De bedste SSD'er i 2019

intel optane 905P
SSD’er er faldet markant i pris de sidste par år. Dette har resulteret i at du får langt mere plads for pengene og typisk en hurtigere SSD end tidligere. Prisen de bedst-performende SSD’er er også meget mere overkommelig end før i tiden, hvilket åbner op for at flere kan nyde sig af lynhurtige drev


Hvis du stadig har en af de gamle roterende diske inde på din computer, er det et godt tidspunkt at opgradere til en SSD nu. Udvalget er stort og priserne er lavere end de nogensinde har været. SSD’en er kort sagt kommet for at blive. 

Selvom du ikke har en af de kraftigste computere på markedet, behøver du ikke bekymre dig her. SSD’en er en billig og effektiv opgradering, såfremt din PC er gammel og har brug for lidt nyt liv. De nyeste laptops benytter sig ofte af m.2 PCIe 3.0 SSD’er, som resulterer i uovertrufne hastigheder. Du kan endda opgradere din PS4 (Pro), hvilket giver dig mærkbart kortere loading-tider.

Der er mange SSD'er af høj kvalitet på markedet lige nu, hvilket betyder, at det kan være lidt af en jungle at finde rundt i. Derfor tager vi i denne lille guide, kig på en række af de bedste SSD’er lige nu, til en række forskellige behov og til varierende priser.


Lige meget hvad du er på udkig efter, tager vi et kig på de bedste SSD’s i 2019 i denne guide.

Hvis du er ikke er helt sikker på hvilken type SSD du skal købe, så tag endelig et kig på vores SSD-guide
 
 

Bedste NVMe SSD til prisen: Samsung 970 Evo Plus

Samsung-970-Evo-Plus-MZ-V7S500BW-500GB.jpg

Kapacitet: 250GB/500GB/1TB/2TB | Interface: PCIe Gen 3 x4 M.2 | Garanti: 5 år

+ Billig (ift. ydelse)
+ Ydelsen er i top
 - Sekventielle skrive-hastigheder langsom under belastning


Samsung er bestemt ikke fremmed på SSD-markedet, hvor de blandt andet står for at producere nogle af de bedst-ydende SSD’er. Samsung 970 Evo Plus er en opgradering over 970 Evo, hvor hastigheden bestemt ikke fejlede noget, men nu er den endnu hurtigere end tidligere. 970 Evo Plus er uden tvivl en af de hurtigste M.2 NVME SSD’er på markedet, med det plus, at Samsung sælger den til en meget fair pris, hvilket gør det til en godt køb.
 Med en solid pris kontra ydelse på denne SSD, er det svært, ikke at anbefale 970 Evo Plus.

 

Bedste SSD til gaming: WD Black SN750 NVMe

WD-Black-SN750.JPG

Kapacitet: 250GB/500GB/1TB/2TB | Interface: PCIe Gen 3 x4 M.2 |Garanti: 5 år 

+ Ikke voldsomt dyr
+ Fantastisk ydelse
 - Samme hardware som forgængeren

Western Digital kender de fleste muligvis for deres harddiske, og ikke så meget for deres SSD’er. WD har ikke været med siden oprindelsen af SSD’en, men de er dog brudt godt igennem de sidste par års tid. WD Black harddiske egner sig godt til spil, da de typisk er hurtigere end lignende HDD’er – WD Black SN750 er ingen undtagelse. Denne NVMe SSD har ekstremt høje tilfældige læsehastigheder på 412,5MB/s, hvilket får spil til at starte lynhurtigt op. Med en overkommelig pris, er det let at anbefale SN750 til den kræsne gamer, der leder efter en hurtig SSD til spilbiblioteket. 

 

Bedste U.2 SSD: Intel Optane 905P

Intel optane 905p.JPG

Kapacitet: 1.5TB | Interface: 2.5in PCIe* x4 | Garanti: 5 år

+ LED lys
+ Ekstremt hurtig på read/write
 - …men ekstremt dyr

Med Intel Optane SSD 905P bevæger vi os stille og roligt ind i enthusiast-segmentet, hvad angår solid state drives. 905P er virkelig hurtig med en tilfældig læsehastighed på 575.000 IOPS og en tilfældig skrivehastighed vurderet til 555.000 IOPS, hvilket uden tvivl gør det til et af Intels hurtigste drev. Den sekventielle read/write hastighed på henholdsvis, 2.600 MB/s og 2.200 MB/s, kan måske virke en smule skuffende til prisen, især hvis vi kigger over mod Samsung 970 Evo Plus og WD Black SN750. Dette forhindrer dog ikke 905P i at være en hurtig SSD, men markedet for den er nok ret begrænset.

 

Bedste NVMe SSD: Samsung 970 Pro

Samsung-970-Pro-MZ-V7P512BW-512GB.jpg

Kapacitet: 512GB/1TB | Interface: PCIe Gen 3 x4 M.2 | Garanti: 5 år

+ Superb ydelse
+ Pålidelig
 - Dyr

Samsung står uden tvivl med nogle af de bedste og hurtigste SSD’er på markedet, og her er 970 Pro ingen undtagelse. Selvom producenter såsom Western Digital og Kingston også har nogle hurtige alternativer, er Samsung 970 Pro stadig kongen af performance. Læsehastighederne er ikke rigtigt forbedret over sidste-generations 960 Pro, men skrivehastighederne er til gengæld forøget markant til 2,700MB/s.
Hvis du er på udkig efter en lynhurtig SSD uden diverse kompromisser, er 970 Pro muligvis SSD’en for dig.


Mest fleksible M.2 SSD: Toshiba OCZ RD400

OCZRD400.JPG

Kapacitet: 128GB/256GB/512GB/1TB | Interface: PCIe Gen 3 x4 M.2 | Garanti: 3 år

+ Mange størrelser
+ Hurtig læs/skriv
 - Ikke alle størrelser kan fås i alle former

Hvis du leder efter flere muligheder på udseende- og størrelsesfronten, er Toshiba OCZ RD400-serien nogle af de bedste SSD'er, i den kategori. De findes i 4 størrelser og tre forskellige formfaktorer: M.2, M.2 2280 og add-in card (AIC). Her er der altså god mulighed for at finde en SSD der passer netop i din desktop, eller laptop.

 

Bedste SATA 3 SSD: Samsung 860 Pro

Samsung-860-Pro-MZ-76P512B-512GB.jpg

Kapacitet: 250GB/512GB/1TB/2TB/4TB | Interface: SATA 3 | Garanti: 5 år

+ Mange forskellige kapaciteter
+ Øget sikkerhed
 - SATA 3 – dyr ift. ydelse

Folk bliver nok ikke så hypede længere, når de ser en SSD med SATA 3 interface, men Samsung 860 Pro beviser, at der stadig er liv i den aldrende platform. Med kapaciteter på op til 4 TB og overførselshastigheder, der nærmer sig det teoretiske maksimum for SATA 3-interfacet - for ikke at nævne stærk pålidelighed samt sikkerhed, er Samsung 860 Pro blandt de bedste SSD'er , til alle dem der stadig holder fast ved SATA 3.

 

Bedste budget SATA 3 SSD: Samsung 860 Evo

Samsung-860-Evo-MZ-76E500B-500GB.jpg

Kapacitet: 250GB/500GB/1TB/2TB/4TB | Interface: 2.5 inch, mSATA, M.2 | Garanti: 5 år

+ Forbedring over 850 Evo
+ God udholdenhed (TBW)
 - SATA 3 begrænser ydelsen

Selvom Samsung 860 Evo er begrænset af SATA3-interfacet, leverer SSD’en en ydeevne, der forbedrer på sin forgænger. Herunder forbedrede læse- og skrivehastigheder samt en række forskellige formfaktorer, imens den stadig holder sig på en fornuftig pris. 860 Evo er uden tvivl en god SSD for dem som leder efter en hurtig og stabil SATA 3 SSD, uden at sprænge hele budgettet.

 

Bedste budget NVME SSD: Kingston A2000

Kingston-A2000-SA2000M8-500G-500GB.jpg

Kapacitet: 250GB/500GB/1TB | Interface: PCIe Gen 3 x4 M.2 | Garanti: 5 år

+ Fin ydelse
+ God value
 - Længere skrivning drosles ned til 500MBps

Kingston A2000 er en entry level NVME SSD, som tilbyder meget fornuftig ydelse til prisen. A2000 er udrustet med læse- og skrivehastigheder på op til henholdsvis 2200MB/s og 2000MB/s, og takket være fordelene ved NVMe-interfacet, forbedres data queing og random access tider massivt, i forhold til SATA3 SSD’s. Random 4K læse- og skrivetal er er desuden angivet til fornuftige 250.000 IOPS og 220.000 IOPS på 1TB-versionen. Selvom A2000 ikke er den hurtigste SSD derude, burde den tilbyde solid ydelse, til alle, der er på udkig efter en billig NVME SSD.

 

Bedste eksterne SSD: Samsung X5 Portable SSD

Samsung-Portable-SSD-X5-500GB-USB-C.jpg

Kapacitet: 500GB/1TB/2TB | Interface: Thunderbolt 3 | Garanti: 3-years

+ Ekstremt hurtig
+ Thunderbolt 3
 - Dyr

Hvis du eksempelvis arbejder kreativ indefor noget foto- eller videoredigering, og du har brug for en hurtig ekstern SSD, kunne Samsung X5 Portable SSD være et godt bud. Takket være understøttelsen af Thunderbolt 3, et robust magnesium kabinet og AES 256-bit kryptering, er du dækket godt ind på alle punkter. X5 Portable er bestemt ikke billig, men det er dog også en af de bedste eksterne SSD'er, hvorfor prisen også afspejler det.

Lad os høre fra jer i kommentarfeltet om hvilken SSD I benytter.


Kilde & Image credit:
Samsung, Toshiba, Kingston, Intel, WD

 

Vores partnere