Fairphone Fairbuds XL

FBXL-Green-Nov22-11-HighRes(RGB)-FINAL_VA
Fairphone har skabt deres brand på at være et smartphonefirma, som gør det let for brugerne selv at reparere deres smartphone. De har nu udvidet deres udvalg af produkter med Fairbuds XL, som er et sæt over ear headset som følger de samme principper.

Specifikationer

  • General
  • Headphone Type: Over-ear, closed back
  • Size: 190 x 180 x 70 mm (unfolded) - 140 x 180 x 70 mm (folded)
  • Color: Black, Green
  • Weight: 330 gr
  • Waterproof: IP54
  • Control: Joystick & ANC Button
  • Sound
  • Driver Diameter: 40mm
  • Driver Type: Dynamic
  • Frequency Response: 20 Hz - 20 KHz
  • Sensitivity: 99±2dB at 1KHZ
  • Driver Impedance: 32Ω
  • Noise Canceling
  • Active noise canceling: Yes
  • Ambient sound mode: Yes
  • Special features: Hybrid ANC
  • Battery
  • (Talk or music time at 80% volume level) 
  • Battery Life Calling / Music Time: ≥26 h (ANC on)
  • Calling / Music Time: ≥30 h (ANC off)
  • Standby time: 320 h
  • Charging time: ≤3 h
  • Battery Capacity: 800 mAh
  • Wireless Charging: No
  • Connectivity
  • Bluetooth Version: 5.1
  • Multi-point connection: Dual
  • Profiles: A2DP V1.3.2,AVRCP V1.6.2, GAVPD V1.3,HFP V1.7.2, HSP V1.2
  • Codec: AAC / SBC / APTX HD
  • Bluetooth range: (line in sight) 10 m
  • Ports: USB-C (charging and analog music)
  • Cable: (not included) USB Type-C (USB 2.0/3.0/3.2)
  • Microphone: Total of 6 mics: 2 left,4 right
  • Smart assistants: Google Assistant, Amazon Alexa, Apple Siri

Gode detaljer lige at slå ned på her er batteritiden, der klarer et sted imellem 26 eller 30 timer, alt efter om du bruger ANC. 


En tur rundt om Fairphone Fairbuds XL

Fairbuds XL kommer i to farver, en sort og en grøn, hvor vi har fået den grønne til test. Den grønne farve matcher den grønne version af Fairphone 4. 

black_perspective.png

Ser vi på selve headsettet, så er der umiddelbart ikke det store, der skiller sig ud fra det væld af over ear headsets, som allerede findes på markedet. I vores tilfælde er det nok mest den grønne farve, med de enkelte orange elementer, der skiller sig mest ud. 

Fairphone Fairbuds XL grøn

Dykker man mere ned i detaljerne, så er der dog ting der skiller sig ud ved Fairbuds XL.


Noget man måske ikke lige kan se på overfladen, er valget af materialer. Fairphone gør et stort stykke arbejde ud af, at lave så bæredygtige produkter som muligt. Det betyder, at alt aluminium, som er brugt til metal delene af headsettet er 100% genbrugte materialer. For plastikdelene er det 80% af materialerne der er genbrugte. På samme måde er der tale om Vegan Leather, som er brugt på ørepuderne.

Den bæredygtige bevidsthed følger også med over til arbejdsforholdene for dem, der arbejder med at samle og lave Fairphone produkterne. Her garanterer Fairphone for sikre arbejdsforhold og en fair løn. 

FBXL-Black-Nov22-4-HighRes(RGB)-FINAL_VA.jpg

Den anden store detalje ved Fairphone produkterne er, at de er designet til at være lette at reparere for brugerne selv. Det betyder, at det let kan tages fra hinanden og Fairphone har reservedele, så man kan udskifte delene, hvis der er noget der skulle gå i stykker i stedet for at udskifte hele headsettet. 

I skrivende stund inkluderer listen af reservedele stort set alle dele af headsettet, fra batteri og højttalere over hovedbånd, covers, og kabler. Det betyder, at du kan udskifte alle funktionelle dele af headsettet, hvis der bliver behov for det. 

green_explodedfront.png

Umiddelbart er det ikke noget man kan se på headsettet, når man står med det i hånden. Det tydeligste tegn på den modulære tilgang til tingene er, at kablet der forbinder de to højttalere kan tages ud og faktisk er et USB C kabel. 

Materialerne og byggekvaliteten føles gode hele vejen rundt på headsettet. Ørepuderne er, som sagt, med Vegan Leather over blødt memory foam og føles meget behagelige. 

FairBuds XL over ear headset

Størrelsen kan tilpasses på hovedbåndet, og selve de to ørekopper er monteret på en måde, hvor de kan give sig lidt, så de tilpasser sig brugeren.

Der er mulighed for at folde sættet sammen, så det fylder mindre under transport. Der følger også en stofpose til transport, som naturligvis også er lavet i genbrugsmaterialer. 

Kontrol af headsettet sker på den højre ørekop, hvor der er en knap der kan skifte mellem ANC og Ambient Modes, eller slå begge dele fra. En stemme fortæller i headsettet, hvilken indstilling man skifter til. 

Mediekontrol klares på et lille joystick, der meget praktisk kan kontrollere det meste. Et tryk er play/pause, op eller ned styrer volumen, mens frem eller tilbage skifter musik nummer. 

Trykker man to gange på joysticket får man en besked, der fortæller hvor meget batteri man har tilbage. 

Endeligt er der i nederst på højre ørekop et USB C stik, til opladning af det 800 mAh store batteri. USB C porten kan også bruges som USB C til 3,5 mm stik, hvis man gerne vil kunne bruge en kablet forbindelse. Kablet til det sælges separat. 


Software

Hvis man vil dykke ned i indstillingerne for sit Fairbuds XL headset, kan man hente Fairsound app'en på sin smartphone. 

Her har man mulighed for at se, hvor meget batteri man har tilbage og skifte imellem fire forskellige EQ presets. Der er desværre ikke mulighed for at tilpasse dem eller lave sin egen, så man må bare satse på at en af de prædefinerede matcher med dine præferencer. 

Fairsound app EQ settings.jpg

Via Fairsound app’en er der også mulighed for at tjekke, om der er ny Firmware. Meget praktisk, kan man også få en oversigt over de enkelte dele, der udgør dit headset. Man kan via app’en linkes direkte til Fairphone hjemmesiden, hvor man kan bestille reservedele. 

Der er også mulighed for, at blive linket til Fairphones support hjemmeside. Her er der en helt sektion til at finde problemer og fixe dem, hvis der er noget galt. I skrivende stunder inkluderer den side dog ingen hjælp til Fairbuds XL, men udelukkende til Fairphone telefonerne.

Fairphone suppoert list.jpg

Jeg vil dog antage, at det kommer til inden længe. Fairbuds XL er kun lige blevet lanceret, og der er forhåbentligt ingen, der har behov for reparationer endnu.

Alt i alt er det ikke meget man kan med Fairsound app’en, og jeg synes specielt det er skuffende, at man ikke kan tilpasse de EQ settings der er eller lave sin egen. 

På samme måde er der heller ingen mulighed for at tilpasse ANC eller Ambient indstillingerne. 


Testen

Jeg har haft Fairphone Fairbuds XL på bordet i en uge nu, og har brugt den til en god kombination af musik og andre medier. 

Komforten er rigtigt godt på sættet, som selv under længere tids brug ikke er blevet irriterende at have på. Selv som brillebruger har der ikke været nogen problemer, og de bløde memoryfoam-puder tilpasser sig godt og behageligt. 

Der er en god grad af passiv støjreduktion, da sættet lukker ret tæt om ørerne. Det kan måske få mig til at frygte lidt, om det bliver et varmt sæt at bruge, når vi bevæger os ind i sommeren. Det var dog ikke noget jeg oplevede, som et problem her under min test.

Fairbuds XL pasform.JPG

I forhold til at være en ny producent på markedet for headsets, har Fairphone klaret at lave et headset, med en solid og lækker lydoplevelse. Jeg har testet på standard EQ indstillingen via app’en, som Fairphone kalder Amsterdam. De tre andre EQ profiler, Copenhagen, Tokyo og Boston, faldt ikke i min smag. Jeg synes de fjernede for meget af de høje detaljer i lyden, på bekostning af en meget fyldig bas bund.

Standardindstillingen klarer dog opgaven rigtigt godt, med en god balance mellem lave mellem og høje toner. Hele vejen igennem mit ret blandede musik setup til tests, klarede Fairbuds en rigtigt god detaljegrad på tværs af pop, klassisk og metal. 

Samtale kvaliteten er også god, og sættet formår at gengive klare og behagelige stemmer, når sættet bruges til opkald. 

Fairphone Fairbuds XL USB C.JPG

Batteritiden som Fairphone angiver på omkring 30 timer uden ANC og 26 med ANC, rammer efter min vurdering meget fint. En opladning tager omkring to en halv time, når der skal fyldes op igen. 

Den aktive støjreduktion (ANC) fungerer fornuftigt til at lægge en dæmper på de mest normale støjgener, hvis man fx er pender i tog eller rejser med fly. Sættet klarer ikke at komme op på niveau med de bedste sæt på markedet, der fjerner lyden i meget højere grad. Det er dog lagt nok af en dæmper på, til at man sammen med evt. musik får en noget mere uforstyrret oplevelse. 

Ambient indstillingen lukker lyden omkring dig ind, med et ret tydeligt fokus på stemmer. Jeg oplevede dog, at jeg ikke skulle spille ret høj musik, før jeg ikke rigtigt fik så meget ud af Ambient Mode. Så i forhold til en generel mere åben fornemmelse, når man fx færdes i trafikken, synes jeg ikke effekten var så god.

Fairbuds XL foldet sammen.JPG

Jeg har af naturlige årsager, ikke haft brug for at gøre brug af muligheden for selv at reparere og udskifte dele på Fairbuds XL. Hele sættet kan dog relativt let pilles fra hinanden, ved brug af en normal, omend lille, stjerneskruetrækker. 

Hele den del af salgsargumentet hviler dog på, at reservedelene fra Fairphone bliver ved med at være tilgængelige. Tidligere tiltag fra andre producenter i den stil har vist sig at være besværlige at opretholde på lang sigt. Hele Fairphones forretning er dog lagt an på netop den her tilgang til tingene, så der burde være håb for at de opretholder planen. De har trods alt været på markedet siden 2013. 


Pris

Jeg kan i skrivende stund ikke finde nogen dansk online pris på Fairphone Fairbuds XL, da de lige er lanceret. Meldingen fra producenten er dog, at vi kan forvente en pris omkring 1800-2000 kroner. 

Det betyder, at de er i et leje, hvor der findes mange rigtigt gode alternativer. Man skal dog i den forbindelse også huske på, at de målsætninger som Fairphone har i forhold til fair løn, gode arbejdsforhold og bæredygtighed, er ting som koster. En del af prisen her er altså også, den gode samvittighed man får med.


Konklusion

Fairphone Fairbuds XL er på mange måder et fornuftigt headset. Der er ingen store og kritiske områder, hvor sættet falder igennem. Der er mindre detaljer, men ikke noget kritisk. 

Hvor Fairbuds XL bliver lidt udfordret, er på prisen. Vi lander tæt på 2000 kroner, og til den pris kan man få alternativer fra fx Sony og Sennheiser, der på flere parametre klarer det bedre. 

Med det i mente så skal man dog tage med i sine overvejelser, at Fairphone gør et stort stykke arbejde for bæredygtighed og fair arbejdsforhold. Det er helt sikkert med til at drive prisen op og er med til, at Fairbuds XL ikke er direkte konkurrencedygtige på en feature to feature sammenligning. 

Fairbuds XL kontrol joystick.JPG

Det betyder altså, at man skal være villig til at betale for de tiltag og arbejdet for en mere bæredygtig løsning, hvis Fairbuds XL skal give mening. Altså en meget personlig vurdering. 

Personligt synes jeg, at Fairphone fortjener ros for deres arbejde for bæredygtighed, og jeg ville ønske at flere producenter havde samme tilgang, både i forhold til miljøet, men også de folk der arbejder med at lave deres produkter. 

Vi lander med en endelig karakter på 8 for et produkt der klarer opgaven rigtigt godt, men som dog har en højere pris for at kunne være god ved miljøet og deres arbejdsstyrke. De vinder stort på principper og taber en smule på features.


Godt: 

  • Gode materialer
  • Gode målsætninger for miljø og arbejdsforhold
  • God lyd


Skidt

  • Begrænsede EQ muligheder
  • Middel ANC
  • De gode tiltag koster


Vores partnere