AUTHOR : Sebastian Hadi
PUBLISHED : 2019-10-28 21:15

Nvidia fremviser to nye Shield TV streaming-enheder


Nvidia har endelig præsenteret deres nye og opdaterede Shield TV Pro og helt nye Shield TV, der fungerer som et mere kompakt alternativ til Pro-modellen.

Nvidia_Shield_TV_Pro_2019


Vi har efterhånden haft en god idé om hvad Nvidia ville præsentere i dag, takket være en masse leaks og rygter det seneste stykke tid – derfor kommer de to nye Shield TV enheder vel næppe som en overraskelse for de fleste.

Shield TV Pro og Shield TV benytter sig af en hurtigere Tegra X1+ chip, der efter sigende skulle være 25% stærkere end Tegra X1.

Shield Tv Pro samt Shield TV understøtter desuden AI-enhanced HD til 4K upscaling, samt Dolby Vision HDR + Dolby Atmos og DTS-X, hvilket er en velkommen opgradering.
Til fordel fra HDR10, benytter Dolby Vision sig af dynamisk billeddata, hvilket skaber bedre billeder sammenlignet med HDR10, som kun benytter sig af statisk billeddata.


Fjernbetjeningen har også fået en overhaling med et nyt design og en række nye features, eksempelvis baggrundsbelyste knapper, som tænder ved hjælp af en bevægelses-sensor, stemme-kontrol, en IR-sender og til sidst en indbygget ”lost-remote” chip.
Nvidia_Shield_TV_Pro_remote_2019.jpgShield TV Pro er udstyret med 2 USB 3.0 porte, HDMI 2.0 og en Gigabit Ethernet indgang. Derudover finder vi 16GB on-board lagerplads, 3GB RAM, samt dual-band AC Wi-FI.Shield TV må dog nøjes med kun 8GB lager og 2GB RAM, samt et MicroSD kort-læser i stedet for de to USB-porte.
Begge Shield TV’s er desuden SmartThings Hub ready, hvilket gør dem klar til smart-hjemmet.
Nvidia_shield_tv_2019.jpg

Prisen på Nvidia Shield TV lander med en vejledende pris på 1299 kroner, imens Shield TV Pro får et prisskilt på 1699 kroner.
Begge enheder udkommer på det danske marked den 29. november.


Billeder og kilde: Nvidia


VORES PARTNERE

Synology
Olympus
Razer
MSI
Cooler Master
Cougar Gaming
Corsair
AMD
ASRock
Deepcool
Seasonic
Gigabyte