så gnidningsfrit sammen med andre enheder eller programmer, som standard JPG filer.  

Natfoto OnePlus 10 Pro

En ting som jeg dog bemærkede under mit brug var, at der var en til tider ret tydelig farveforskel mellem billederne, alt efter om man bruge hovedsensoren, Ultrawide eller zoom sensoren. Det er altså ikke den samme farveprofil man oplever på tværs af sensorerne, hvilket er lidt trist. Her havde jeg gerne set, at OnePlus havde gjort lidt mere for at få tingene til at matche. Eksemplet herunder viser en tydelig forskel i farverne i mellem de tre sensorer. 

OnePlus 10 Pro kamera farveforskelle.jpg

Når alt det er sagt, så synes jeg dog vi ender med en generelt god kameraoplevelse med OnePlus 10 Pro. Der er småting som godt måtte tilpasses lidt, men generelt kommer der gode resultater ud af kamerasetuppet. Til almindeligt hverdagsbrug vil langt de fleste være glade for de billeder som leveres.

Se eksempler på billeder fra OnePlus 10 Pro i fuld opløsning her. 


Test

Jeg har brugt OnePlus 10 Pro, som min primære telefon i omkring to uger under testen. Det betyder, at den har været min faste følgesvend under hele testen, og har været sat op til alle de normale ting, som jeg bruger min telefon til. Det er både almindeligt telefonbrug, som efterhånden fylder mindre og mindre og så naturligvis ting som en masse web og SoMe browsing, suppleret af kontrol af mine smart home enheder i hjemmet og betaling i butikker via G-Pay.

Den generelle oplevelse har været rigtigt lækker. Qualcomm Snapdragon 8 Gen1 processoren sammen med 12 GB RAM blæser igennem alt, hvad jeg har kastet efter telefonen. Kombineret med en lysstærk skærm med en høj opløsning og en opdateringshastighed op til 120 Hz, giver det en oplevelse af en lynhurtig og responsiv smartphone, som er en fornøjelse at bruge. 

OnePlus 10 Pro Smartphone

På samme måde er OnePlus 10 Pro en af de mest behagelige telefoner, jeg har prøvet at have i hænderne. Det virker måske som en lille ting, men jeg kan ikke ignorere, hvor lækker telefonen føles på bagsiden. Den mikroteksturerede glas bagside føles dejligt fløjsblød, og jeg har endnu ikke oplevet en anden telefon, som formår at se så fin og ren ud, uden skyggen af fedtede fingre eller andre mærker. Kald mig bare tosset, men jeg er vild med det.

Alle de mange horn og lygter på ydelsesfronten koster dog også på batteriet. Hvis jeg har knaldet op for både opløsningen, opdateringshastigheden på telefonen, kunne jeg uden det store besvær tvinge det 5000mAh store batteri i knæ på en dag. Faktisk gav det mig kun en anelse over timers skærmtid. Det er en anelse i underkanten, hvis man som mig i perioder er poweruser, der bruger sin smartphone ting mange ting i løbet af dagen. 

Specielt når man tager i betragtning, at der gemmer sig et stort 5000mAh batteri i OnePlus 10 Pro. På mere afdæmpede normale dage, så har der dog generelt ikke været noget problem i at komme igennem en hel dag.

OnePlus 10 Pro 5G Bagside tekstur

Hvis man indstiller skærmen til at køre med den lavere FHD+ opløsning og sætter opdateringshastigheden ned til 60Hz, vil man dog opnå betydeligt bedre batteritider. Med de indstillinger kunne jeg let klemme omkring 5 timers skærmtid ud af OnePlus 10 Pro. Det var endda med flere timers Netflix og YouTube med skærmen sat til en ret høj lysstyrke.

Så det er tydeligt, at de høje indstillinger på skærmen dræner batteriet betydeligt hurtigere.

Når det er sagt så er det dog afsindigt hurtigt at komme tilbage på et fuldt batteri. Den store 80W oplader, som følger med i kassen, kan på en smule over en halv time få dig hele vejen fra 0 til 100%, hvilket er imponerende hurtigt. 

Så er man i nærheden af sin oplader, så betyder det måske ikke så meget, da man med selv korte ture forbi opladeren, hurtigt at ekstra juice på telefonen. Hvis man ved man skal være ude af huset i lang tid, og måske ikke kommer forbi et sted, hvor man kan lade op, så bør man nok overveje at skrue på ting, som skærmens opløsning og opdateringshastighed, da de hurtigt er med til at dræne batteriet.


Pris

OnePlus 10 Pro i den version, som vi har til test, står pt med en pris online på 7999 kroner fra OnePlus selv. Den mindre version med 8 GB RAM og 128 GB lager kommer ind med en pris på 7299 kroner. Så er der naturligvis et hav af forskellige løsninger, i forhold til de tilbud, som de forskellige teleudbydere kommer med. 

Prisen lander ca på samme pris, som en 6,1” iPhone 13 med samme lager og er omkring tusind kroner billigere end en Samsung S22+ med samme lagerplads men mindre RAM.

OnePlus 10 Pro indhold i kassen.JPG

Så prisen for OnePlus 10 Pro lander meget godt i forhold til sammenlignelige flagship konkurrenter. Det er også værd at huske på, at man med OnePlus 10 får den kraftige 80W oplader med i kassen. Det er ikke tilfældet hos hverken Apple eller Samsung. 


Konklusion 

OnePlus har med deres nyeste skud på stammen leveret en lækker og velkonstrueret smartphone. Det er en af de mest behagelige at have i hånden, som jeg har oplevet og jeg er stadig fascineret af den lækre tekstur på bagsiden. 

Heldigvis er det smukke ydre, også parret op med solid hardware på indersiden. Det betyder, at man får en telefon der brager igennem alt, hvad man kan tænkes at smide efter den. Det hele bliver smuk præsenteret på en lysstærk skærm, med høj opløsning og mulighed for 120 Hz opdateringshastighed. 

OnePlues 10 Pro 5G Top speaker

Skærmen er dog også telefonens største svaghed, hvis man ser på batterilevetiden. Alle de ting, som gør skærmen super lækker, betyder også, at batteriet drænes ret hurtigt. Det ellers ret store 5000mAh batteri kan godt presses i knæ i løbet af en dag, hvis man maxer skærmens muligheder. 

Heldigvis så skal der dog ikke mere end en halv times tid til, i den massive 80W oplader før man kan gå fra 0% til 100%. Så kombinerer man det, med de muligheder der er i telefonens indstillinger for at optimere batteriet, burde de fleste kunne finde et niveau der fungerer til deres behøv. 

Det er lidt skuffende, at der ikke er mere udvikling på kamerafronten, og OnePlus har valgt at genbruge to ud af de tre sensorer på OnePlus 10 Pro. Her havde det været rart at se lidt nyt under solen. 

Når det er sagt, så er det dog et kamerasetup, som yder rigtigt solidt. Der er gode og fleksible muligheder igennem softwaren, hvis man vil lidt mere end bare “point and click” fotografering. 

OnePlues 10 Pro Hasselblad

Som en samlet pakke er OnePlus 10 Pro et rigtigt solidt kamera, som kommer med hardware, features og pris, der godt kan tage konkurrencen op med konkurrenterne. 

Hvis man er OnePlus fans og allerede er på en OnePlus 9 bruger, så er der dog nok ikke nogen grund til opgradering. 

Vi lander med en endelig karakter på 9 og en safe buy award. 


Godt: 

  • Lækre materialer og udførsel
  • Solid skærm der stråler med både 1300 nits, høj opløsning og opdateringshastighed
  • Lynhurtig 80W oplader
  • Styresystem og software uden bloat


Skidt: 

  • Kamera hardware er delvist genbrug
  • Skærmen dræner batteriet på maks indstillinger  


Vores partnere