• TWEAK
• Lagring

Guide til SSD 2019: Sådan finder du den rette SSD

Eftersom priserne fortsat er i nedadgående retning, er det et godt tidspunkt at opgradere til den bedste NVMe SSD du har råd til. Et NVMe SSD drev findes i to almindelige formfaktorer, enten som en M.2 SSD, der tilsluttes direkte til et dedikeret slot på dit bundkort eller som et NVMe AIC (tilføjelseskort), der passer ind i et udvidelsesstik på bundkortet. Du kan også installerer M.2 NVMe i et adapterkort og derefter sætte den i en PCIe slot på bundkortet. Den mest almindelige størrelse på en typisk M.2 SSD er 2280 (80mm) og de fleste nyere bundkort har slots til mindst en. Der er desuden 2,5 tommer NVMe drev på markedet, men disse er afhængige af U.2 forbindelsen, som typisk kun er tilgængelig på udstyr til virksomheder.

Så hvordan finder du rent faktisk ud af, om det er tid til at opgradere til en af de bedste NVMe SSD'er, og hvilket drev er bedst for dig at smide dine surt tjente penge efter?

Tilføjelse af en SSD, er uden tvivl en af de bedste opgradering, du kan foretage på en ældre pc. Så hvis du har en ældre computer og ikke har en SSD installeret, kan det gøre en enorm forskel med hensyn til den generelle brugeroplevelse. Programmer åbnes næsten øjeblikkeligt, og hvis du installerer dit operativsystem på en NVMe SSD, vil din opstart af computeren ændres dramatisk til det bedre (og du vil også barbere tiden for indlæsninger i spillet markant ned). Med hensyn til hvilken M.2 SSD du skal sigte efter, kan generelt koges ned til kapacitet, hastighed og budget.

Du har muligvis hørt om den lynhurtige næste generation af PCIe 4.0 M.2 SSD'er fra f.eks. Gigabyte, Corsair, Patriot og andre. Disse drev vil faktisk øge rækkefølgehastigheden dramatisk (takket være en fordobling af PCIe bussens båndbredde). Men her vil du altså kræves ejerskab af et X570 bundkort for at køre et af disse drev i deres højeste hastighed.

Her er fire hurtige tips, efterfulgt af en mere detaljerede gennemgang af de vigtigste parametre inden du handler.

Hvilke muligheder understøtter din computer: Find ud af, om du har slots til M.2-drev på bundkortet og plads i kabinettet. Hvis ikke, har du muligvis brug for et 2,5-tommers drev i stedet.

500 GB til 1 TB kapacitet: Overvej ikke drev mindre end 256 GB lagerplads. 500 GB giver en god balance mellem pris og kapacitet. Og når 1TB drev efterhånden er til at komme til for penge, er de bestemt også en overvejelse værd at smide de ekstra penge efter.

SATA er billigere, men langsommere: Hvis din computer understøtter NVMe PCIe eller Optane drev, kan du overveje at købe et drev med en af disse teknologier. SATA drev er dog stadig mere almindelige, koster mindre og tilbyder stadig fremragende ydelse til almindelige applikationer.

SSD er bedre end en harddisk: Selv den værste SSD på markedet er mindst tre gange så hurtig som en gammeldags harddisk.

Hvor meget skal du budgettere med?

De fleste konsumer drev spænder fra 120 GB til 2 TB. Mens 120 GB drev er de billigste, er de ikke rummelige nok til at indeholde en masse software og er normalt langsommere end deres kolleger med højere kapacitet. Prisen mellem f.eks. 120 til 250 GB, er ofte forsvindende lille, og den ekstra udgift må ikke være argumentationen for at vælge 120GB SSD frem for 250GB.

Niveauet mellem 250 GB og 500 GB kan godt betyde noget økonomisk, hvis budgettet er stramt, men 500 GB er uden tvivl nutidens sweet spot mellempris, ydelse og kapacitet for de fleste brugere - især hvis du ikke har budgettet til en 1 TB model.

Der er også nogle drev på markedet (primært fra Samsung) med kapacitet over 2 TB. Men de er typisk meget, så de er virkelig kun umagen værd for professionelle brugere, der har brug for plads og hastighed og ikke er begrænset på budget.

Hvilken type SSD understøtter din computer?

Vi er tilbage til føromtalte tips før handel. Solid-state-drev i disse dage findes i flere forskellige formfaktorer og fungerer på tværs af flere mulige hardware og softwareforbindelser. Hvilken type drev du har brug for afhænger af, hvilken enhed du har (eller har til hensigt at købe). Hvis du ejer et nyere gaming-bundkort eller bygger en pc med et nyere mid-til-high-end bundkort, kan dit system muligvis integrere med de fleste (eller alle) moderne drevtyper.

Kigger vi en smule i retning af det mobile områder som ultra tynde bærbare med videre, er du basalt set låst til M.2 formfaktor, uden plads til et traditionelt 2,5 tommer drev. Og i nogle tilfælde lodder bærbare producenter lagringen direkte på bundkortet, så du overhovedet ikke kan opgradere. Så sørg for at læse din manual eller tjekke Crucial's Advisor Tool for at finde ud af, hvad dine muligheder er, før du køber.

Hvilken formfaktor har du brug for?

SSD'er findes i tre formfaktorer plus en der adskiller sig fra mængden.

2,5 tommers seriel ATA (SATA): Den mest almindelige type. Disse drev kopiere formen på traditionelle bærbare harddiske og forbinder over de samme SATA kabler og interface.  Hvis din bærbare computer eller desktop har en 2,5 tommers harddisk tray og et ekstra SATA stik, skal disse drev være drop-in-kompatible (skønt du muligvis har brug for en adapter, hvis du installerer i en desktop med kun større 3,5 tommers harddisk bays tilgæmgelig).

SSD-tilføjelseskort (AIC): Disse drev har potentialet til at være meget hurtigere end andre drev, da de kører over PCI Express bussen i stedet for SATA, som blev designet for godt et årti siden. AIC drev tilsluttes slots på et bundkort, der normalt optages af grafikkort eller RAID controllere. Det betyder naturligvis, at de kun er en mulighed for desktops, og du har brug for et tomt PCIe x4 eller x16 slot for at kunne installere dem.

Hvis din computer er begrænset på plads, og du allerede har et grafikkort installeret, kan løbet være kørt på denne front. Men hvis du har plads, og du har et slot på bundkortet ledigt, kan disse drev være blandt de hurtigste tilgængelige (f.eks. Intel Optane 900p), i høj grad på grund af deres ekstra overfladeareal, hvilket giver bedre køling. Bevægelse af data i ekstreme hastigheder genererer ret meget varme.

M.2 SSD'er: Minder om RAM formfaktor, men meget mindre. M.2 drev blevet standarden til mange slimlinet bærbare computere, men du kan også finde dem på mange bundkort til stationære. Nogle bundkort har endda to eller flere M.2 slots, så du kan køre drevene i RAID.

Mens de fleste M.2 drev er 22 mm brede og 80 mm lange, er der nogle, der er kortere eller længere. Du kan tjekke dette via de fire eller femcifrede nummer i deres produktnavne, med de første to cifre, der repræsenterer bredden, og de andre viser længden. Den mest almindelige størrelse er mærket M.2 Type-2280. Selvom bærbare computere kun fungerer med én størrelse, har mange desktop bundkort optioner for længere og kortere drev.

De største M.2 drev er 1 til 2 TB. Så hvis du har et større budget og har brug for meget lagerplads, skal du overveje andre formfaktorer.

U.2 SSD'er: Ved første øjekast ligner disse 2,5 tommers produkter som traditionelle SATA harddiske. De bruger dog et andet stik og sender data via det hurtige PCIe interface, og de er typisk tykkere end 2,5 tommer harddiske og SSD'er. U.2 drev har tendens til at være dyrere og have højere kapacitet end almindelige M.2 drev. Servere, der har masser af åbne drive bays, kan drage fordel af denne formfaktor.

Skal du vælge drev med et SATA eller PCIe interface?

Denne del af guiden er ret teknisk tung. Som tidligere nævnt kører 2,5 tommer SSD'er på Serial ATA (SATA) interface, som er designet til harddiske, mens add-in-drev fungerer via den hurtigere PCI Express bus, der har mere båndbredde til ting som grafikkort.

M.2 drev kan arbejde enten over SATA eller PCI Express, afhængigt af drevet. Og de hurtigste M.2 drev understøtter også NVMe, en protokol, der er designet specielt til hurtig moderne lager enheder. Kryptisk bliver det når vi tilføjer, at et M.2 drev godt kan være SATA baseret, PCIe baseret uden NVMe understøttelse eller PCIe baseret med NVMe understøttelse. Når det er sagt, understøtter de fleste hurtige M.2 SSD'er, der er lanceret i de sidste par år, NVMe

Både M.2 drev og de tilsvarende M.2 stik på bundkort ser meget ens ud, uanset hvad de understøtter. Så sørg for at tjekke manualen til dit bundkort eller din bærbare computer samt hvad et givet drev understøtter, før du køber.

Hvis dine daglige opgaver består af webbrowsing, office applikationer eller endda spil, vil de fleste NVMe SSD'er ikke blive markant hurtigere end billigere SATA modeller. Hvis dine daglige opgaver består af tungere arbejde, f.eks. store filoverførsler, videoer eller avanceret fotoredigering, kodning eller komprimering / dekomprimering, kan du overveje at træde et skridt op til en NVMe SSD. Disse SSD'er giver op til fem gange mere båndbredde end SATA modeller, hvilket øger ydeevnen i tungere produktivitetsapplikationer markant.

Nogle NVMe drev nærmer sig også prisen på SATA drev. Så hvis din enhed understøtter NVMe, og du finder et godt tilbud på et drev, kan du overveje NVMe som en mulighed, selvom du ikke har et stærkt behov for den ekstra hastighed.

Hvilken kapacitet har du brug for?

128 GB: Hold dig væk. Disse drev med lav kapacitet har en tendens til at have langsommere ydelse på grund af deres minimale antal hukommelsesmoduler. Når du har installeret Windows og et par spil på drevet, løber du tom for plads. Plus, du kan nå næste skridt på listen for meget få penge ekstra.

250 GB: Disse drev er meget billigere end deres større søskende, men de kommer stadig ret hurtigt til kort, især hvis du bruger drevet til at lagre dit operativsystem, computerspil og muligvis et stort mediebibliotek. Er der råderum i budgettet, tilråder vi at kigge i retning af 500GB.

400-500 GB: Drev på dette niveau indtager som tidligere skrevet et sweet spot mellem pris og rummelighed, selvom 1 TB drev bliver mere og mere tiltalende grundet nuværende lavere priser. Derfor ville til enhver tid anbefale dette segment.

1TB: Medmindre du har massive medie eller spilbiblioteker, bør 1TB drev give dig nok plads til dit operativsystem og dine primære programmer med masser af plads til fremtidige mediesamlinger og software og spil.

2TB: Hvis du arbejder med store mediefiler, eller bare har et stort spilbibliotek, som du hurtigt vil have adgang til, kan et 2TB drev være værd at investere i, som kan retfærdiggøre et ret højt prisskilt.

4TB: Du skal virkelig have brug for så meget plads på en SSD for at springe på en af disse. En 4 TB SSD vil være temmelig dyr i anskaffelse, og mulighederne på butikshylderne er begrænset.

Indtil priserne falder, og vi ser mere konkurrence, vil 4TB drev blive henvist til fagfolk og entusiaster med meget dybe lommer. Det er ofte kun forbeholdt professionelle, hvor begrænsning af lagerplads er et no-go uden hensyntagen til pris.  

Hvad med strømforbruget?

Hvis du jaget den bedst mulige ydelse, er du sandsynligvis ligeglad med, hvor meget strøm du bruger. Men for bærbare og konvertible tablets er dreveffektivitet vigtigere end hastighed - især hvis du ønsker batteriet holder hele dagen.

Hvis du vælger et ekstremt effektivt drev som Samsungs 850 EVO over et hurtigere, men kraftfuldt, NVMe drev (som f.eks. Samsung 960 EVO), kan du få 90 minutter eller mere ekstra runtime i sidste ende. Og modeller med højere kapacitet kan trække mere strøm end mindre rummelige drev, simpelthen fordi der er flere NAND pakker på større drev, du kan skrive dine data til.

Selvom ovenstående råd er sandt i en generel forstand, kan nogle drev og teknologi fremme og ændrer dette scenarie i en anden retning. Hvis batteriets levetid er nøglen til dine overvejelser om at købe drev, skal du sørge for at se den batteritest af de drev du kigger på inden køb.

Hvad med udholdenhed?

Denne del omtales ofte som endurance. Dette er to andre områder, hvor de fleste købere, der leder efter et drev til generel computing, ikke behøver at dykke for dybt ned i. Al flashhukommelse har en begrænset levetid, hvilket betyder, at når en given lagringscelle er skrevet til et bestemt antal gange, vil den stoppe med at opbevare data. Og drevproducenter viser ofte et drevs klassificerede udholdenhed/ endurance i samlede terabytes skrevet (TBW), eller drevskrivning pr. dag (DWPD) QVO-drev.

De fleste drev har "over provisioning", som deler en del af drevets kapacitet som en slags backup. Efterhånden som årene går, og cellerne begynder at dø, vil drevet flytte dine data fra de nedslidte celler til disse friske nye, hvorved drevets brugbare levetid i høj grad forlænges. Generelt, medmindre du lægger din SSD i en server eller et andet scenarie, hvor det bliver skrevet til næsten konstant (24/7), er alle dagens drev klassificeret med nok udholdenhed til at fungere i mindst 3-5 år, hvis ikke mere.

Hvis du planlægger at bruge dit drev i meget længere tid end det, eller du ved, at du vil skrive til drevet langt mere end den gennemsnitlige computerbruger, vil du sandsynligvis med fordel undgå et QLC-drev i særdeleshed og investere i et model med højere end gennemsnittet udholdenhedsvurderinger og / eller en længere garanti. Samsungs Pro drev har for eksempel typisk høje udholdenhedsvurderinger og lange garantier. Men igen skal langt de fleste computerbrugere ikke bekymre sig om et drevs udholdenhed.

Konklusionen må være..

Nu hvor du forstår alle de vigtige detaljer, der adskiller SSD'er og SSD typer, bør dine valg være nemmere at foretage. Husk, at high-end drev, mens de teknisk set er hurtigere, ikke altid føles hurtigere, som knap-så-highend-drev gør.

Så medmindre du har et soft spot for ekstrem hastighed af professionelle eller entusiastiske grunde, er det ofte bedst at vælge et overkommeligt mainstream drev, der har den kapacitet, du har brug for til en pris, du har råd til. Der er stadig mangelende uddybning af områder som 3D XPoint/Optane, 3D flash, type af hukommelse (NAND flash) og flere andre, men vi føler denne information er for de få, og kun vil fremtvinge forvirringen hos mange. Derfor tager vi dette i en separat guide.