Leak: Nvidia Shield TV Pro set på Amazon

Nvidia_Shield_Tv_Pro_2019_leak
Nvidia Shield TV har efterhånden været på markedet i noget tid, men nu ser det ud til at vi snart ser en opgraderet version lande på markedet - Shield TV Pro.


Lanceret tilbage i 2015, er Nvidia Shield TV efterhånden ved at være en ældre sag, dog har Nvidia holdt den up-to-date med frisk software herunder en stor opdatering til Android 9 Pie i sommers.

Nu ser det endelig ud til at der er en efterfølger på vej, ifølge et produkt, der ser ud til at have landet på Amazon lidt for tidligt. 

Produktet som i kort tid dukkede op på Amazon, er Nvidia Shield TV Pro med kodenavnet "mdarcy" (produktet er i mellemtiden blevet fjernet fra Amazon). Shield TV Pro benytter sig af en hurtigere Tegra X1+ chip, der efter sigende skulle være 25% stærkere end Tegra X1.
Shield Tv Pro understøtter desuden AI-enhanced HD til 4K upscaling, samt Dolby Vision HDR + Atmos. Til fordel fra HDR10, benytter Dolby Vision sig af dynamisk billeddata, hvilket skaber et bedre billede sammenlignet med HDR10, som kun benytter sig af statisk billeddata.

NVIDIA_SHIELD_TV_Pro_2019_4K_HDR_Dolby_Vision.jpg
Fjernbetjeningen ser også ud til at have fået et redesign, hvilket er mere "robust" og med flere knapper end tidligere. På fjernbetjeningen finder vi en mikrofon til stemme-kontrol, bevægelses-aktiveret baggrundsbelysning på tasterne, en infrarød sender, Bluetooth og en funktion til hvis din fjernbetjening er forsvundet.

Shield TV Pro er udstyret med 2 USB 3.0 porte, HDMI 2.0 og en Gigabit Ethernet indgang. Derudover finder vi 16GB on-board lagerplads, 3GB RAM, samt dual-band AC Wi-FI. Enheden er desuden også SmartThings Hub ready, hvilket gør den klar til smart-hjemmet.

NVIDIA_SHIELD_TV_Pro_2019_specs.jpgNVIDIA_SHIELD_TV_Pro_2019_remote.jpg
Amazon oplyste en pris på 199,99 dollars og en lancerings-dato, der lyder på den 28. oktober. Nvidia har ikke udtalt sig om dette indtil videre.

shield_tv_pro_amazon_leak.jpg



Billeder og kilde: xdadevelopers, Amazon




Vores partnere