Vi skal i dag se på en M.2 NVMe SSD fra XPG, der også er kendt som Xtreme Performance Gear. XPG har nemlig sendt os deres XPG SX8200 Pro 512 GB SSD, som lover os en fornuftig performance til en fornuftig pris. Hvordan det hele spiller an, kigger vi på om lidt.
Når vi snakker lynhurtige SSD'er i daglig tale, så er M.2 NVMe det helt store kontra den aldrende SATA3 platform, der lader sig begrænse af en båndbredde på 6 Gb/sekund og hastigheder på højest 600 MB/sekund. PCIe Gen. 3 x4 platformen tillader nemlig hastigheder helt på til 32 Gb/sekund og over 3500 MB pr. sekund.
Rapid PCIe Gen3x4 Interface : read/write up to 3500/3000MB/s NVMe 1.3-Support |
XPG, der er et datterselskab til ADATA, som specialiserer sig i at fremstille gamingrelaterede produkter, har sendt os flere forskellige SSD'er og DDR4 RAM til test, og det første produkt på testbænken i denne omgang er deres XPG SX8200 Pro 512 GB M.2 NVMe SSD.
De tekniske specifikationer:
En M.2 SSD fylder ikke meget, og den udtalelse bliver bakket godt op af en kampvægt på sølle 8 gram for vores XPG SX8200 Pro 512 GB M.2 NVMe SSD.
Inde i kassen finder vi intet andet end netop vores M.2 SSD og en heatsink, man kan vælge at sætte på sin nye XPG M.2 NVMe SSD for formodentligt at opnå bedre driftstemperaturer.
En M.2 NVMe kan måle op til 110 mm. i længden, men vores XPG SX8200 Pro 512 GB variant kommer i en længde på 80 mm. SSD'en udnytter PCIe Gen3 x4 teknologien, og derfor bør den monteres i en Ultra M.2 sokkel, hvis man vil opnå maksimal ydeevne.
XPG lover os nemlig datahastigheder på op til 3500 MB pr. sekund i læse- og 3000 MB i skrivehastighed.
XPG SX8200 Pro 512 GB M.2 NVMe SSD er udstyret med en SMI controller fra Silicon Motions, som vi kan se nederst på M.2 modulet ovenfor. SMI controlleren understøtter LDPC (Low-Density Parity-Check) Error Correcting Code (ECC), der sikrer en bedre datahåndtering i form af forbedret fejlsøgning og udbedring af fejl i dataen, hvilket også er med til at forlænge SSD'ens levetid.
Da ADATA, som ejer XPG, er producent af RAM i mange forskellige genrer, så er deres XPG M.2 NVMe SSD'er selvfølgelig også udstyret med ADATA's egne TLC 3D NAND chips.
XPG SX8200 Pro NVMe SSD'en monteres som alle andre ved at stikke connectordelen ind i M.2 soklen på ens bundkort og fæstne den med en M.2 skrue fra ens bundkortkasse. Her er XPG SX8200 Pro monteret på et MSI MEG Z390 ACE bundkort på min testbænk.
Test
Testsetup:
Testsoftware:
CrystalDiskMark
Første test er CrystalDiskMark, og selvom det er rigtig fin performance for en SSD, så er det ikke helt de henholdsvis 3500- og 3000 MB pr. sekund, vi får at se. Men der er stadig masser af power, og det vi især ser er, at der ved overførsel af små datapakker med en fornuftig queue depth stadig er rigtig fin hastigheder at hente. Det er normalt her, hvor det bliver hektisk for en lagerenhed af nogen slags at følge med.
AS SSD sender en strøm af ukomprimeret data igennem vores SSD uden queue depth, hvilket sætter hastighederne lidt ned i forhold til CrystalDiskMark. Det er stadig ikk dårlige hastigheder, men det matcher i hvert fald ikke de lovede fra XPG's side. Responstiderne på XPG SX8200 Pro er rigtig gode, og der er nærmest ingen søgetid. Hvilket egentlig også er forventeligt med en M.2 NVMe SSD.
ATTO Disk Benchmark bakker egentlig meget godt op omkring de resultater, vi har set indtil nu. Vi får gode resultater, men de rammer ikke helt de lovede resultater. Dog er det stadig meget tilfredsstillende, når vi ser på prisen. Hvilket vi kommer til senere.
Anvil Storage Utilities arbejder i IOPS segmentet og udregner en gennemsnitlig dataoverførselshastighed. Heller ikke her kan vi opnå helt så høje hastigheder, som vi blev lovet fra XPG's side.
En opsummering på dagens tests må blive, at selvom XPG har leveret en hurtig M.2 NVMe SSD, så har den ikke levet helt op til det, vi blev lovet.
Temperaturer
Idle: 28 grader celcius / Load: 59 grader celcius
Under fuld load har vi opnået en driftstemperatur på lige under 60 grader, og eftersom en SSD først throttler omkring 70 grader, så er det en helt fin temperatur.
Idle uden heatsink | Load uden heatsink | Idle med heatsink | Load med heatsink |
28 | 59 | 25 | 47 |
Med heatsinken monteret sker der faktisk noget med temperaturen, når XPG SX8200 Pro kommer på arbejde. Her ser vi en forbedring på 12 grader, mens der i idle er en forskel på 3 grader. Det er sådan set rigtig fint taget i betragtning af, at den eneste forskel er en passiv heatsink.
Pris
I skrivende stund, den 26. december 2018, er XPG SX8200 Pro 512 GB M.2 NVMe SSD set til 936,00 kroner.
Ønsker I at læse om XPG SX8200 Pro på XPG's hjemmeside, kan I klikke på banneret ovenfor.
Konklusion
XPG SX8200 Pro 512 GB M.2 NVMe SSD'en har nu været testmøllen igennem, og derfor skal vi også have lavet en samlet konklusion, der forhåbentlig kan give et mere samlet overblik, hvis jeres næste opgradering står i lagerets tegn.
Der er ikke så meget at snakke om, når det kommer til designet af en M.2 NVMe SSD. Man får et lille PCB, der målet op til 110 mm. i længden, og i dette tilfælde 80 mm. Herpå er der monteret en controller samt nogle NAND chips. Men XPG har dog vedlagt en heatsink, der får SSD'en til at skille sig ud fra mængden. Derved opnår vi et mere unikt design. Da heatsinken også medvirker til en forbedret varmeafvikling, er dette kun et fint plus.
Men vi skal jo også kigge på SSD'ens performance, og selvom vi får meget bang for the buck i form af fine hastigheder til under 1.000,00 kroner for 512 GB, så har XPG bare lovet mere end det, vi fik serveret her i dag. Derfor kan jeg ikke undgå at lade det påvirke scoren. XPG anfører til gengæld, at deres XPG SX8200 Pro throttler ved 70 grader, og selv uden den medfølgende heatsink ligger vi 11 grader under det kritiske punkt. Derfor skal XPG også have ros for den del.
Samlet set sender jeg derfor XPG SX8200 Pro 512 GB M.2 NVMe SSD'en ud af døren med en score på 8,5 og en Safe Buy Award.
Godt:
Knapt så godt:
Score: 8.5 + Safe Buy Award