Dali Opticon 8

Den danske højttaler producent Dali, behøver vidst ingen videre præsentation. Vi har her på Tweak kigget på en del af deres højttalere igennem tiden, og nu er tiden kommet til endnu et sæt. Denne gang skal vi stifte bekendtskab med Opticon serien, og nærmere betegnet er det topmodellen Opticon 8 der står for skud. 

**Sponsoreret indhold.

 

Hvis du er til lækker lyd, er du helt sikkert også bekendt med det danske højttalermærke Dali. Vi har her på Tweak kigget på flere af deres modeller igennem tiden, og nu er tiden kommet til endnu en test af slagsen. Serien hedder hedden gang Opticon, og vi har naturligvis valgt at få topmodellen Opticon 8 på besøg, som denne gang danner grundlaget for test af DALI OPTICON 8, og som er udlånt af hifiklubben.dk

 

Serien låner kvaliteter fra sine betydeligt dyrere brødre. Blandt andet den avancerede magnet teknologi, kaldet SMC som du kan læse mere om under specifikationerne. Med to 8” basser 6,5” mellemtone og hybrid diskant system i hver højttaler, er der lagt i kakkelovnen til et par seriøse højttalere der kan sparke liv i selv store lytte rum. Men er de strømsultne? Hvordan er byggekvaliteten? Og ikke mindst… Hvordan lyder de? Læs med når vi giver alt dette et nærmere kig, og velkommen til Tweak.dk´s test af Dali Opticon 8.

 

Dali_Opticon_8_Gulv_højttaler_tweak_dk_1

 

Husk altid at tage turen forbi PriceRunner.dk inden dit næste onlinekøb. Det kunne være der var penge at spare ved at sammenligne inden du fandt dankortet frem?

 

Pricerunner

 

Specifikationer og features
Vi har været en tur forbi Dali´s hjemmeside og fundet en række specifikationer og features på Opticon 8 højttalerne, som du finder listet op herunder, sammen med et par beskrivende billeder:

  • Type: Gulv højttaler
  • Diskantenheder: Hybrid med 28 mm softdome + 45 mm bånd
  • Mellemtone enhed: 6,5” med træfiber membran
  • Bas enheder: 2x8” med træfiber membran
  • Delefrekvenser: 390 / 2.300 / 14.000 Hz
  • Frekvensgang (-3dB): 38-32.000 Hz
  • Impedans: 4 Ohm
  • Følsomhed: 88 dB
  • Maksimal SPL: 112 dB
  • Anbefalet forstærker: 40-300 Watt
  • Tilslutning: Skrueterminaler
  • B-wire muligt: Ja
  • Konstruktion: Basreflex
  • Dimensioner: 24,1 x 114,1 x 45 cm (BxHxD)
  • Vægt: 34,8 kg pr. stk.
  • Tilgængelige farver: Sort ask / Mat hvid / Valnød

 

Unboxing
Inden vi kan tage et kig på DALI OPTICON 8 højttalerne, skal vi naturligvis lige have dem pakket ud først. Efter at have fået de to store og ikke mindst tunge kasser kæmpet ud af bilen og ind i min stue kunne jeg komme i gang. Opticon er en stor og tung højttaler, hvilket i den grad også kan ses på kasserne de kommer i. En pakket vægt på over 40 kg per kasse, giver en indikation om at der er noget seriøst hardware gemt i dem.


OBS! Dali anbefaler at man er to man til at unboxe højttalerne, hvilket jeg giver dem ret i er en klog ide. Ellers ville det næsten være umuligt at få dem ud, uden at lave skader.

 

 

Når man køber et sæt Opticon 8 højttalere, får man en kasse til venstre, og en til højre side. Så fortvivl ikke hvis du ikke finder noget tilbehør i den ene af kasserne – det gemmer sig i den anden. Af tilbehør finder vi ud over en udførlig manual, otte gummifødder og to kasser med spikes og det nødvendige værktøj for at montere disse. Af frygt for at ødelægge mit gulv, blev gummifødderne monteret på højttalerne. Du vil uden tvivl kunne opnå en strammere bas ved at montere spikes, og eventuelt smide højttalerne op på en flise. Dette vil jeg naturligvis have i baghovedet, når vi når til test delen lidt senere.

 

Dali_Opticon_8_Gulv_højttaler_tweak_dk_7

 

Lad os kigge på DALI OPTICON 8
Med højttalerne pakket ud, og stillet op i undertegnedes stue er det blevet tid til at give dem et nærmere kig. Vi tager udgangspunkt i højttaleren til venstre på de næste par billeder. Højttalerne er alligevel identiske, så det har ikke det store at sige any ways.


Som vi kan se på det første billede herunder, leveres Opticon 8 naturligvis med frontstof præmonteret. Det er ganske simpelt at afmontere dette. Bare tag fat i top eller bund og giv et lille ryk, og de karakteristiske Dali enheder med træ membran kommer til syne. Som du nok har bemærket, har vi modtaget vores eksemplar i farven sort ask. Der er også en mat hvid og valnød tilgængelig hvis de måtte være mere din stil.


På det sidste billede herunder har jeg vendt ryggen af højttaleren mod kameraet, så vi kan få et bedre kig heromme. Det første der springer i øjnene her, er de to store basreflex porte. Du tænker måske at placeringerne er en smule underlige? Jeg kan så fortælle dig at de er lige hvor de skal være – præcis bag hver basenhed.

 

 

Normalt er jeg ikke en stor fan af højglans overflader, men på Opticon 8 ser det ikke mindre end fantastisk ud! Du skal dog være glad for at støve af, da højttalerne ellers let kan komme til at fremstå beskidte. Især hvis du ikke har frontstoffet monteret.


Nederst på fronten finder vi det klassiske Dali logo, som bryder det sorte super og giver karakter sammen med enhederne.

 

Dali_Opticon_8_Gulv_højttaler_tweak_dk_11

 

Lad os tage et nærmere kig på enhederne som Opticon 8 er udstyret med. Dali´s bas – og mellemtone enheder er lidt en love it or hate it ting. Den brune farve falder ikke i alles smag, personligt er jeg dog kæmpe fan. Både bas – og mellemtone enhederne har flade støvhætter og gummi ophæng som giver mulighed for stor membran vandring. Fælles for dem er også at de begge benytter Dali´s SMC teknologi, som er måden hvorpå magneterne laves i enhederne.


Ligesom de andre Dali højttalere vi har stiftet bekendtskab med er der kælet for detaljerne hvor det er muligt. Dette betyder at små ting som skruerne der holder enhederne, har Dali indtrykket i dem. Det er de små detaljer der tæller i det store billede, og især når vi er oppe i de dyrere prisklasser!

 

 

En af de andre ting som Dali er kendt for, er deres hybrid diskanter som kombinerer en traditionel softdome med en bånddiskant. Denne kombination betyder at højttaleren er i stand til at have en endnu højere frekvensgang end normale højttalere, som kun benytter dome diskanter. Opticon er i stand til at gå helt op til 32.000 Hz, hvor normale højttalere typisk går til omkring 20.000 Hz.


Måden hvorpå hybrid systemet er implementeret i Opticon 8, er en sand fryd for øjet. Børstet aluminium i sort og en baggrund i sølv giver en rigtig fed kontrast og et unikt look. Om det også er en fryd for ørene finder vi ud af lidt senere.

 

 

Vi tager lige et par nærbilleder mere, inden i får lov til at se setuppet som helhed i min stue. Det første vi ser herunder, var faktisk noget jeg først bemærkede efter at have haft højttalerne stående et par dage. Ganske diskret finder vi ”Dali Opticon Series” påtrykt i mat sort, oven på det blanke øverst på hver højttaler. Jeg siger det igen, det er de små detaljer der tæller i det store billede!


Med blikket vendt mod bagsiden igen, tager vi lige et kig på terminalerne på Opticon 8. Dali har her valgt at gå all in, med overdimensionerede skrueterminaler. Vi finder to solide jumpere mellem øverste og nederste sæt terminaler. Med andre ord, er det muligt at b-wire højttalerne, for på den måde at optimere lydbilledet, og/eller tilføje mere end en forstærker per højttaler. Terminalerne understøtter naturligvis også bananstik. En fed ting som er fælles for alle Dali højttalere, er at man kan se hvem der har samlet ens højttaler, via initialerne som er håndskrevet bag på hver eneste højttaler.

 

 

Inden jeg finder min store musik samling frem, og sidder mig tilrette i sofaen, får i lige et par lækre billeder af højttalerne sat op – både med og uden frontstof. Jeg vil her også gøre opmærksom at jeg naturligvis legede med placeringen af højttalerne, for at optimere lyden bedst muligt. Opstillingen på billederne er udelukkende for kameraets skyld – men lækkert ser det da ud, right?

 

 

De to sidste billeder herunder er taget fra sweet-spot aka. lyttepositionen i sofaen. Nyd det lækre design som Opticon 8 byder på, og rul videre når du er holdt op med at savle. Det er blevet tid til at sidde nogle ord på lyden!

 

 

Testopsætning og lytning
Vi skal nu have forstærkerne tændt, og givet højttalerne et lyt. Jeg havde fået lov til at låne højttalerne i en måneds tid, så jeg havde rigtig god tid til at lære dem at kende. Testen gik i alt sin enkelthed ud på at lytte til en masse forskellig musik, og se en række film.


Inden jeg vil prøve at sidde ord på lyden som Opticon 8 leverede, har jeg herunder listet test setuppet op som blev brugt til testen.

  • Denon PRA-1500 – Forforstærker
  • 2 stk. Denon POA-6600 - Monoblokke
    - 1x250 Watt RMS i 8 ohm min.
    - 1x450 Watt RMS i 4 ohm min.
    - 1x650 Watt i 4 ohm (dynamisk)
    - 1x1100 Watt i 1 ohm
  • Van Den Hul The D-300 III Hybrid signal kabel 
  • Supra Rondo B-wire højttaler kabel monteret med Argon bananstik
  • ClickTronic D/A converter
  • Google ChromeCast Audio
  • ProfiGold Mini-Jack til Phono kabel

Der ud over har jeg også en DIY subwoofer, som jeg on/off tilsluttede anlægget for at sammenligne bassen som højttalerne leverede for sig selv, og med ekstra bund. Subwooferen er udstyret med en 12” Mivoc AVM12 basenhed, samt en 220 watt RMS subwoofer forstærker som er indbygget. Billeder af forstærker setuppet og subwooferen, finder du herunder og lad os så komme i gang!

 

 

Det er altid utrolig svært at sidde ord på lyd, da vi alle har forskellige opfattelser af hvad god lyd er. Der er dog altid nogle grund ting som skal være i orden, for at god lyd kan være tilstede. Først og fremmest skal sammenspillet mellem de forskellige enheder være i orden. Det nytter ikke at en basenhed overdøver en mellemtone for eksempel. Derudover skal detalje graden også være i orden, og gerne til en grad så man får en oplevelse af at man selv er tilstede til koncerten, eller hvad man nu lytter til. Kort sagt så opfylder Opticon 8 disse ting til UG og mere til – lad mig prøve at uddybe.

 

Hvis vi starter med sammenspillet mellem enhederne, så er Opticon 8 en utrolig harmonisk højttaler. Alle enhederne spiller perfekt sammen, og overtager for hinanden hvor der er behov for det, hvilket resulterer i formidabel lyd som jeg ikke har hørt før. Bunden er hård, tør og kontant uden at blive for dominerende på noget tidspunkt. Selv ved lav lydstyrke er den tydeligt tilstede, og skrues volume knappen mod højre kan man for alvor begynde at mærke luften de i alt fire 8” enheder flytter.

 

Mellemtonen har et perfekt niveau, og bliver bakket op af basserne når der bliver slået på trommer således at disse ikke bare gengives præcist, sprødt og lækkert – men også kan mærkes! Detalje graden er imponerende, og lyden meget neutral uden at blive kedelig.


Hybridsystemet som er en af de ting som Dali virkelig er kendt for, beviser endnu engang hvorfor at det er tilfældet. Jeg havde helt glemt hvilken detaljegrad og klarhed en softdome kombineret med en bånddiskant er i stand til at levere. Det er svært at beskrive på andre måder end at det bare lyder fantastisk godt og detaljeret – har du endnu ikke lagt øre til en Dali højttaler med hybriddiskant, er det bare at komme afsted!

 

Jeg prøvede som nævnt også at eksperimentere med min subwoofer, for at tilføje lidt ekstra bund til højttalerne. Til musik blev det dog nærmest for meget, da Opticon 8 i sig selv gjorde et fantastisk stykke arbejde og ikke havde behov for mere bund. Det var dog noget lidt andet når det kom til film. Opticon 8 lød stadig fantastisk i sig selv, både med store eksplosioner og dialoger. Men med lidt ekstra bund, især til actionfilm, var det nu lidt federe. Dette er dog ikke noget negativt punkt på højttalerne, men blot en smagssag fra min side – lidt ekstra bas skader aldrig? Med det sagt, har jeg kun en ting tilbage at sige inden vi går til konklusionen herunder. Opticon 8 er uden tvivl den bedste Dali højttaler jeg har lagt øre til, til dato – punktum.

 

 

Pris
Hifiklubben er den eneste forhandler af Dali herhjemme i Danmark. Prisen for et sæt Opticon 8 lyder på 18.598,- DKK hvilket er rigtig mange penge for et sæt højttalere – for de fleste. Hvis mundfulden er for stor for dig, findes der også mindre alternativer i Opticon serien naturligvis. Men som de fleste audiofile ved, så kommer vellyd også oftest med et prisskilt der matcher højttalernes egenskaber.

 

Selvom knap 20.000,- kroner kan være svært at retfærdiggøre for de fleste, vil jeg alligevel som den lydnørd jeg er – kalde prisen for fair. Klik på Hifiklubben banneret herunder, for at komme til deres hjemmeside med masser af oplysninger på Opticion 8.

 

Hifiklubben

 

Hvis du ønsker at læse mere om de forskellige modeller i Opticon højttalere, og hvad Dali selv fortæller om dem. Kan du give Dali banneret herunder et klik, og blive sendt direkte til deres egen hjemmeside, hvor alle modellerne er listet op.

 

Dali_Opticon_8_Gulv_højttaler_tweak_dk_1

 

 

Konklusion
Det er vidst ikke til at skjule at jeg er ret så begejstret for både designet og ikke mindst lyden som Opticon 8 leverer. Så lad os starte med at få scoren og awarden af vejen først – ja du læste rigtig, Opticon 8 skal selvfølgelig have en award, men ikke en hvilken som helst af slagsen. Editors Choice award og et flot 9-tal har jeg valgt at smide efter disse lækre højttalere, lad mig prøve at forklare hvorfor. Vi kan vel ikke komme uden om at være lidt stolte af vores danske produkter, hvilket Dali jo nu en gang her – tommel op! Opticon 8 båderspiller – og ser fantastisk ud lige meget hvilken vinkel man ser dem fra. Der er tale om en sand hifi højttaler med kvaliteter, som typisk koster mange flere penge. Med mulighed for b-wire kan du tilføje ekstra effekt, og derved optimere dit lydbillede yderligere. Med det sagt, så er Opticon 8, faktisk ikke særlig strømkrævende, hvilket også er et plus.

 

Med mulighed for tre forskellige farver er der noget for enhver smag og stil. Lige ledes findes der også mindre modeller, og center højttaler som gør det muligt at få komplet Opticon surround – awesomess! Jeg kan næsten ikke få armene ned over disse højttalere, og som jeg sluttede test delen med at sige er Opticon 8 er uden tvivl den bedste Dali højttaler jeg har lagt øre til, til dato. Der er dog et par ting du skal tage højde for inden du investere i disse højttalere. Har du pladsen? Opticon 8 kræver en del plads for at komme helt til sin ret, og levere det bedste de er i stand til. Du skal også have noget kvalitets grej at koble dem til – lyden kan aldrig blive bedre ned kilden det kommer fra. Hvis du har de ting på plads, og er beredt på at punge ud, vil Opticon 8 uden tvivl fylde din stue med vellyd i mange år frem!

 

Godt

  • Made in Denmark!
  • Utrolig detaljerigt lydbillede
  • Imponerende bund/bas – selv ved lav volume
  • Unikt design og høj byggekvalitet
  • Mulighed for B-wiring
  • Fås i tre forskellige farver
  • Mulighed for komplet Opticon surround
  • Kan spille voldsomt højt
  • Spikes medfølger
  • Gode all round – både til musik og film

Knap så godt

  • Fylder godt i stuen
  • God lyd koster som regel penge
  • Kræver en del plads for at komme til sin ret

 

Conclusion
I can’t hide that I’m quite excited about both the design and of cause the sound the Opticon 8 delivers. So let's start by getting the score and award ou of the way first - yes you read right, Opticon 8 of course gets an award, but not just any award. I have chosen to get them the Editors Choice Award and a nice score of 9/10, let me try to explain why. We surely cannot deny to be a little proud of our danish manufactures, which Dali is - thumbs up! The Opticon 8 both sounds - and looks great no matter which angle you see it from. They are truly a genuine pair of hifi loudspeakers with qualities that typically cost much more. With the possibility of b-wire you can add extra effect, thereby optimizing your sound even further. With that said, the Opticon 8 didn’t not require very power to play loud, which is also a plus.

 

With the option of three different colors, there is something for every taste and style. Just so, is there also smaller models, and a center speaker which makes it possible to get complete Opticon surround - awesomess! I can barely get my arms down over these speakers, and I ended the test section by saying the Opticon 8 is without doubt the best Dali speaker I've listened to, to date. However, there are a few things you should consider before you invest in these speakers. Do you have the space? Opticon 8 requires a lot of space to get deliver its full potential, and deliver the best they are capable of. You also need some quality gear to connect them too - the sound can never be better than the source it comes from. If you have those things in order, and are prepared to pay the price, Opticon 8 will undoubtedly fill your living room with beautiful sound for years to come!

 

Pros

  • Made in Denmark!
  • Incredibly detailed sound
  • Impressive low-end/bass – even at low volume
  • Unique design and high build quality
  • B-wiring is possible
  • Three different colors available
  • Full Opticon surround is possible
  • Can play seriously loud
  • Spikes is included
  • Great all round – both for music and movies

Cons

  • Takes up a lot of room
  • Great sound comes at a high price
  • Needs some space to deliver its full potential

Score: 9 + Editors Choice

 

Dali_Opticon_8_Gulv_højttaler_tweak_dk_29

 

Vores partnere